Et vævespjæld kaldes også en båndvæv. Det er en plade med riller og huller. Tilbage i almuetiden kunne et fint udskåret vævespjæld være en kærestegave fra en ung mand til hans udkårne. Vævede bånd var der brug for i dagliglivet i en tid, hvor elastikken endnu ikke var opfundet. Så kunne strømper holdes oppe med et vævet bånd. Der var også mange andre anvendelser for de vævede bånd og de var tit flot vævede med flotte farver og mønstre.
På Østerbottens Museum i Vasa, Finland, så jeg et maleri af en ung pige, der væver på sit vævespjæld.
Trendens ene ende er fastgjort til et punkt udenfor maleriet og den anden ende er hæftet til en snor om livet på pigen. Samme teknik fungerer stadig og er den måde, jeg har vævet mit bånd på.
Mit båndvæveri denne gang blev igangsat af, at jeg havde sagt ja til at komme på læreruddannelsen i Aarhus og fortælle lidt om vævning og min vej ind i det. Et af eksemplerne blev båndvævning på vævespjæld samt lidt historisk om dette. Opsætningen blev med hvid og brun. Dette skyldes alene, at jeg havde noget bomuldsgarn, 8/4, liggende, som engang er blevet rullet op med to hvide og en brun tråd samlet. Det brugte jeg som trend, fordelt som det var med to hvide og en brun tråd.
Jeg målte en passende længde af og i alt 27 trendtråde. Så blev vævespjældet trendet.
Mit vævespjæld er i sin tid købt gennem Højskolernes Håndarbejde og kan både fungere som vævespjæld som her, eller det kan vendes en kvart omgang. Derved kommer hakkerne i enderne til at være op og ned, og der kan nu vikles trend direkte om pladen og stoppevæves på pladen. Det samme som når der væves på en pap- eller træplade som herunder.
Linealen øverst vippes, når der skal indføres islæt fra venstre, da jeg som højrehåndet synes det er sværere at plukke dette skel op med venstre hånd. Der væves ved at have trendtråden på en lang nål uden spids.
Tilbage til vævespjældet. Min opsætning var denne:
Det er vigtigt, at trenden placeres i midten af vævespjældet.
Så var det ellers bare at væve derudaf.
Til vævning på vævespjæld har jeg som regel islættet rullet op i dunter. Det synes jeg er lettere at styre, end på en lille fladskytte. Trendtrådene dækker stort set islættet. Kun i kanten er islætstråden synlig som små prikker. Derfor vælges samme farve til islæt som trendens yderste tråd. Fordelingen med to hvide og en brun trendtråd hele vejen på tværs, giver det prikkede mønster på båndet.
Efter at have vævet til trendens anden ende, skulle jeg tage stilling til en afslutning. Det blev til at lave flettede frynser, hvor hver lille fletning består af ni tråde, tre og tre med en brun i midten af to hvide i hvert fletteben. Det gav denne fletning.
Som afslutning på fletningen er en trendtråd snoet et par gange om trådene og låst med knude til sidst.
Det vævede stykke af båndet måler godt 120 cm og de flettede frynser 10 cm. Båndets bredde er 2 cm. De flettede frynser er med til, at båndet syner lidt længere.
Mit bånd tænker jeg anvendt som et bælte over en storskjorte eller lign.