Når jeg væver kludetæpper opstår inspirationen oftest efter et kig i bunken af klude. Finder noget, der passer sammen. Andre gange kan det være bestemte materialer, der styrer tæppets udseende.
Således med dette tæppe.
![](https://at-skabe-er-at-leve.dk/wp-content/Kludetæppe-med-rosengangsborter.jpg)
Materialet til dette tæppe er stofgarn. Der var det materiale, der var. Derfor er tæppet ikke ens i begge ender. Sådan går det nogle gange.
Tidligere har de fleste af mine kludetæpper været i lærredsbinding. Denne gang ville jeg afprøve andre muligheder. Her er det rosengangsborter i de lyse striber. Alt sammen på en bund af lærresbinding. De sorte striber er også lærredsbinding.
![](https://at-skabe-er-at-leve.dk/wp-content/Mønsterdetalje.jpg)
Det kræver lige noget øvelse at lægge passende mængde ind at mønsterfarven, for at mønstret optræder tydeligt. Ligeledes har det også betydning, hvor hårdt der bliver slået sammen.
I dette tæppe har jeg brugt den afslutning, som jeg indtil nu oftest har brugt. Væve start og slut med dobbelt bomuldsgarn nr. 8/4. Binde trendtrådene sammen to og to med råbåndsknob. Klippe enderne ned og folde kanten om.
![](https://at-skabe-er-at-leve.dk/wp-content/Ombukket-kludetæppekant-starten-1024x480.jpg)
Derefter sy kanten til i hånden.
![](https://at-skabe-er-at-leve.dk/wp-content/Ombukket-kludetæppekant-1024x557.jpg)
Trenden er den samme som i disse tæpper. Og fra samme bomning af trend. Den tofarvede trend spiller godt sammen med det lyse islæt og giver samtidig spil i de sorte striber.