Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
Et lille arbejde, der illustrere det frit førte maskinbroderi samt collageteknikken. Hertil lukning med lynlås. Selve modellen på etuiet er meget enkel.
Til arbejdet har jeg valgt jeansrester, som er overskud fra andre projekter.
Først klippede jeg et stykke bomuldsstof, lidt kraftigere end lagenlærred. Dette skulle være foer i etuiet. Dette blev lagt på bordet med bagsiden op. Derover blev lagt diverse jeansstykker. Sørg for de næste stykker overlapper de allerede lagte. Hvert stykke er hæftet til baggrundsstoffet ved at der er lidt limstiftlim på bagsiden af hver lap.
Så er det bare at påmontere broderitrykfodfen og slå transportøren fra. Først er der broderet frit med en mørk blå tråd. Derefter er der broderet med forskellige farver tråd i den gul-røde skala med lidt mintgrøn ind over.
Da collagen er bygget op af jeansstof, blev arbejdet så stift, at det kunne føres frit uden brug af ramme. Hvis der vælges tyndere stof til arbejdet, tænker jeg en ramme vil være nødvendigt.
Det færdig broderede stykke.
Nogle af stoflapperne fra collagen stikker udenfor bagstykket. Derfor blev der klippet til. Herefter isyet en lynlås på langsiderne.
Næste trin var at vende vrangsiden ud og sy etuiet sammen i begge ender. Sørg for at lynlåsen er i midten, med mindre andet ønskes.
Så var det bare at vende retsiden ud og presse sømmen i enderne og ellers vurdere resultatet.
Et kig ned i etuiet, der viser foeret.
Den valgte lynlås er 30 cm og etuiet er en anelse længere. Størrelse kan vælges ud fra etuiets funktion.
Denne opgave kan også anvendes i skolens håndværk og designundervisning. Evt. som symaskinerepetition, hvor et krav kan være, der skal skiftes undertråd hver gang der skiftes overtråd. Herved trænes trådning af maskinen.
Dette års kreative højskoleugekursus blev “Frit maskinbroderi – Naturbilleder” på Rødding Højskole. Underviseren var Alice Frost. Hun syr de skønneste billeder i tekstile teknikker.
På kurset blev vi præsenteret for tre teknikker: Lag på lag metoden – også kendt som collageteknik, trådmaleri og confettimetoden. Derudover en lille anderledes opgave med organza og varmepistol.
Selve teknikken med at styre frit maskinbroderi, hvor symaskinens undertransportør er slået fra, er jeg ret fortrolig med. Min udfordring på dette kursus ville blive, at omsætte et af de medbragte fotos til et billede, syet i stof, som vel at mærke, så nogenlunde naturalistisk ud. Og ganske rigtigt, så “ramte jeg muren”, da jeg skulle omsætte fotoets farver og farveovergange til stof.
Jeg tog udgangspunkt i et billede, som er fra en af de utallige udflugter, som somrene i årenes løb har budt på. Det er fra Sønderjylland et eller andet sted. Muligvis i nærheden af Ballebro.
Billedet er kun en rettesnor. Der er altid plads til fri fortolkning. Hvad er det vigtigste og hvad skal måske udelades af den ene eller anden grund. Billedet skulle medtages til kurset i to eksemplarer i den str., som det syede billede skulle være. I mit tilfælde str. 18 cm x 24 cm.
Først klippes et stykke underlagsstof, som er rigeligt stort. Her et stykke af et gammelt lagen. Billedets størrelse er tegnet ind på det hvide stof.
Dernæst startes med det fjerneste, som i dette tilfælde er himlen. Et stykke til himmel blev limet på med limstift. Dette gjaldt stort set alle mindre delelementer. Lim på med limstift.
Jeg valgte at overføre optegningen af billedets størrelse med risting på maskinen. Så kunne billedets størrelse altid følges fra bagsiden, efterhånden som de enkelte elementer dækkede forsiden.
Dernæst blev den ene kopi af billedet klippet i stykker. Her de enkelte sten.
Disse blev senere brugt til at klippe de enkelte ‘sten’ i stof. Disse er også limet på med limstift, så de ikke falder af undervejs i processen.
Næste trin blev at opbygge de enkelte sten. Der skulle findes stoffer, der nogenlunde matchede farverne i billedet. Der skulle arbejdes med fravegradueringer. De enkelte småbidder af stof skulle løbe sammen og det skulle gerne signalere, at der på stenene var både sider i sol og sider i skygge.
