Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
En hynde til en tripp trapp stol gør den mere behagelig for barnet at sidde på. Gerne mere end en hynde til stolen, da der let kan komme behov for vask, når barnet selv begynder at øve sig på at spise.
Jeg har syet nogle stykker til mit barnebarns stol. De er syet som hynder med fyld bestående af 1 cm tyk skumgummi. For at holde hynden på plads, er der syet to strimler stof på, som trækkes om pladen, som sædet består af. Stofstrimlerne er kantede med elastik. På billedet herunder er anvendt foldeelastik.
Undersiden af sædepladen
Hynden trykket på sædepladen
Processen var, at først tegnede jeg pladen af for at få form og størrelse. Der blev klippet to stykker, da en hynde skal have både en over- og en underside. Ligeledes blev der klippet de to stykker stof, der skal trækkes over sædepladen, så hynden sidder fast uden at barnet kan ‘køre’ rundt med den.
Først blev der syet elastik på den frie side af de to stofstrimler. Derefter blev det stykke, der havde buet kant, lagt ret mod vrangsiden af hyndeoverstykket.
Tilsvarende blev det lige stykke lagt vrang mod ret på hyndeunderstykket.
Så blev der syet sammen på tre af siderne. Siden med rundingen, som er sædets bagkant, blev ikke syet. Den åbning brugtes til at vende betrækket samt lægge skumgummistykket ind.
Næste trin var sammensyning af åbningen med fyldet indeni.
Til sidst en overlock og vendt om. Så er hynden klar til at komme på stolen.
Categories: DiverseKommentarer lukket til Emaljearbejder
Jeg har været på emaljekursus i Den faglige forening Håndværk og Design. Det er anden gang, jeg prøver at arbejde med dette materiale. Sidste gang kom der dette ud af det. Det er nogle år siden, så teknikken skulle lige opfriskes.
Mit første arbejde blev et nøglevedhæng. Formen savet ud i et stykke kobberplade. Emaljepulver på. Som dekoration blev der lagt tre glassplinter og et L blev formet i kobber og lagt ovenpå. Efter første tur i emaljeovnen, hang øverste del af den pålagte kobbertråd ikke helt fast. Arbejdet fik et lag transparent emalje og en tur mere i ovnen. Så var det hele hæftet og dækket.
Billedkvaliteten er dårlig. Nøglevedhænget hænger nu på mit barnebarns skoletaske iblandt mange andre dimser.
Til næste arbejde, ville jeg prøve at arbejde med emalje på en ujævn overflade. Altså en overflade, hvor jeg havde formet overfladen med tænger. Først udglødede jeg kobberet, inden jeg savede. Det gjorde savearbejdet noget nemmere. Udglødning vil sige kraftig opvarmning og derefter direkte ned i koldt vand. Denne chokbehandling gør metallet mere bøjeligt og lettere at bearbejde. Savearbejdet gik også noget lettere, end i første arbejde.
Derefter blev der lagt emalje på og som pynt små glasstykker, der lignede små blomster. Disse hedder millefiori. Desuden også små metalringe, men de forsvandt under brændingen i emaljeovnen.
Nogle steder er emaljen drysset af. Overfladen har nok været for ujævn. Da det hele var koldt, blev det monteret med en brochenål på bagsiden. Sæt en sådan øverst på brochen for at undgå, at smykket vipper udad, når det sidder på tøjet.
Den tredje ting jeg nåede, var en engel. Her var udfordringen især savearbejdet. Desuden valgte jeg at prøve at lægge emalje på både forsiden og bagsiden, så den kan hænge frit i rummet.
Først blev kobberet udglødet, formen tegnet op og savet ud. Vingernes yderkant er lidt tilfældige og ikke tilstræbt ens. Gennem savearbejdet, var englens krop blevet noget ujævn, så den blev banket flad på en ambolt. Vingerne fik lidt bølger, lavet ved hjælp af tænger. Dog ikke mere bølget, end emaljen ville blive liggende på figuren.
Først blev bagsiden emaljeret.
Bagside
Derefter forsiden. For at få den i emaljeovnen anden gang, blev der konstrueret en holder, der rørte minimalt ved figuren. Den svævede nærmest kun på få punkter. Ved anden brænding, blev bagsidens emaljer lidt mere mørke og udflydende, end da de var lavet i førte omgang. Det er jo en balancegang, hvornår det har fået nok. Jeg ville gerne have, at de små dekorationsstykker på forsiden smeltede helt ud. Det lykkedes.
