• 13nov
    Categories: at flette kurve Kommentarer lukket til Kurvefletteweekend

    Så har er været afholdt et intensivt kurveflettekursus i weekenden. Start fredag kl. 19 og slut søndag kl. 16.

    Jeg kom hjem med disse kurve

    Kurvene stillet op i “datoorden”

    Den lille kurv til venstre var opgaven fredag aften. Kurven i midten blev lavet lørdag. Det tog så hele dagen og noget af aftenen. Kurven til højre var søndagens arbejde.

    Kurven til venstre er flettet i diagonalflet, den midterste har rund bund og stager af sjener og den højre er flettet på træbund.

    Jeg lærte nye teknikker. I kurven i midten lærte jeg at tage hanken ud i løbet af siden. Samt at lave en spiralfletning.

    Spiralfletning

    På kurven til højre var der kantteknikker, jeg ikke tidligere havde arbejdet med. En rullekant i bunden samt en dobbelt gretchenkant øverst. Til den skal man holde tungen lige i munden. Det var klart en fordel, jeg havde valgt forskellige farver peddigrør, så det tydeligere fremgik hvad der hørte til den inderste kant og hvad der hørte til den yderste.

    Min medkursister var meget flittige og produktive. Jeg har fået lov at låne billeder at deres produkter.

    På holdet havde vi en mor og hendes 8-årige datter. Det er deres produktion.
    Vi andre nåede dette her.
  • 03jul
    Categories: at flette kurve, Elevarbejder Kommentarer lukket til Kurveflet

    Endnu et elevarbejde i vores udviklingsarbejde omkring håndværk og design. I 5. kl. valgte vi denne gang at lægge vægten på indlæring af et håndværk. Kurveflet.

    Her lidt fra processen:

    Når bundens form og størrelse er besluttet, saves den i 4mm krydsfiner.

    Bunden saves med hånden.

    bund saves med hånden

    Eller bunden saves på dekupørsaven.

    bund saves på dekupørsav

    Bunden pudses inden der bores huller i kanten til stagerne.

    træbunden pudses

    Hullerne i bunden skal helst være ulige. Så går flettet lettest, da det af sig selv på næste omgang går modsat af rækken nedenunder. Hulafstand ca. 1,5 cm og 0,75 cm fra kanten.

    Stagerne sættes igennem hullerne i bunden.

    stagerne sættes gennem bunden

    Der sideflettes. Denne elev vælger at stå med det i hånden. Jeg synes det kan være en fordel at have det på bordet, da begge hænder så kan styre flettet.

    der sideflettes

    Denne kurv er klar til at afslutningen flettes.

    klar til at flette afslutning

    Der kom meget individuelle kurve ud af det:

    kurve1

    kurve2

    kurve3

    kurv4

    For interesserede kan overvejelserne læses her: Kurveflet – planlægning og evaluering

    En af eleverne var særlig hurtig, så hun nåede også at lave en lille kurv med flade flettesjener.

    kurv med hank

    Jeg håber, at emnet har givet eleverne en lille forståelse for det arbejde og håndværk, der ligger bag de billige kurve, der kan købes i butikkerne og som nok ofte kommer fra såkaldte udviklingslande.

  • 28jul
    Categories: at flette kurve Kommentarer lukket til Kurv på træbund

    Peddigrør flettet på en skive af birketræ.

    Flettet er 7½ cm højt og invendigt er kurven ca. 14 cm i diameter. Kurven er efterbehandlet med madolie.

    kurv-fc3a6rdig

    Jeg bestilte nogle tynde træskiver hos min far i forskellige størrelser. Og ikke alle skulle være pænt runde.

    Jeg startede med denne lidt mindre skive af birketræ. Skiven er mellem 1½ cm og 2 cm tyk og omkring 18 cm i diameter.

    Først blev der boret huller rundt langs hele kanten ca 8 mm fra den indvendige barkkant. Indbyrdes afstand mellem hullerne, målt hele ude ved træstykkets udvendige kant, er ca. 12 cm. Dette resultedere i 27 huller.trc3a6skive-borede-huller

    Træskiven blev så lagt i madolie for at blive mættet og for bedre at kunne tåle fugten i forbindelse med fletteriet.

    Da flettestagerne senere skulle sættes gennem hullerne viste de sig at være lige små nok. De blev efterboret med et bor 3½ mm og så gik det bedre.

    Stagerne, 3 mm i størrelse, blev trukket gennem hullerne, så der stak 4 cm ud forneden og de skulle låses under bunden med en fletning. Det blev gjort som det første. Foran en og bag en stage hele vejen rundt. Den lille pind, der er lagt under den første bøjede stage er for at lave plads til at den sidste stage kan komme på plads når der er flettet hele vejen rundt.

    Låseflet under bunden er påbegyndt.

    Låseflet under bunden er påbegyndt.

    Så blev kurven vendt rigtigt og sideflettet påbegyndtes. Da der er et ulige antal stager og jeg ville flette lærresvævning, foran-bagom-foran-bagom, hele tiden, var det bare at køre derudaf. Så blev det automatisk en lærredsvævning.
    Det var egentlig meningen, at sideflettet skulle have været samme størrelse peddigrør som de lodrette stager. Det blev ikke godt, så i stedet er brugt en str. 2½. En lys og en blåfarvet peddigrør.

    Sideflettet er nu færdigt.

    Sideflettet er nu færdigt.

    Jeg flettede sideflet indtil der var ca. 12 cm tilbage af stagerne. De skulle bruges til den afsluttende kant.
    Jeg kan godt lide de kanter der er på kurve flettet i pil, så derfor har jeg forsøgt at lave en lignende afslutning.

    Kanten foroven er påbegyndt

    Kanten foroven er påbegyndt

    Så er kurven klar til at blive sat til tørre. Derefter klippes overskydende ender af.
    Hvad kurven skal bruges til er endnu ikke besluttet. Måske skal den bare stå så man kan se farvespil og struktur i birketræsbundens flotte oveflade.