• 30mar
    Categories: at sy, patchwork Comments: 0

    Endnu et legetæppe er syet til et barnebarn som dåbsgave. Pigen er født lige før jul. Temaet for tæppet blev derfor hjerter og firkløvere.

    Herunder er arbejdsprocessen beskrevet i billeder:

    Forslag til hjertefigurer
    Mål på den valgte hjertefigur.
    Hjerteblokken opdelt og hver del markeret med et bogstav.

    Hver blok blev syet efter samme rækkefølge:

    Sammensyning af del B og C
    Del B og C.
    Til højre er det blå stof presset på plads.
    Til vendstre del BC syet sammen med del A. Til højre Del BC syet sammen med del D
    Et hjerteelement syet sammen.
    Hjerteelementer syet sammen med del F.
    Midterfeltet, del E, syet sammen med del F
    En færdig blok.

    Arbejdsprocessen blev rationaliseret så meget som muligt. Der skulle bruges mange stykker af delene C, D og F. Disse blev derfor sorteret op i bokse med skilt sat på. Hver hjerteblok er syet for sig, så delene A, B og E blev skåret for hver blok for sig.

    De første blokke.
    Vurdering af stofvalg til midterblok, den sidste blok i kanten og hvordan det hele kunne samles.
    Vurdering af størrelsen på midterblokken samt forslag til ramme om midterblokken.
    Et af oplægningsforslagene til tæppet
    Vurdering af bredden af de forskellige stykker til rammer.
    Endnu en vurdering af stof til rammer, da det viste sig, der ikke var nok af den lysere blå.
    De små sedler er hjælp til rækkefølgen af sammensyningen af blokkene.
    Det færdige legetæppe.

    Planen var, at der skulle maskinquiltes om alle hjerter. Det viste sig, at blive temmelig besværligt, også selvom der blev brugt overtransportør. Så i sidste øjeblik skiftede jeg til håndquiltning med brug af quilteramme. OG så ellers i gang. Det var en uge inden dåben skulle finde sted. Da alle hjerter var trukket op med quilt, manglede der lidt. Sidste quiltning er mellem det blå om midterblokken og den blomsterede ramme. Færdig lørdag – dåb søndag. Med til det hører, at jeg kørte afsted lørdag eftermiddag.

    Selvom arbejdet med blokkene var rationelt, opstod der udfordringer. De inderste rammer skulle passe både til midterblokken og til borten af blokke yderst., så de rer målt og beregnet mere end en gang.

    Tæppet måler ca. 125 x 125 cm.

  • 27dec
    Categories: at strikke, at sy, broderimaskine Kommentarer lukket til Julegaveværkstedet 2011

    Til et par raske nevøer, som er vilde med traktorer, og som også gerne giver en hånd med i køkkenet.

    Den ene af nevøerne i gang med at hjælpe mor med aftensmaden

    Ønskerne gik på en John Deere-farvet traktor.

    Efter sigende var begge drenge klar til at gå i køkkenet straks gaverne var pakket ud.

    Forklæderne er i str. 3-4 år. Knappen på nakkestroppen kan flyttes når drengene vokser.

    Til en niece et par benvarmere:

    Strikket i Ragg-strømpegarn på p. nr. 5½.

    I samme garn et Möviusbånd til søsteren.

    Pind nr. 6 og en 100 cm rundpind. Omkring 140 m slået op. Der er strikket ret indtil passende bredde. Dernæst en afslutningskant: 4r, 4vr. Det gav automatisk det skrå mønster. Bemærk, at det hælder til hver sin side øverst og nederst på mövius’en:

    Se evt. mere om Mövius her.

    Til en lille en, der stadig gerne vil puttes i et tæppe:

    Et færdigkøbt fleecetæppe, med lidt broderi i midten og i hvert hjørne.

    Til min søn en lille tillægsgave.

    Et viskestykke med nogle rødbeder broderet på. Udgangspunktet er udsnit af en tegning han tegnede som 11-12-årig. Den skulle bruges til en ediket til syltede rødbeder. Hele tegningen forestiller et bord hvorved der sidder en person med kniv og gaffel. Hen ad bordet løber rødbederne. Jo længere væk de kommer fra personen, jo større er smilet og de første er allerede rutchet ned af bordbenet.

    Den originale tegning er scannet ind i et tegneprogram. Med musen er tegningerne trukket op. Dernæst automatisk omsat til et broderi i programmet 5D Embroidery System.

  • 28feb
    Categories: at sy Comments: 1

    Bedre sent end aldrig.

    Tæppet var en julegave til min 8-årige nevø.

    Ideen er, at tæppet både fungerer som underlag når der leges, og som opbevaring af klodserne, når legen sluttes.

    Det er syet af prøvegardinbaner og er som det ses ret stort. Omkring 2 m. i diameter. Efter banerne var samlede, blev det klippet 8-kantet. Der er en snor hele vejen rundt langs kanten, så det hele kan lukkes sammen inden støvsugeren kommer forbi.