• 16feb

    Barnebarnet på 10 ville gerne være skovalf til fastelavn. Farverne skulle være lysegrøn og mørkegrøn. Hun havde fundet tegninger på nettet som illustrerede, hvad hun havde tænkt sig. Kostumet skulle bestå af en corsagelignende overdel, en lang nederdel og en kappe. I en stofbutik fandt jeg to restestykker på hver 1,5 m. Blankt stof, som faldt i hendes smag.

    Første trin var at få lavet et mønster. Jeg havde ikke et børnemønster til overdele, som passede hendes størrelse, så en mindre størrelse blev klippet op og forøget. En prøvemodel blev syet af en gardinrest og derefter foretaget relevante tilretninger. Så var det tid at klippe den endelige overdel.

    Undervejs i processen har der været mange beslutninger, som pigen har været inde over. Ærmelængde og vidde m.m. For at opnå en corsagevirkning er der klippet op i ryggens indsnit. Foran er der lavet et tilsvarende opklip, hvor et evt. taljeindsnit ville have været. I disse opklip er isyet smalle stykker med knaphuller til snøring.

    Den færdige overdel med snøringen. Halskanten er ordnet med et satinskråbånd.

    Overdelen fra ryggen med tilsvarende snøring.

    Så langt så godt. Kappen var næste opgave. Den skulle laves af det lysegrønne stof og gerne så lang som muligt. Ideen til kappen var disse kapper. Samme fremgangsmåde er anvendt. En rundskåret kappe som en halv sol.

    For at få et overblik over størrelse i forhold til den tilrådighed værende stofmængde, blev der lavet en modeltegning.

    Udgangspunktet var en halv sol. Beregninger til kappens størrelse: r1=11,5 cm og r2=100cm, hvor r1 er den lille radius øverst på kappen, den bortklippede halvcirkel, og r2 er radius fra centrum til kappens længde. Ovenfor ses modellen i 1:10 samt en tilsvarende tegning af stofstykket. Halvcirklen blev opdelt i otte dele. Dette for at opnå så meget længde på kappen som muligt. Dette kunne lade sig gøre fordi der ikke var tydelig op-ned på stoffet.

    Så var det bare at se, om det overhovedet kunne være der.

    Der kunne være seks baner på det lysegrønne stykke og de to sidste stykker kunne være på det overskydende stof fra dragtens overdel. Med denne erfaring, blev der tegnet et mønsterstykke på mønsterpapir. Som passer blev brugt en blyant bundet på en snor.

    Tanken var, at de to mørkegrønne stykker skulle halveres. Det viste sig at passe bedre til stofresten, at de blev klippet som to brede stykker.

    Efter klipningen blev alle dele lagt ud på gulvet og flyttet rundt indtil alt lå bedst muligt.

    Symmetri i kappen ville se bedst ud. Dette opnået ved, at en lysegrøn bane blev delt.

    Så var det bare i gang med at sy sammen.

    Udtrykket i kappen måtte gerne være lidt flagrende, så derfor er der syet fra skulder og til ca. lidt før håndled. Resten af de enkelte stykker er zigzagget.

    Den færdige kappe. Satinbånd i halsen og tyndere bånd syet i som bindebånd.

    Pigen ønskede sig også håndledspynt. Det skulle laves af skind.

    Der blev taget mål af håndled og armen og derefter tegnet et mønster. Efter korrektion blev det tegnet på to stykker skind. Dette var rester fra en kasseret skindjakke.

    Nederdelen til kostumet var en jeg havde haft liggende i lang tid i stoflageret til en evt. omsyning til noget andet. Den kunne bruges, som den var.

    Til sidst kunne de enkelte dele prøves i sin helhed.

    Klar til fastelavnsfest.

  • 10jun
    Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Kjole i 20-stil

    I familien var der inviteret til temafest. Alt godt fra 1920-erne. Efter noget research fandt jeg frem til, at ærmeløse kjoler uden talje og med overskæring på hoften var det jeg ville gå efter.

    En tur på genbrug. Jeg fandt en lang festkjole, der var lag på lag og meget lige op og ned. Dog med taljeindsnit. Og jeg fandt et sort tørklæde med brede guldborter i hver ende. Kjolens stof er chancerende over i sort.

