Privacy & Cookies: This site uses cookies. By continuing to use this website, you agree to their use.
To find out more, including how to control cookies, see here:
Cookie Policy
Jeg har haft fornøjelsen af at være instruktør til et kursus i frit maskinbroderi. Kurset var arrangeret af Den faglige forening Håndværk og Design, Lokalforening Syd.
Jeg blev mødt af nogle meget interesserede kursister, som var med på hvad jeg havde forberedt. Herunder nogle nedslag i de flittige kursisters arbejder.
Først startede vi med at blive fortrolige med teknikken.
Dernæst broderedes der på baggrund af en tegning. Nogle få blyantsstreger på et stykke stof.
I græskarret er det meste broderi udført med zigzag og stadig frit ført maskinbroderi. Figuren er klippet ud og syet over på et andet stykke stof.
Der blev arbejdet med at bemale et stykke stof med tekstilkridt. Når det er fixeret med strygejern, er der broderet frit på det.
Der blev arbejdet med collageteknik, hvor stofstykker klippes ud. Der opbygges en collage og det hele sys fast med frit ført maskinbroderi.
Vi arbejdede på vandopløselig solvy, så der kan “sys ud i luften”.
Efter de forskellige teknikker var prøvet, blev der tid til kursisterne kunne arbejde på lidt større arbejder. Det blev til at anvende teknikken til at quilte to lag stof sammen med tynd pladevat imellem. Der blev syet etuier til pc-er.
Når der arbejdes med frit ført maskinbroderi, er der et par hjælpemidler, hvor den ene er en speciel broderitrykfod. Det andet hjælpemiddel er en broderiramme. Det sidste er fundet på nettet her: https://hobbysy.dk/produkt/broderiramme-rund-13-cm/
Et lille arbejde, der illustrere det frit førte maskinbroderi samt collageteknikken. Hertil lukning med lynlås. Selve modellen på etuiet er meget enkel.
Til arbejdet har jeg valgt jeansrester, som er overskud fra andre projekter.
Først klippede jeg et stykke bomuldsstof, lidt kraftigere end lagenlærred. Dette skulle være foer i etuiet. Dette blev lagt på bordet med bagsiden op. Derover blev lagt diverse jeansstykker. Sørg for de næste stykker overlapper de allerede lagte. Hvert stykke er hæftet til baggrundsstoffet ved at der er lidt limstiftlim på bagsiden af hver lap.
Så er det bare at påmontere broderitrykfodfen og slå transportøren fra. Først er der broderet frit med en mørk blå tråd. Derefter er der broderet med forskellige farver tråd i den gul-røde skala med lidt mintgrøn ind over.
Da collagen er bygget op af jeansstof, blev arbejdet så stift, at det kunne føres frit uden brug af ramme. Hvis der vælges tyndere stof til arbejdet, tænker jeg en ramme vil være nødvendigt.
Det færdig broderede stykke.
Nogle af stoflapperne fra collagen stikker udenfor bagstykket. Derfor blev der klippet til. Herefter isyet en lynlås på langsiderne.
Næste trin var at vende vrangsiden ud og sy etuiet sammen i begge ender. Sørg for at lynlåsen er i midten, med mindre andet ønskes.
Så var det bare at vende retsiden ud og presse sømmen i enderne og ellers vurdere resultatet.
Et kig ned i etuiet, der viser foeret.
Den valgte lynlås er 30 cm og etuiet er en anelse længere. Størrelse kan vælges ud fra etuiets funktion.
Denne opgave kan også anvendes i skolens håndværk og designundervisning. Evt. som symaskinerepetition, hvor et krav kan være, der skal skiftes undertråd hver gang der skiftes overtråd. Herved trænes trådning af maskinen.
Categories: at strikkeKommentarer lukket til Marguritebluse
Garn: Line fra Sandnes garn. Løbelængde: 50 g = ca. 110 m. Pinde nr. 4. Hæklenål nr. 3½ til kanter.
Strikkefasthed: 20 m =10 cm. Blusens overvidde er godt 90 cm.
Marguritemønsteret: Mønstret er over 10 m. Se billedet herunder. Strik 1. maske ret, gå to masker frem og fire rækker ned. Altså under 3. maske. Stik pinden ind på dette sted, fang garnet og før det med op på pinden som en lang maske. Pas på ikke at stramme. Strik maske 2 og 3. Gå igen ned i samme hul og træk endnu en lang maske op. Strik maske 4 og 5 og træk den tredje lange maske op igennem samme hul. Strik 5 masker ret. Dette gentages omgangen/rækken ud. På næste omgang/række strikkes den lange maske sammen med henholdsvis maske 1, 3 og 5. Arbejdsrytmen er lidt forskellig ved rundstrikning og ved frem- og tilbagestrikning
Strik 4 omgange glat inden næste mønsteromgang. Mønsteret forskydes 5 m når det strikkes næste gang.
Bul: Slå 190 m op. Strik glat rundt og begynd mønster efter 6 omgange. Strik 34 cm. Luk af til ærmegab for 2 gange 5 masker i hver side. Der er nu 75 m. på hver del. Strik ryggen videre til arb. fra underkant måler 49 cm. Luk for de midterste 31 masker. Der er nu 22 masker på hver side til skulder. Strik to pinde og lad maskerne hvile. Forstykket: Ærmegabsaflukning som på ryggen. Start halsudskæring, når der er fra bunden er strikket 49 cm. Luk for de midterste 15 masker. Luk mod hals for 2 – 2 – 1 – 1 – 1 – 1 maske. Strik lige op til samme højde som ryggen. Sammenstrik og afluk skuldrene fra vrangsiden.
