• 02apr
    Categories: at hækle Kommentarer lukket til Påskeæg

    Et eller flere påskeæg til påske er altid godt. Nogle er spiselige andre er til pynt. En flok på en gren, der drives frem, er kun til pynt. I starten af marts droppede jeg tilfældigt ind i Karen Klarbæks butik i Silkeborg.  på disken lå en opskrift på hæklede påskeæg, som kom med hjem. Nu er jeg, som nogle sikkert ved, ikke den store hækler, men en gang i mellem er det fint. Jeg har i hvert flad hygget mig i denne påske med at hækle. Selvom opskriften er fulgt til hvert eneste påskeæg, er de ikke blevet ens i formen. Men det er kun en charme. Æggene er hæklede i bomuldsgarn 8/4 med hæklenål 2½. Jeg valgte både multicolor og ensfarvede garner, hvor de ensfarvede skal være med til at give ro over helhedsindtrykket.

    Foreløbigt er det blevet til denne flok påskeæg på en buket forsythiagrene.

    Tags:
  • 22apr
    Categories: at filte Kommentarer lukket til Påskeæg

     

    Påskeægget er filtet på samme måde som jeg oftest filter bolde. Først laves der en inderbold af fiberfyld (pudefyld), som bevikles med snor samtidig med at den ønskede form dannes. Her en æggeform. (Det er vist kun ugleæg, der er kuglerunde).

    Inderfyld bruges for at spare på materialet. Der skal bruges mere karteflor, hvis figuren skal være uld hele vejen igennem.

    Dernæst lægges der karteflor på til alt er dækket. Så er den klar til sæbevandet:

    Påskeægget er vådfiltet:

    Når filtet er helt tørt, er der nålefiltsdekoreret. Der er brugt karteflor samt uldgarn, som er nålet på. Og nogle perler er syet på som sidste pift.

    Dette påskeæg indgår i påskedekorationen mellem stuen og køkkenet. De fleste af påskeæggene er filtet for en del år siden sammen med mine børn.