• 30mar
    Categories: at sy, patchwork Comments: 0

    Endnu et legetæppe er syet til et barnebarn som dåbsgave. Pigen er født lige før jul. Temaet for tæppet blev derfor hjerter og firkløvere.

    Herunder er arbejdsprocessen beskrevet i billeder:

    Forslag til hjertefigurer
    Mål på den valgte hjertefigur.
    Hjerteblokken opdelt og hver del markeret med et bogstav.

    Hver blok blev syet efter samme rækkefølge:

    Sammensyning af del B og C
    Del B og C.
    Til højre er det blå stof presset på plads.
    Til vendstre del BC syet sammen med del A. Til højre Del BC syet sammen med del D
    Et hjerteelement syet sammen.
    Hjerteelementer syet sammen med del F.
    Midterfeltet, del E, syet sammen med del F
    En færdig blok.

    Arbejdsprocessen blev rationaliseret så meget som muligt. Der skulle bruges mange stykker af delene C, D og F. Disse blev derfor sorteret op i bokse med skilt sat på. Hver hjerteblok er syet for sig, så delene A, B og E blev skåret for hver blok for sig.

    De første blokke.
    Vurdering af stofvalg til midterblok, den sidste blok i kanten og hvordan det hele kunne samles.
    Vurdering af størrelsen på midterblokken samt forslag til ramme om midterblokken.
    Et af oplægningsforslagene til tæppet
    Vurdering af bredden af de forskellige stykker til rammer.
    Endnu en vurdering af stof til rammer, da det viste sig, der ikke var nok af den lysere blå.
    De små sedler er hjælp til rækkefølgen af sammensyningen af blokkene.
    Det færdige legetæppe.

    Planen var, at der skulle maskinquiltes om alle hjerter. Det viste sig, at blive temmelig besværligt, også selvom der blev brugt overtransportør. Så i sidste øjeblik skiftede jeg til håndquiltning med brug af quilteramme. OG så ellers i gang. Det var en uge inden dåben skulle finde sted. Da alle hjerter var trukket op med quilt, manglede der lidt. Sidste quiltning er mellem det blå om midterblokken og den blomsterede ramme. Færdig lørdag – dåb søndag. Med til det hører, at jeg kørte afsted lørdag eftermiddag.

    Selvom arbejdet med blokkene var rationelt, opstod der udfordringer. De inderste rammer skulle passe både til midterblokken og til borten af blokke yderst., så de rer målt og beregnet mere end en gang.

    Tæppet måler ca. 125 x 125 cm.

  • 13mar

    Jeg har igen været på et inspirerende læderkursus. Arrangøren var Den faglige forening Håndværk og Design, Nordjyllands lokalforening. Kurset var veltilrettelagt, med en god progression i opgaverne.

    Første opgave var en kortholder. Her kunne vi vælge mellem to modeller. Disse er tilgængelige på denne side. Kortholderens form og størrelse var givet. Vi fik udleveret et papir med modellen tegnet op og hvor syhullerne var markeret. Disse valgte jeg at hugge ud med en 1 mm hugpibe, i stedet for at syle dem. Hugpiben var hurtigere. Gennem denne opgave blev de nødvendige håndværk gennemgået.

    Bagsiden til venstre. Forsiden til højre.

    Kortholderen kan rumme 3-4 kort.

    Næste opgave var også en kortholder. Her skulle vi finde en beskrivelse på instruktørens hjemmeside og følge den skrevne vejledning med mål og fremgangsmåde. Vi skulle altså være lidt mere selvhjulpne. Jeg fulgte ikke de angivne mål, idet jeg synes det gav mere mening, at min nye kortholder kunne rumme mit kørekort. Det er så gammelt, af det er den model, der er foldet på midten. Større end kreditkortstørrelse. Det hænder af og til, jeg er afsted, hvor jeg kun behøver kørekort og nogle få ekstra kort. For at få den nye kortholder til at passe til formålet, måtte jeg først lave afprøvninger i papir for at vurdere størrelse. I opgaven lå, at der skulle være to rum og det kunne jeg sagtens inddrage i min kort-/kørekortsholder.

    Kørekortet i det bagerste rum

    Til tredje opgave skulle vi være helt, næsten, selvhjulpne. Nu skulle vi selv definere formålet med lædergenstanden, designe, lave afprøvninger og endelig udføre den i læder. Jeg valgte at lave et etui til stofsaksen, så den er godt beskyttet, når den skal med på kurser.

    Alt i alt et godt og udbytterigt kursus. Tak til arrangørerne.

  • 08mar
    Categories: at kniple, at sy Comments: 2

    I familien har vi en dåbskjole, som efterhånden har 87 år på bagen. Den er syet til min mor af min mormor i 1938. I morgen, søndag, skal den i brug igen, idet mit barnebarn skal døbes. Det er således 4. generation, der skal have den på. Barnet er meget savlende, så derfor har jeg syet en hagesmæk, som kan bruges sammen med dåbskjolen.

    Dekoreret med lidt broderi syet med kontursting og kantet med en kniplet blonde. Denne blonde har jeg kniplet for mange år siden og den er kniplet på min mormors kniplebræt. Altså den mormor, som i sin tid har syet dåbskjolen. Kniplingen er 13 mm bred.