| M | Ti | O | To | F | L | S |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2 | 3 | ||||
| 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 |
| 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 |
| 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 |
| 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | |
Et par billeder af tasken, der har navngivet denne blog, vil vel være på sin plads.
Tasken er syet for en del år siden og blev starten på tasker syet af aflagte jeans.
Først blev den ønskede form tegnet og så blev siderne formet som crazy-patchwork.
Pyntesømme syet med en jeanstråd.
Den side af tasken hvor teksten "At skabe er at leve" er syet.
Den anden side. Der er syet mit navn nede i hjørnet.
Et af de første store strikkearbejder lavede jeg for godt 30 år siden. Det var en blå sweater i raglanfacon. Den var strikket i uldgarn og jeg mindes at have brugt den en del.
Den må være krøbet lidt med tiden. I hvert fald brugte min søn den en overgang, da han var en havlstor dreng.
Disse dage er også ovre, så for et par år siden, kom trøjen i vaskemaskinen sammen med en alm. kulørt vask. Ikke noget med uldprogram, for nu var menigen, at den skulle valkes. Så kunne den altid ligge og vente på den rigtige ide dukkede op.
Ideen kom, da jeg i forbindelse med et kursus i redesign hos Bettina Andersen lavede den grønne lap, som er en del af taskens klap.
Lappen havde jeg strikket af noget tyndt kamgarn jeg havde fået forærende. Der blev lagt solvy (vandopløselig plast) på begge sider af lappen, og så blev der broderet frit. Der er brugt en maskinbroderegarn fra SULKY, som er meleret i blå nuancer. Lappen var glatstrikket, så den rullede slemt i kanterne. For at stabilisere og dekorere kanterne, blev der syet ud i plasten. Alm. sytråd. Det går fint så længe man husker, at det syede hele tiden skal hæfte sig i det i forvejen syede.
Vel hjemme fra kurset skulle tasken gøres færdig. Det blev lappen, som kom til at bestemme taskens størrelse og øvrige design. Og så var det hele selvfølgelig begrænset af trøjens størrelse. Jeg havde som krav, at hanken skulle være en skulderrem og der skulle karm i for at give tasken bredde.
Klappen på tasken er dekoreret på samme vis som den grønne lap.
Detaljerne på klappen og lappen. Desuden ses dekorationssyningerne på kanterne samt øgning af skulderrem.
Tasken blev syet sammen med udvendigt sømmerum. Først syet med alm. stikning og derefter med en af symaskinens pyntesømme og med samme tråd som broderiet var lavet med.
Selvom stoffet/trøjen var valket, var det stadig noget elastisk, så for at hindre skulderremmen i at ‘vokse’ for meget i brug, blev der først syet en ligeudstikning inden der blev pyntesyet.
Og så blev skulderremmen selvfølgelig øget nogle gange. Det var trøjens ærmer, der blev brugt til dette formål.
Bagsiden af tasken. Ribkanten vidner om en fortid som en sweater.