Ærmet er rykket ind på bullen.
Ærmer: Slå 38 m op på 4 pinde. Strik 5 omgange før første margerit.
Tag 1 m ud på hver side af omgangsmarkeringen på hver 6.omg til der er 76 masker på omgangen. Strik til ærmet måler 41 cm. Derefter strikkes frem og tilbage, fortsat i marguritemønster. Tag en maske ind på hver 3. række i begge sider i alt 4 gang. Der er nu 68 masker, som lukkes af.
Underkant på bul og ærmer: En omgang fastmasker og en omg. musetakker (3 luftmasker, fastmaske i 1. m og kædemaske i 2. fastmaske på rækken under.) I halsen hækles en omg. musetakker.
Sy ærmerne i bullen.
Det fremgår ikke af billedet, at ærmerne ikke når helt ned til håndleddet. Det er vel nærmest et 7/8-dels ærme. Jeg kan godt lige helt lange ærmer, der slutter ved håndleddet. Så hvorfor ikke denne gang? Svaret er det helt enkle, at jeg havde købt garnet for lang tid siden. I en tilbudskurv ved en garnbutik. Tit strikker jeg ærmer først. Dette fordi jeg så kan justere strikkefastheden, hvis ikke strikkeprøven helt passer. Til dette arbejde havde jeg strikket det ene ærme først, hvorefter jeg strikkede bullen. Ærmet var strikket op til, hvor der skulle strikkes frem og tilbage, så det passede til det indrykkede ærmegab. Så kunne det andet ærme vente til sidst. Efterhånden som arbejdet på bullen skred frem, blev det tydeligt, at der ikke var garn nok. Det havde der sikkert været, hvis jeg havde valgt et andet mønster. Margeritemønsteret er ret garnslugende. Noget rundringning til garnforretninger gav ikke noget resultat. Den pågældende farve var udgået. Det var nok derfor, det var på tilbud. Jeg vejede det ærme, der var strikket. Beregnede arealet af det strikkede samt arealet af et nyt ærme med den længde det kunne få. På den måde lykkedes det at strikke to, næsten lange ærmer. Voila – matematik i anvendelse.
Categories: at brodereKommentarer lukket til Broderet navneskilt
Et navneskilt kan være praktisk. Især i kursussammenhæng. Dette lille navneskilt blev brugt som startemne på en broderiworkshop i Den faglige forening Håndværk og Design i weekenden.
Egentlig skulle jeg være deltager på kurset, men instruktøren blev syg og jeg blev spurgt, om jeg kunne overtage. Så får man lidt, meget, travlt. Overskriften var “Sting” og området var håndbroderi. Jeg måtte i gemmerne og lede efter egnede eksempler og få lavet en undervisningsplan.
Langt hen ad vejen ville det blive stingøvelser og på den afsatte tid ville det ikke være muligt at nå at montere til færdige produkter. Dog er det altid godt, at det første arbejde bliver færdigt. Derfor valgte jeg, at deltagerne skulle brodere og montere et lille navneskilt. I denne opgave ville indgå broderistinget bagsting. I forbindelse med monteringen ville indgå risting og kastesting samt påsyning af brochenål.
Først klippes et stykke karton i den størrelse og form navneskiltet skal have. Det karton, der sidder bag på A-4 blokke er egnet. Dernæst klippes to stykker stof. Her er brugt kraftig hør. Det ene stykke skal broderes og bliver forsiden. Det andet stykke bliver bagbeklædning. Stoffet skal være større end pappet. Fold hvert stofstykke, for sig, om pappet. På den måde er det tydeligt, hvor meget plads, der er til broderiet samt størrelsen af bagstykket. Teksten tegnes op på forsiden af det ene stykke stof. Navnet broderes med bagsting.
Montering: Lim på den ene side af kartonen med limstift. Læg broderiet på bordet med bagsiden op. Læg kartonstykket ovenpå med limsiden op. Fold stoffets sømmerum om pappet, så det limes fast. Sæt klemmer på, mens limen tørrer.
Til venstre: Broderiet limet på pappet. Til Højre: Bagbeklædningen riet.
Imens klargøres bagbeklædningen. Fold sømmerummet om på bagsiden. Hold det fast med knappenåle. Ri ombukket. Se billedet ovenfor. Denne detalje gør den efterfølgende sammensyning lettere. Sy en brochenål fast. Den skal sidde næsten helt oppe ved overkanten af bagbeklædningen. Sy den godt fast. Ved at sy den øverst, i stedet for på midten, kommer skiltet til at hænge mere fladt på tøjet. Ellers vil det vippe udad foroven.
Den sidste del af monteringen er sammensyning af for- og bagstykke. Dette gøres med små kastesting i kanten hele vejen rundt. Start nederst på navneskiltet så en evt. synlig endehæftning ligger nederst og ikke bliver så synlig. Husk at vende for- og bagside rigtigt, så brochenålen sidder øverst på det færdige navneskilt.
I stedet for navn, kan der broderes statements eller andet, som brochefunktion.
I eksemplet her er hele navnet broderet med samme farve garn. Der kan varieres, så bogstaverne får forskellige farver. Mulighederne er mange. Ideen med navneskilt kan også bruges på et valghold, hvor elever og lærere ikke i forvejen kender hinanden. Så er det en mulighed for et lille overskueligt arbejde i det tekstile område. Samtidig giver det underviseren en ide om elevernes håndværksniveau.