Det blev lige præcis der, jeg mødte ¨’muren’. Jeg kunne på ingen måde få noget frem, der bare tilnærmelsesvis lignede sten, der i billedlig sammenhæng, lever. Det kræver træning i at se. I at iagttage. Den søde instruktør hjalp mig gennem krisen ved stort set at lave den store sten i midten. En af mine udfordringer var også, at jeg i mine diverse restekasser, ikke har traditionelt patchworkstof, hvor der er 8 – 10 stykker stof, som er farvegradueret med ganske små spring mellem hver. Mine rester er primært fra beklædningssyning. Heldigvis var der frit rov i både instruktørens og de øvrige kursisters rester.
Med megen møje, blev stenene færdige.
Det næste var bevoksningen foran stenene. Et stykke kraftig forsvindingsplast, gennemsigtigt, blev lagt over det ikke ituklippede billede. Konturen af bevoksningen blev tegnet op. Så var det bare at brodere frit på dette og hele tiden sørge for det hang sammen, så der efter udvaskningen af det vandopløselige plast, ikke hang løse sytråde og flagrede.
Det havde jeg prøvet før, så nu kørte det bare derudaf. Dog har jeg en tendens til at brodere ret kompakt i denne teknik, så der skulle jeg lige holde lidt igen.
Efter planterne var broderede, lagde jeg dem over de syede sten for at få en fornemmelse af hvordan det ville tage sig ud.
Nu skulle forsvindingsplasten vaskes ud. Først blev hele blomsterstykket sat på en flamingoplade med knappenåle helt tæt. Så blev pladen sænkes ned i en balje vand. De to omvende kopper er for at holde hele pladen så langt under vand, at opløsningen kunne gå lidt hurtigere, end hvis det kun lige var broderiets overflade, der rørte vandet. Flamingo vil jo helst flyde op i vandoverfladen.
Så var det bare at vente på det tørrede. Eller bruge en hårtørrer til at tørre det. Løft lidt forsigtigt op i den ene ende og blæs luft ind under og ovenpå.
Inden bevoksningen skulle sættes på billedet, skulle der arbejdes med jorden forrest i billedet. Det består at tre lag sort tyl. Det øverste lag er løftet op over stenene. Dette er antydet yderst til højre i billedet. Så blev der klippet op i de to underste lag. Nogle steder i begge lag og andre gange kun i det ene. De opklippede spalter blev der også trukket i, så kanterne ikke blev klippeskarpe, men mere bløde i udtrykket. Samtidig kunne de enkelte opklip lægges lidt forskudt for hinanden. Hele tiden, mens jeg lavede dette, brugte jeg de broderede planter for at sikre mig, at skyggerne faldt rigtigt.
Da jeg var tilfreds med opklipningen, blev det øverste lag tyl lagt ned over og holdt derved de enkelte opklip på plads, hvor de skulle være. Så blev der broderet i krusseduller, for at det skulle ligne grus.
Det var endnu ikke tid at sætte bevoksningen fast. Vandet bag stenene skulle først ordnes. Det skulle ligne en vandoverflade med lidt bevægelse. For at opnå denne effekt, blev der broderet frit på maskinen med denne indstillet på zig-zag. Dette valg blev truffet, efter der først lige var lavet en broderiprøve.
Indstillingen på zig-zag gav præcis det udtryk, jeg gerne ville have. Der er skiftet mellem to forskellige blå trådnuancer. Dette at se hvordan trådnuancer virker sammen, er også en vigtig del af billedmageriet. Øvelse gør mester – siger man. Så jeg vil fortsætte med at øve mig.
Så endelig var det tid til at lave forgrunden. Planterne skulle sys fast. Dette er gjort i hånden med små sting hele vejen rundt samt enkelte sting inde i fladen, til at holde denne nede på stoffet under. Det tog så hele formiddagen og en del af eftermiddagen. Der er nogle steder mange lag at stikke igennem og stingene ligger relativt tæt. Måske også for tæt i relation til hvad der var nødvendigt.
Nu mangler kun blomsterne, der får det hele til at leve. Disse er håndbroderede med stikkesting, kædesting samt y-sting. I midten franske knuder. Planten yderst til højre endte med at blive omdøbt til en hybenbusk med modne hyben. Her kom den kunstneriske frihed ind. Det skyldes mest, at broderiet var blevet for tæt og kompakt. Samtidig kom der et farvespil mellem stenen yderst til venstre og busken yderst til højre.
Billedet blev til sidst strøget/dampet let fra bagsiden og monteret på et malerlærred med hæfteklammer. Også her kom limstiften i anvendelse, idet hele malerlærredets forside blev smurt ind i limstift først. Så blev broderiet limet fast og kanter bøjet om. For at det skal fylde mindre, så klip nogle af de inderste lag af inden ombukningen. Ud over at lime ombukkene, valgte jeg også at give det nogle hæfteklammer.