Forside
Englen måler ca. 8 cm i højden.
Emalje er et spændende materiale, at arbejde med og det giver samtidig en god fornemmelse for metalarbejde. Pladestykker klippes på pladesaks, hvis ikke der er et stykke, som passer i størrelse. Udglødning, savning, boring af huller inden emaljering, filning af kanter, vurdering af emaljelaget og endelig vurdering af smeltningsgrad. Det var spændende at følge arbejdet, når det kom ud af ovnen og fik sin endelige farve. Selvom der på bøtterne med emaljepulver stod hvilken farve det var, var det mest at betragte som vejledende.
Categories: at sy, DiverseKommentarer lukket til Hynder til gyngestol
Hos min søn og svigerdatter står en fin hvid gyngestol. Den har længe gerne villet have hynder.
Fra projektet med sengerand til barneseng, var der skum i overskud. Når der var målt ud til ryghynden, kunne resten lige flikkes sammen til sædehynder.
Sammensyningen af skummet på de to tykke stykker kom til at ligge præcis oveni hinanden. Derfor er der lagt et tyndt lag allerøverst, da betrækket kom på.
Der er syet lynlås i hynderne, så betrækket kan tages af. For ikke at ridse på gyngestolen, er lynlåsen gemt under et overfald. En form for skjult lynlås. Hynderne er syet med karm og det er i denne, at den skjulte lynlås er placeret.
Der er syet stof ret mod ret på begge sider af lynlåsen. Derefter er overfaldet foldet ned, så lynlåsen dækkes.
En stikning fra retsiden holder folden på plads. Der kan monteres afstandsmåler på trykfoden, så sømmen bliver parallel med foldekanten. På billedet herunder er det lukningen til ryghynden.
Herunder den færdige lynlåsisyning i sædehynden, som på billedet er lynet delvist op.
Det stykke stof, der bruges til lynlåsen, har samme længde som lynlåsen. Når arbejdet med lynlåsen er færdigt, sys stykket sammen med resten af karmen. Derved bliver enderne af overfaldet fixeret og hjælper med at holde folden på plads.
Der er syet bindebånd i både sæde- og ryghynde. På ryghynden er det øverst, så den ikke glider op og på sædet er det nederst og bundet bagtil på gyngestolen.
Hynderne er formet således, at ryghynden har hele ryglænets højde. Fra gyngestolens tværstykkeoverkant og til sædet. Hynden til sædet er lidt kortere.
Da ryggen i stolen er buet, er betrækket til ryggen 6 mm smallere i bredden. I bunden er skumstykket klippet buet, for at følge sædets kant ved tremmerne. Desuden er buen klippet lidt skrå, således midterlængden bag er lidt længere end foran. Tilsvarende er for- og bagstykke af betrækket tilpasset disse ændringer. De har altså hvert sit mønsterstykke.
Sådan ser gyngestolen ud med sine nye hynder. Bemærk hvordan ryghynden går ned bag sædehynden. Med bindebånd på sædehynden skal den nok blive på sin plads.
Stoffet er en rest møbelgobelin. Her skulle der være fuld opmærksomhed ved klipningen. Stoffet havde tydeligt op og ned i motiverne med blomster og bjerge og de skulle nødigt stå på hovedet.
Categories: at sy, DiverseKommentarer lukket til Sengeramme
Det lille barnebarn er flyttet over i en større seng. En, der kan vokse med barnet. Dvs. trækkes ud og blive længere. Der fulgte en sengeramme med til at sætte indeni sengen, så barnet ikke slår hovedet ind i tremmerne. Denne medfølgende sengeramme var bare for lang til når sengen, som nu, er skubbet helt sammen. Jeg fik derfor et praj om, at en syopgave var på vej.
Den oprindelige sengeramme var 4 cm tyk. Det skum, jeg kunne få fat i, var 3 cm. tykt. For at kompensere lidt for dette, valgte jeg at lade indersiden af sengerammen være quiltet. Det giver lige lidt ekstra.
Der blev mærket quiltelinjer på stoffet. Mellemforet er pladevat og bagsiden et stykke fra et dynebetræk.
Jeg havde på et tidspunkt fået noget stof, hvorpå der var kvadratiske figurer med sommerfugle og frugter. Det blev applikeret i nogle af felterne.
