• 24feb
    Categories: at sy, Diverse Kommentarer lukket til Kuffertmærker

    Når rejsen er lidt længere end togtur, hvor bagagen hele tiden er inden for øjesyn, ville kuffertmærker nok være en god ide. Så derfor lavede jeg lige et par stykker. Materialet er skind, bogbinderplast og navneskilte. Jeg har på et tidspunkt lavet labels til at sætte på julekort. Et sådant er sat på alm. hvidt papir og der er bogbinderplast på begge sider.

    Jeg tegnede en skabelon, som kan ses her.

    De enkelte dele til kuffertmærket er klargjort

    Karabinhagen til kuffertmærket er valgt, for at det skal være let at flytte mærket til en anden bagage en anden gang.

    For at forbedre syningen i skindet, lagde jeg et stykke mønsterpapir ovenover, så trykfoden gled bedre. Samtidig skiftede jeg symaskinenål til “jersey 100”. Der skulle jo sys gennem skind og bogbinderplast.

    Navne skiltet er syet under kuffertmærkets forsidestykke.
    Kuffertmærkets for- og bagside er syet sammen
    Karabinhagen er sat i og stroppen er bøjet om bagpå, hvor den er syet fast.
    De færdige kuffertmærker

    Kuffertmærkerne har naturligvis adresse. Ellers giver det nok ikke så megen mening. De holdt til rejsen uden problemer.

  • 11feb
    Categories: at sy, tasker Kommentarer lukket til Skal skindjakken lade livet?

    Dette var en workshopoverskrift på en nylig afholdt konference om bæredygtighed, arrangeret af Den faglige forening Håndværk og Design. Som titlen på dette indlæg siger, var udgangspunktet kasserede skindjakker. Instruktøren, Joan Eriksen, tilføjede andre materialer, der skulle indgå i arbejdet. Gamle broderier af dem, der fordums var at finde i mange hjem og som kan erhverves på genbrug for få penge. Hertil pelsrester.

    For at komme i gang med arbejdet og være rimelig sikker på at komme i mål, valgte jeg at starte med en mindre opgave. Jeg syede et etui til min saks. Den er ofte med på kursus, så et passende etui til dette, kunne jeg godt bruge.

    Jeg har dog ikke helt overholdt alle kravene i opgaven, idet der ikke indgår pels i dette arbejde.

    Etuiets forside
    Etuiets bagside.

    Etuiet er foret med alm. bomuldsstof. Nederst i etuiet, i spidsen, er syet et lille stykke skind på hver fordel. Dette er for at forhindre saksen i at bore sig igennem forstoffet. Etuiet måler 21 cm i længden og 10½ cm på det bredeste sted.

    Næste opgave blev en mindre taske. Det var en todages konference, så tasken påbegyndtes på dag to. Udgangspunktet var den samme røde skindjakke. Dejligt blødt skind. Det var så også skindets farve, der var udgangspunkt for at vælge hvilke broderielementer og pels, der skulle tilføres. På jakkens forside var der nederst en lomme, som blev styrende for taskens design og størrelse.

    Elementerne til taskens forside er samlet.

    På jakken var der en brystlomme, som kunne indgå i taskens bagside. Jakken var meget figursyet, så der var mange gennemskæringer. Det begrænsede i noget omfang hvor store de enkelte elementer kunne klippes. Samtidig tilstræbtes harmoni i udtrykket. Den ene brystlomme blev klippet ud og sammensyet med andre dele. Der blev også lavet en ekstra, udvendig lomme. Ikke af hensyn til en bestemt funktion. Mere for at få balance. Det mest harmoniske ville have været at bytte om på placeringen af de to lommer, men da tasken er tænkt til at skal have syet en bund, ville lommen komme til nærmest at kravle om på siden.

    Elementerne til taskens bagside er samlet.

    På dette tidspunkt i processen blev syet to små skindstrimler, foldet dobbelt, i hver side på bagstykket øverst, ca 3 cm fra overkanten. Det er til senere at sætte taskens rem fast i.

    Så langt, så godt. Tasken skulle have for. Da jakkens for ikke var videre slidt og samtidig virkede til at være af en god kvalitet, valgte jeg at klippe foret til tasken af jakkens for. Jeg ønskede en indvendig lomme i tasken. Lukket med en lynlås. Lommen i foret går ikke helt ud til siden, fordi tasken skal have syet bund. Lynlåsens farve matcher ikke helt forets farve, men da det er indvendigt, kan det godt gå. Lynlåsen er også genbrug.

    Forstykkerne til tasken

    I en taske er det praktisk, at det er let at finde nøgler. De ligger tit og rasler rundt i bunden. For at tage højde for dette, er der isyet en karabin i foerets sidesøm. Det er den strop, der var i nakken af jakken til at hænge den på knage med, der er brugt til dette formål.

    Karabin isyet. En genbrugskarabin.

    Så var tiden kommet til at samle det hele til en taske. Først klargjorde jeg lynlåsen, der var lidt længere end tasken, med to små skindstykker i hver ende til at tage fat i, når der skal lynes op og i. De ses på billedet herunder. Lynlåsen blev syet i, så lynlåsbændelen ligger skjult mellem skindstykke og forstykke, når tasken åbnes. Derefter blev de enkelte dele lagt ret mod ret. Skind mod skind og for mod for. Syet sammen og med en åbning i siden af foret. Så blev bunden formet ved at lægge side- og bundsøm mod hinanden og sy en bund, der er 5 cm bred. De to fremkomne trekanter er syet sammen for mod skind for at hindre foeret i at kravle ud af tasken i brug. Sørg for at få disse trekanter til at ligge ned mod bunden. Så var tasken klar til at blive vendt ud gennem åbningen i siden af foret.

    Taskens forside
    Taskens bagside

    Hanken til tasken lå også i materialebunken på workshoppen og kom måske fra en anden taske? Den er blevet samlet omkring en karabin i hver side, som er hægtet ind i de isyede sidestropper.

    Tasken måler ca. 27 cm i bredden og 20 cm i højden.

    Når der tales bæredygtighed og materialer, tales der bl. a. om upcycling og downcycling. Her vil jeg vove at påstå, at der er tale om upcycling. Skindjakken var kasseret, broderiet var der ingen, der ville have hængende mere, den indvendige lynlås samt karabinhage har tidligere været brugt i andre sammenhænge og pelsen er rest fra tidligere produkter.