Efter en hård arbejdsuge er det godt med noget, der kan klares på automatpiloten.
Samme model som denne og denne. Denne her gang ingen dikke-darrer. Bare lige ud af landevejen. Stoffet, et eller andet blandingsmateriale, er fundet i Stof&Stil.
Et stykke stribet jersey til en T-shirt. Dekoreret med nogle broderede roser på broderimaskinen.
Inspirationen til broderiet er denne lille rose, broderet på aidastof, som ses til højre.
Det startede med jeg tegnede nogle roser på papir.
Disse blev tegnet ind i et tegneprogram på pc’en og derefter indsat i boriderisoftwarens korsstingsprogram. Her rettedes stingene til indtil jeg synes det så harmonisk ud.
Første broderiprøve:
Stingstørrelsen skulle være som i retning af øverste rose. Men selve rosen var for spinkel. Det skulle snarere være som den nederste rose.
Jeg fandt frem til, at en stingstørrelse på korsstingene skulle være 2,8 m.m. og en “fylde” i de enkelte rosenblade på tre til fire sting. Dette afprøvet i anden broderiprøve:
Så gik jeg i gang med at tegne roser ud fra vurderingerne af broderiprøve 2.
De valgte rosemotiver blev skrevet ud, klippet ud og fordelt på T-shirten.
Så var det ellers bare i gang med at brodere og derefter sy T-shirten sammen.
Under maskinbroderingen er der afstivet med solvy både under og over stoffet.
Et hurtigt projekt.
Samtidig afprøvning af model og fremgangsmåde.
Mønstret er fra en cd med T-shirtsmodeller fra www.pppp.dk. Ideen er, at man tager nogle mål, disse tastes ind i programmet og et mønster på den valgte model bliver udskrevet på A-4 papir. Da de enkelte mønsterdele fylder flere ark, tapes disse sammen efterfølgende. Klip ud og i gang. Det fungerer. Og pasformen er god.
Da der her er tale om en afprøvning, er T-shirten syet op i nogle kasserede let brugte T-shirts.
Hvem siger egentlig at tøjmærker skal sidde i nakken?
Det ene mærke blev klippet af og syet på det ene ærme. (Og så behøver jeg ikke fortælle, at det var fordi jeg opdagede et lille hul i stoffet!)
Sædvanen tro har jeg ændret lidt på modellen. Forlænget den lidt.
I forbindelse med min nylige runde fødselsdag havde min mand betænkt mig med en sy- og broderimaskine. Hvilket herligt legetøj. Og så står der som første linje i brugsanvisningen: “Symaskinen må ikke bruges som legetøj”! Nu er alt jo relativt.
Maskinen er en Husqvarna. Med maskinen følger forskellige broderimotiver, herunder forskellige skrifttyper samt to broderirammer. Det valgte motiv overføres til maskinen, den trådes og stoffet klargøres. Tryk på start og så kan man hente en kop te mens maskinen broderer derudad, indtil den beder om næste trådfarve i motivet.
Første egentlige projekt er denne lille T-shirt til min nevø. Broderiet fylder ca. 10×7 cm.
En ganske almindelig hvid T-shirt kom med i farvebadet, da tørklædet blev farvet. Måske tog det overhånd med viklingen? Det blev knap orange som tiltænkt. Måske der senere tilføjes yderligere dekoration. Ideer modtages gerne.
for bag
T-shirten er syet efter et mønster fra onion. Et mønster, jeg synes, sidder godt.
Der er ikke så meget nyskabende ved at sy t-shirts. Det hører nærmest til kategorien ‘at producere’. Det skal der også være plads til ind i mellem.
Der kunne også lige blive til en ærmeløs top, som vist lige skal have en tur med pressejernet.