Det skum jeg købte til sengerammen var en skummadras med en længde på 200 cm. Den færdige sengeramme skulle være 310 cm lang og 30 cm i højden. For at opnå dette, blev madrassen klippet op i stykker på 30 cm i bredden og de to ender blev stødt sammen og syet sammen.
Sammensyningen er foretaget på begge sider for at stabilisere sengerammen. (Der skete noget med billedet. Skummet er hvidt.)
Sammensyning af for og bagside som det næste. Bagsiden er ikke quiltet. Der er også syet en ca. 3 m lang lynlås nederst, så betrækket kan tages af og vaskes.
Til at styre sengerammen er der syet bindebånd i enderne og et stykke inde på langsiden. Længden af bindebåndene er ca. 30 cm hver.
Så blev det tid til at få sengerammen sat på plads.
Herunder detalje med bindebåndene. Den øverste sløjfe er fra båndet syet fast på langstykket.
Så er det bare at håbe på den lille vil sove godt med den nye sengeramme.
Så har jeg atter syet hundedækken. Denne gang fordi hunden var blevet opereret på maven og ikke måtte kradse eller bide i såret.
Formen på dækkenet er fundet ved at lave afprøvninger i avispapir. Materialet til dækkenet er et lidt kraftigt bomuldsstof. Øverst er syet en strop med velcro til at regulere halsvidden.
Stykket, der går under maven, og som skal beskytte mod bid og kras, er forsynet med lange stropper, så dækkenet kan spændes stramt uden at stramme.
Hunden er en chihuahua.
Jeg kan hilse og sige, at hunde, lige så lidt som børn, gider de mange prøvninger, som en sådan proces kræver.
Categories: at sy, DiverseKommentarer lukket til Dækkeservietter af voksdug
Nogle hurtige dækkeservietter syet af en rest voksdug. Klippemålet er 47 cm på den lange led og 37 cm i bredden. Der er ombukket 1 cm til bagsiden hele vejen rundt og hjørnet er foldet i vinkel. Syet lige indenfor ombukket.
Voksdugen trævler ikke, så det er ikke nødvendig at ordne kanten yderligere. Som det måske fremgår af billedet herover, er voksdugen fremstillet af et stykke vævet tekstil, som har fået vokslaget derefter. Sådan tror jeg det må være foregået. Jeg valgte at sy med en stretchnål, som har kuglespids, for ikke at skære de vævede tråde over ved syningen.
Dækkeservietterne er syet til at skulle bruges på havebordet.
Categories: at sy, DiverseKommentarer lukket til Kuffertmærker
Når rejsen er lidt længere end togtur, hvor bagagen hele tiden er inden for øjesyn, ville kuffertmærker nok være en god ide. Så derfor lavede jeg lige et par stykker. Materialet er skind, bogbinderplast og navneskilte. Jeg har på et tidspunkt lavet labels til at sætte på julekort. Et sådant er sat på alm. hvidt papir og der er bogbinderplast på begge sider.
Karabinhagen til kuffertmærket er valgt, for at det skal være let at flytte mærket til en anden bagage en anden gang.
For at forbedre syningen i skindet, lagde jeg et stykke mønsterpapir ovenover, så trykfoden gled bedre. Samtidig skiftede jeg symaskinenål til “jersey 100”. Der skulle jo sys gennem skind og bogbinderplast.
Navne skiltet er syet under kuffertmærkets forsidestykke.
Kuffertmærkets for- og bagside er syet sammen
Karabinhagen er sat i og stroppen er bøjet om bagpå, hvor den er syet fast.
De færdige kuffertmærker
Kuffertmærkerne har naturligvis adresse. Ellers giver det nok ikke så megen mening. De holdt til rejsen uden problemer.
Categories: at sy, DiverseKommentarer lukket til Sekskantede æsker
Igennem temmelig mange år har jeg haft et sæt sekskantede æsker liggende. Dvs. to stykker karton, hvorpå æskeskabelonerne var påtrykt. Nu er de blevet syet. De er i tre størrelser. Tværmål på længste diagonal er henholdsvis 8 cm, 10 cm og 12 cm. De er betrukket med stof udvendigt og indvendigt.
Jeg startede med den mindste størrelse. Fulgte ikke den medfølgende vejledning, hvilket senere gav nogle udfordringer. Der stod noget om at lime stoffet fast og derefter sy hjørnerne i hånden. Jeg syede hjørnerne på maskinen på alle tre størrelser. På den mindste æske blev kanten bukket ind og limet fast med limstift. Det betød så, at jeg ikke kunne gå videre, før det var tørt.