Bag på billedet er sat sort lærred og signatur.
Måske kommer der senere en smal ramme om billedet, bestående af trælister.
Erfaringer:
Farvegradueret stof
Afpas billedet størrelse efter detaljegrad. Mit billede kan sagtens tåle at være blevet syet i noget større størrelse
Gå ofte på afstand af billedet, for at vurdere størrelser og udtryk
Også bruge småmønstrede stoffer til større flader som f. eks. vandet. Stadig brodere bølger ovenpå som gjort
Gå på jagt i patchworkbutikker efter stoffer i farvegradueringer
Fotoet og det syede billede:
For mit vedkommende blev der ikke tid til teknikkerne trådmaleri og confettimetoden. Det må jeg pusle med senere.
Valgholdselevernes første opgave i håndværk og design var at sy et bogomslag. Hvilken bog det skulle være til, bestemte de selv. Der blev valgt matematikbog, fysikbog og lign. Bogomslaget skulle dekoreres med frit maskinbroderi. Det faglige mål var således teknikken i frit maskinbroderi samt selvfølgelig repetition af brug af symaskine, herunder skift af trykfod.
Først lavede jeg et inspirationseksempel. Dette omslag er lavet til matematikbogen, da jeg også underviser i dette fag.
Mit oplæg til opgaven:
Mål med forløbet: Repetere brug af symaskine. Skifte trykfødder.
Ramme for opgaven:
En af dine bøger skal have et bogomslag. Du vælger selv hvilken bog det skal være. Det kan være en af skolebøgerne eller en anden bog.
Bogomslaget syes i bomuldslærret.
På forsiden af omslaget påsyes et dekoration, som består af en frit maskinbroderet collage.
Categories: at brodereKommentarer lukket til Bogmærke i collageteknik.
En god og mangeårig kollega slutter sit arbejdsliv. En lille hilsen fra mig blev dette bogmærke.
Det er udført i collageteknik. En masse stofstykker drysset ud over et baggrundsstofstykke. Til at holde det hele på plads et stykke sort tyl og så ellers frit broderi på symaskinen. Derefter lidt håndbroderi hist og pist med forskellige versioner af kædesting og frit korssting. Baggrundsstofstykket var større end det færdige bogmærke.
Monteringen: På bagsiden et stykke ensfarvet stof, hvis formål var at skjule endehæftningerne samt virke lidt afstivende. Dette stykke blev også klippet større end det færdige bogmærke.
Bogmærkets størrelse blev klippet i mønsterpapir, som blev lagt over retsiden. Da det er let gennemsigtigt, fungerede det som en form for søger for at finde det bedste udtryk på bogmærket. Der blev syet en stikning lige i kanten på papiret til at holde for- og bagside sammen.
Det hele blev vendt om.
Og der blev nu klippet helt tæt ind til stikningen med kun et par mm sømmerum. Dernæst en tæt zig-zag hele vejen rundt. Færdigt. Bogmærket målet 12 cm x 28 cm.
Categories: at brodereKommentarer lukket til Selvportræt
En af broderiopgaverne på højskolen var et selvportræt. Ikke nødvendigvis et selvportræt, som er et ansigt. Snarere en fortolkning af: Hvem er jeg? Hvad vil jeg gerne kendes på?
Resultatet blev dette broderi udført i collageteknik og med både frit hånd- og maskinbroderi.
Jeg vil lade fortolkningen være op til den enkelte beskuer.
Herunder de enkelte trin i processen:
Forskellige forslag til materialer lagt på det valgte baggrundsstof. Ikke alt endte med at blive brugt ligesom andet kom til.
De udklippede stofstykker heftet fast med forsting. Det kom til at se lidt ristingsagtigt ud, så sådan vil jeg nok ikke gøre en anden gang.
Vurdering af hvilke garner der skal broderes med. Der er såvel matte som mere blanke garner. Sytråd og maskinbroderitråd.Den store gule er en uldmaskinbroderigarn.
En del af maskinbroderiet er nu udført.
Så kom der nogle frie korssting til. Speckling omkring de to personkonturer påbegyndt. Speckling er små, mere eller mindre tilfældigt anbragte, forsting.
Mere speckling og nogle frit maskinbroderede noder samt nogle håndbroderede bogstaver.
Mere speckling. Et fingeraftryk. Og en af noderne pillet af igen, da det så uharmonisk ud.
Så var det kun det sidste speckling, der skulle til, samt en montering.