    Tealjeindsnittene blev pillet op for at skabe et mere “lige op og ned” snit. Kjolen blev klippet over et passende sted. Guldborterne fra tørklædet blev klippet af og syet i kjolen som hoftestykke. Så blev en del af det overskydende stof fra kjolen syet til et skørt, der blev rynket til under goldborten. Rundt i halsudskæring og ærmegab er der syet pailletbånd på.

    Min datter havde et sort pandebånd med nogle sten som pynt, og så var festkostumet på plads.

    Jeg glemte at tage et billede af kjolen inden jeg begyndte at sy den om. Som en kollega, som havde set den oprindelige kjole, sagde, da hun så et billede af den omsyede kjole: “Det var nu også en fin kjole inden du begyndte at klippe i den”.

  • 06okt
    Categories: at sy Kommentarer lukket til Indianerkostume

    På skolen bliver skemaerne i næste uge omlagt. I min afdeling blander vi eleverne og de skal arbejde med indianer som omdrejningspunkt i praktiske værksteder. Igennem dette arbejde, vil der blive fokuseret på læringslyst m.m.
    I dag var der optakt til ugen og til dette havde vi “inviteret en indiander”.
    Eller rettere; jeg havde syet et indianerkostume af et gammelt gardin og pyntet med lidt stof og fjer. En af kollegerne agerede indianerhøvding.

  • 26mar
    Categories: at sy Kommentarer lukket til Kapper til skolekomedie

    Kapper-forTil den årlige skolekomedie på 5. årgang, var der bl.a. brug for nogle kapper til vagter/soldater i eventyret.

    Sammen med en af eleverne, som fik lært at lægge mønster på stof, klippe efter møsntret samt spore indsnit op, syede jeg nogle kapper af nervøs velour.

    Mønstret blev lavet ved at tegne to koncentriske halvcirkler:

    Kappens måltal

    Skulderindsnittet er ca. 12 cm langt.

    Bindebåndene er skråbånd, ca. 130 cm, syet midt på halsudskæringen. Forinden er halsudskæringen syet med overlockeren med stor differentialtransport p.g.a. stoffets elasticitet.

    Kapper-bag

    Ialt blev det til 5 soldaterkapper samt en troldmandskappe i sort, som var ca. 30 cm længere og dekoreret med stjerner af guldstof, syet efter samme princip.

    Eleverne spillede skolekomedien i dag, og kapperne fungerede perfekt.

    Tags: ,
  • 08feb
    Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Samekostume

    På skolen har vi i denne uge arbejdet skemafrit. Det vil sige, at det normale skoleskema er suspenderet og der har så været et andet indhold i lektionerne. Jeg har arbejdet med en gruppe elever, der forberedte et skuespil. I den forbindelse skulle der bruges en samedragt. Da jeg har arbejdet med elever, der syede kostumer til skuespillet, kunne jeg arbejde lidt på samedragten ved siden af.

    Samekostume for

    Samekostume bag

    Den originale samedragt er så vidt jeg har kunnet finde ud af syet af uldstof. Dette kostume er syet af bomuldslærred. Dekorationerne er lærred, skråbånd samt bånd. Lukningen foran er et par hægter.

    Det vævede bånd om livet stammer fra Nordnorge.

    Samekostume - dekorationsdetalje

    Kraven er påsyet anderledes end jeg plejer. Sædvanligvis ville jeg sy kraven færdig og så sætte den på overdelen. Her har jeg i stedet valgt at sætte de to kravedele, underkanten, på overdelen med en kravedel på hver side.

    Kravepåsyning

    Derefter er de to kravedele strøget opaf, syet sammen med  zig-zag og til sidst er det grønne skråbånd syet på.

    kravepåsyning2Dragten skal bruges af en pige i 6. kl. Stykket, de skal spille, er Snedronningen.  Her er pigen Grete gået ud i verden for at lede efter sin ven, Kaj, som den onde Snedronning har fortryllet og bortført. Grete spørger om vej undervejs i sin søgen, og et af stederne hun spørger er hos en samekone.

     

    Tags: