Jeg havde fået til opgave, at anmelde en strikkebog. Det drejede sig om en bog med japanske strikkemønstre, hulmønstre. De var beskrevet med diagrammer, som ikke helt lignede de diagrammer jeg kendte i forvejen til hulmønsterstrik. I den aktuelle bog, var alle pinde med hulmønster og derfor var alle pinde gengivet i diagrammet. Jeg besluttede mig for at strikke et af mønstrene i en lille prøve. Der blev fundet noget hvidt garn og slået 62 m. op. Mønsteret havde en rapport på 20 masker, så det ville give en vis fornemmelse for rytmen i mønsteret, at skulle gentage det hen over pinden.
Det gik sådan set meget godt med at forstå diagrammet. Det var udfordrende. Også fordi, der skulle strikkes mønster på vrangpinde. Både omslag og drejede vrangsammentagninger. Der blev holdt nøje styr på hver enkelt række med notater ved siden af strikketøjet.
Faktisk gik det så godt, at jeg besluttede at strikke videre ud over størrelsen på en prøve. Det er endt med et tørklæde. Her inden det er blevet vasket og spændt op.
Det måler 93 cm x 17 cm inden opspænding og er meget “boblet” at se på. Størrelsen blev bestemt af den mængde garn jeg havde.
Opspændt efter vask.
Efter opspænding er målene 125 cm x 22 cm. Det færdige tørklæde.
Jeg ville også gerne udfordre bogens mønsterdiagrammer ved at prøve at strikke rundt. Samtidig måtte arbejdet også gerne have en brugsfunktion. Det blev til halvvanter med hulmønster på håndryggen.
Venstre halvvante 
Højre halvvante
De to halvvanter har forskellige mønstre, da det jo er strikkeprøver. De kan sagtens fungere som et par, da de har samme grundopbygning. Ribkant, hulmønster på håndryggen samt samme garnfarve og -kvalitet. Garnet til halvvanterne er strømpegarn. Tommelfingerhullet er fremkommet ved at lukke 12 m af og på næste omgang at slå 12 m op igen.
Inde i håndfladen er der strikket glatstrikning.