Belært af denne erfaring, blev de to næste størrelser ordnet v. h. a. tape og lidt mere tro mod vejledningen, hvor inderdelenes bund og sider blev betrukket hver for sig og syet sammen med kastesting i kanten. Yderstykkerne stadig ordnet som på den lille æske, dog sat fast med tape.
Hver æske består af en yder- og inderbund. Tilsvarende med låget. De to dele er syet sammen i hånden. Hvis der sys med kastesting, er det lettest at sy i den kant, der er længst væk. Klemmerne er brugt i stedet for knappenåle og for at have lidt hold på de to stykker under sammensyningen.
Sys der i stedet sammen med lige sømmesting, er dette lettest i den nærmeste kant.
At få stingene usynlige, er ikke lykkedes.
De tre færdige æsker med låg.
Og uden låg.
Stoffet til æskerne er bomuldsstof, som jeg har fået af en venlig kollega. Hvad æskernes funktion så bliver, finder jeg nok ud af.
Categories: DiverseKommentarer lukket til Bagagerumsbeskytter
Eller hvilke opgaver man kan få, fordi man kan sy lidt på en symaskine.
Hjemme hos min søn og svigerdatter har de nogle hunde, som af og til skal med i bilen. For ikke at svine bilens bagagerum til med hundehår og beskidte poter, fik jeg udfordringen med at sy et “indtræk”, som er let at rengøre. Materialet er noget læderlook. Vævet stof, der er PU coated.
Det hele er bygget op som hynder, så stoffets bagside alle steder er indvendigt. Dette for at kunne aftørre indtrækket. Fyldet i de enkelte dele er liggeunderlag. Indtrækket består af bund, sider og bagstykke samt et ikke fyldt stykke, der falder ned over kofangeren på bilen. Bagstykket skråner indad nederst, følger bagsædets form, og sidestykkerne har form som en trapez.
Indsatsen er monteret med stropper og klikspænder om nakkestøtterne. Dette holder det hele på plads.
Mellem bagstykke og hvert sidestykke er en delbar lynlås, så det hele kan pakkes sammen og blive helt fladt. Mellem de enkelte dele er der et smalt stykke, uden fyld, så delene kan foldes uden at fyldet kommer i vejen.
Det var en spændende udfordring, så jeg håber de får glæde af det og at det virker efter hensigten.
Størrelse lille hest. Eller rettere sagt til en hund, som delvis er en broholmer. Det var ikke muligt at købe et dækken, der var stort nok. Hvad gør man så? Spørger en, der kan noget med en symaskine. Og det blev mig.
Dækkenet er syet med bævernylon yderst og quiltet bomuldsstof inderst. Kantet med skråbånd. Lukket med velcrolukning. Det hele kan gå en tur i vaskemaskinen.
Et kig ind i dækkenet. De lange strimler krydses over hundens ryg.Der blev også syet lidt reflekser på i tilfælde af at det skal bruges i mørketiden.
Categories: at sy, DiverseKommentarer lukket til Dåsekøler
En kollega har været sygemeldt og skulle have en “god bedring” hilsen. Mens jeg stod i undervisningen af valgholdet og deres påbegyndelse af emnet “Bøj og sammenføj”, fik jeg idéen til at give en dåseøl i en køler. Det kan det vel godt kaldes, når stoffet er vatteret.
Formen er en cylinder, som jo består af et rektangel med to ens cirkler i hver ende.
Det blev til denne proces:
Delene er klippet i vatteret stof. Cirklens diameter er 7,6 cm. De to rektangler er 26 cm x 13 cm og 26 cm x 4 cmLynlåsen forlænget med små stofstykkerLynlåsen klargjort til isyningCylinderens sidestykke klar til den videre forarbejdning
Dåsekøler lukket
Dåsekøler åben
Måske finishen godt kunne have været lidt bedre. Jeg tror funktionen er i orden.
Categories: at sy, DiverseKommentarer lukket til Hundegenoptræning
Min søde svigerdatter spurgte, om jeg kunne sy et hjælpemiddel til genoptræning af et ben på en hund efter dens operation. Det skulle være et omslag hvori der kunne lægges lidt tungt. Fx tre 20-ere. Jeg fik en detaljeret tegning og en forklaring. Det blev til denne løsning.
