Denne nederdel er opstået på baggrund af to rester. Den ene er købt som en rest i Selfmade, tidligere Stof og Stil. Den anden rest er også derfra og er rest fra et andet syprojekt. Begge rester var samme kvalitet og farve. Ingen af resterne var store nok til den nederdel, som jeg havde i tankerne. Da de var anskaffet på to forskellige tidspunkter, var der ingen garanti for, at de var fra samme rulle og dermed samme indfarvning. Der er altså en potentiel risiko for, at de i brug vil skifte farve lidt forskelligt. Dette har jeg prøvet at tage højde for ved at lade alle sømme være dækket af et bånd. Så bliver evt. farveforskel med tiden måske knap så tydeligt. Samtidig måtte udtrykket gerne være anderledes.
Udgangspunktet blev denne nederdel i A-facon. Mønsteret blev kopieret og forlænget til den nye ønskede længde, som er midt læggen. Og der blev tegnet ideskitser.
Dernæst blev mønsterdelene kopieret og tapet sammen til et helt mønster. På billedet herunder ligger forstykkerne i midten.
Ved samlingen af forstykke og bagstykke, fremkom et lille indsnit øverst i hver side hvor hoftebuerne er. Næste trin i processen var at indtegne overskæringslinjer i det sammentapede mønster. De endte med at ligge lidt anderledes end på billedet herunder. Jeg var ikke interesseret i sømme, der fulgte de traditionelle midt for, midt, bag samt sidesømme. Dog bortset fra lidt af midt bag, for at sætte lynlås i. De to fremkomne indsnit, som følge af hoftebuerne blev flyttet, så de lå i forlængelse af en overskæringslinje. De blå linjer på billedet herunder viser de oprindelige sidesømslinjer. De nye “hoftebueindsnit” er åbningerne i papiret øverst.
Da overskæringslinjerne var tilfredsstillende, blev mønsteret klippet fra hinanden. Jeg foretog en løselig vurdering af forløbet af disse linjer, ved at svøbe mønstret rundt om kroppen og se i spejlet. For at holde styr på det hele, blev der sat samlemærker ved alle overskæringer samt skrevet bogstaver, så jeg senere ville kunne se, hvad der hørte sammen med hvad. Ved klipningen af de enkelte dele, blev der klippet små hak ved samlemærkerne. På papirmønsteret blev ligeledes markeret luvretningen på alle dele. På billedet herunder er alle dele klippet i fløjl.
Trådretningen på de to yderste og nederste stykker blev ændret. Disse stykker bestod af dele fra både for- og bagstykket. Inden fraklipningen blev de to trådretninger parallelforslkudt ind på hver af de to dele for sig. Derefter blev der tegnet en ny trådretning i midten af de to oprindelige. Denne trådretningsændring ville understrege det sammenstykkede udtryk.
Så var det i gang med at sy. Egentlig var det jo bare et puslespil med seks brikker, men tungen skulle holdes lige i munden. Ingen mønsterdele blev pillet af, før de skulle bruges. Samlemærkerne havde fået bogstaver inden mønsteret blev klippet fra hinanden. Disse bogstaver blev overført til stoffets bagside lige inden mønsterdelen blev taget af. Her er samlemærke A brugt. Senere skal samlemærke C bruges, så det er skrevet i samme omgang. Der er skrevet med stofkridt.
For hele tiden at sikre jeg var på rette vej, blev mønsterdelene lagt på de sammensyede stykker. Herunder mangler kun det sidste stykke at blive syet på.
Til slut skulle den sidste søm samles og der kom en nederdel ud af det. Spændende om det så ud som forventet. Det gjorde det.
Jeg var især spændt på hvordan de flyttede hoftebueindsnit ville virke. Det er blevet tilfredsstillende. De er kommet til at se ud, som om de snor sig om kroppen.
Udtrykket i nederdelen er blevet folkloreagtigt, hvilket jeg godt kan lide. Dette udtryk har jeg valgt at understrege ved at sætte en tinknap i linningen midt bag.
På de følgende billeder kan forløbet af de påsyede bånd bedre ses.
Jeg er meget tilfreds med eksperimentet og legen med mønsteropklipningen.
