• 14okt
    Categories: Diverse Comments: 0

    Jeg har været på emaljekursus i Den faglige forening Håndværk og Design. Det er anden gang, jeg prøver at arbejde med dette materiale. Sidste gang kom der dette ud af det. Det er nogle år siden, så teknikken skulle lige opfriskes.

    Mit første arbejde blev et nøglevedhæng. Formen savet ud i et stykke kobberplade. Emaljepulver på. Som dekoration blev der lagt tre glassplinter og et L blev formet i kobber og lagt ovenpå. Efter første tur i emaljeovnen, hang øverste del af den pålagte kobbertråd ikke helt fast. Arbejdet fik et lag transparent emalje og en tur mere i ovnen. Så var det hele hæftet og dækket.

    Billedkvaliteten er dårlig. Nøglevedhænget hænger nu på mit barnebarns skoletaske iblandt mange andre dimser.

    Til næste arbejde, ville jeg prøve at arbejde med emalje på en ujævn overflade. Altså en overflade, hvor jeg havde formet overfladen med tænger. Først udglødede jeg kobberet, inden jeg savede. Det gjorde savearbejdet noget nemmere. Udglødning vil sige kraftig opvarmning og derefter direkte ned i koldt vand. Denne chokbehandling gør metallet mere bøjeligt og lettere at bearbejde. Savearbejdet gik også noget lettere, end i første arbejde.

    Derefter blev der lagt emalje på og som pynt små glasstykker, der lignede små blomster. Disse hedder millefiori. Desuden også små metalringe, men de forsvandt under brændingen i emaljeovnen.

    Nogle steder er emaljen drysset af. Overfladen har nok været for ujævn. Da det hele var koldt, blev det monteret med en brochenål på bagsiden. Sæt en sådan øverst på brochen for at undgå, at smykket vipper udad, når det sidder på tøjet.

    Den tredje ting jeg nåede, var en engel. Her var udfordringen især savearbejdet. Desuden valgte jeg at prøve at lægge emalje på både forsiden og bagsiden, så den kan hænge frit i rummet.

    Først blev kobberet udglødet, formen tegnet op og savet ud. Vingernes yderkant er lidt tilfældige og ikke tilstræbt ens. Gennem savearbejdet, var englens krop blevet noget ujævn, så den blev banket flad på en ambolt. Vingerne fik lidt bølger, lavet ved hjælp af tænger. Dog ikke mere bølget, end emaljen ville blive liggende på figuren.

    Først blev bagsiden emaljeret.

    Bagside

    Derefter forsiden. For at få den i emaljeovnen anden gang, blev der konstrueret en holder, der rørte minimalt ved figuren. Den svævede nærmest kun på få punkter. Ved anden brænding, blev bagsidens emaljer lidt mere mørke og udflydende, end da de var lavet i førte omgang. Det er jo en balancegang, hvornår det har fået nok. Jeg ville gerne have, at de små dekorationsstykker på forsiden smeltede helt ud. Det lykkedes.

    Forside

    Englen måler ca. 8 cm i højden.

    Emalje er et spændende materiale, at arbejde med og det giver samtidig en god fornemmelse for metalarbejde. Pladestykker klippes på pladesaks, hvis ikke der er et stykke, som passer i størrelse. Udglødning, savning, boring af huller inden emaljering, filning af kanter, vurdering af emaljelaget og endelig vurdering af smeltningsgrad. Det var spændende at følge arbejdet, når det kom ud af ovnen og fik sin endelige farve. Selvom der på bøtterne med emaljepulver stod hvilken farve det var, var det mest at betragte som vejledende.

  • 08okt
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Broderet navneskilt

    Et navneskilt kan være praktisk. Især i kursussammenhæng. Dette lille navneskilt blev brugt som startemne på en broderiworkshop i Den faglige forening Håndværk og Design i weekenden.

    Egentlig skulle jeg være deltager på kurset, men instruktøren blev syg og jeg blev spurgt, om jeg kunne overtage. Så får man lidt, meget, travlt. Overskriften var “Sting” og området var håndbroderi. Jeg måtte i gemmerne og lede efter egnede eksempler og få lavet en undervisningsplan.

    Langt hen ad vejen ville det blive stingøvelser og på den afsatte tid ville det ikke være muligt at nå at montere til færdige produkter. Dog er det altid godt, at det første arbejde bliver færdigt. Derfor valgte jeg, at deltagerne skulle brodere og montere et lille navneskilt. I denne opgave ville indgå broderistinget bagsting. I forbindelse med monteringen ville indgå risting og kastesting samt påsyning af brochenål.

    Først klippes et stykke karton i den størrelse og form navneskiltet skal have. Det karton, der sidder bag på A-4 blokke er egnet. Dernæst klippes to stykker stof. Her er brugt kraftig hør. Det ene stykke skal broderes og bliver forsiden. Det andet stykke bliver bagbeklædning. Stoffet skal være større end pappet. Fold hvert stofstykke, for sig, om pappet. På den måde er det tydeligt, hvor meget plads, der er til broderiet samt størrelsen af bagstykket. Teksten tegnes op på forsiden af det ene stykke stof. Navnet broderes med bagsting.

    Montering: Lim på den ene side af kartonen med limstift. Læg broderiet på bordet med bagsiden op. Læg kartonstykket ovenpå med limsiden op. Fold stoffets sømmerum om pappet, så det limes fast. Sæt klemmer på, mens limen tørrer.

    Til venstre: Broderiet limet på pappet. Til Højre: Bagbeklædningen riet.

    Imens klargøres bagbeklædningen. Fold sømmerummet om på bagsiden. Hold det fast med knappenåle. Ri ombukket. Se billedet ovenfor. Denne detalje gør den efterfølgende sammensyning lettere. Sy en brochenål fast. Den skal sidde næsten helt oppe ved overkanten af bagbeklædningen. Sy den godt fast. Ved at sy den øverst, i stedet for på midten, kommer skiltet til at hænge mere fladt på tøjet. Ellers vil det vippe udad foroven.

    Den sidste del af monteringen er sammensyning af for- og bagstykke. Dette gøres med små kastesting i kanten hele vejen rundt. Start nederst på navneskiltet så en evt. synlig endehæftning ligger nederst og ikke bliver så synlig. Husk at vende for- og bagside rigtigt, så brochenålen sidder øverst på det færdige navneskilt.

    I stedet for navn, kan der broderes statements eller andet, som brochefunktion.

    I eksemplet her er hele navnet broderet med samme farve garn. Der kan varieres, så bogstaverne får forskellige farver. Mulighederne er mange. Ideen med navneskilt kan også bruges på et valghold, hvor elever og lærere ikke i forvejen kender hinanden. Så er det en mulighed for et lille overskueligt arbejde i det tekstile område. Samtidig giver det underviseren en ide om elevernes håndværksniveau.

  • 18okt
    Categories: at lave smykker Kommentarer lukket til “Lukketøj”

    Et lukketøj til grov strik. 

    Pladen har jeg savet ud af en rest thuja. Yderformet var givet af stykket. Hullet er savet ud ved at bore små huller i hjørnerne indvendigt og derefter montere savklingen i savstellet gennem et af hullerne og så ellers save.

    Og så stod den ellers på pudsning og efterpolering.

    Den sorte pind, der holder pladen på plads (og som er lukningen af trøjen), kan jeg desværre ikke tage æren af. Træsorten kan jeg heller ikke huske.