At skabe er at leve

• Plantefarvningskursus

  21aug
  Categories: at plantefarve Kommentarer lukket til Plantefarvningskursus

  For et par uger siden var jeg på et to-dages plantefarvningskursus i Den faglige forening Håndværk og Design, Østjylland. Underviseren var plantefarveren Lotte Denckert.

  Fagområdet var ikke nyt for mig. Jeg blev introduceret til det for mange år siden og har gjort det ind imellem siden. Har dog aldrig brugt det i undervisningssammenhæng, da det er processer, der tager tid. Så jeg meldte mig for at få idéer til, hvordan det kan fundere i en undervisning bestående af 2 x 45 min. En anden nysgerrighedsfaktor var, at der stod i kursusbeskrivelsen, at der også skulle farves på bomuldsstof. Dette var nyt for mig med plantefarver, da de processer jeg kendte i forvejen, giver bedst resultat på uldgarn.

  Vi farvede små prøver. Alt blev alunbejset (15%). Både uldgarn og bomuldsstof.

  

  Det var interessant at se, hvordan farveudtrykket blev på bomuldsstoffet og uldgarnet. Uldgarnet trækker farven bedst, men i nogle tilfælde bliver bomuld ikke så ringe endda.

  Der var opfordret til, at vi selv kunne tage lidt forskellige materialer med, som vi gerne ville farve. Jeg valgte at lægge alle mine prøver i samme farvebad. Løgskaller, andet farvebad. Dette for at sammenligne de forskellige materialers farvepåtrækning.

  

  Især råsilken blev rigtig fin.

  

  De forskellige materialer fra øverst til nederst:

  Uld

  Silke

  Bomuld (8/4)

  50% bomuld og 50% uld, superwash

  På kurset blev vi også præsenteret for andre måder at arbejde med plantefarvning. Den ene opgave var farvning af en mulepose, bomuldsstof. Instruktøren havde i forvejen alunbejset poserne. Opgaven bestod af, at fordele plantedele på posen. Kramme det hele godt sammen og lægge i et glas. Vand over, så det dækkede og så skulle det dampe i en gryde en times tid.

  Jeg valgte at bruge tagrør og tænkte, at hvis jeg lagde disse ovenpå posen, så blev der nok ikke så meget farve på bagsiden. Derfor åbnede jeg posen og lagde tagrørene ind i posen.

  

  Krammede det hele godt sammen og i glasset. Lige idet jeg var færdig, kom jeg til at tænke, at det nok havde været bedre, at have vendt vrangsiden ud af posen og have lagt plantematerialet ind, så det kom på retsiden.

  Ganske rigt. Posens inderside er farvet, mens ydersiden er en mere bleg affære.

  

  

  Måske skal jeg bare bruge posen med indersiden udad. Sømmede er forsvarligt overlockede og det hele er pænt syet, så det kunne nok godt gå.

  Den sidste opgave, som jeg nåede, var at lave soyaprint. I korthed går det ud på, at bruge soyamælk som bejse på et stykke ubejset stof. Derved kommer farven på de områder, der har fået soya, men resten trækker mindre behersket med farve.

  

  Denne måde at arbejde med plantefarvning kan jeg se muligheder i- i skolesammenhæng. Det vil relativt hurtigt give eleverne en oplevelse med, at planter kan give farve. Stofstykket kan der arbejdes videre med, f. eks. broderi. Det kan sys til en pude, en taske eller en anden brugsgenstand.

  Det var et inspirerende kursus, så jeg har fundet farvegryderne frem igen herhjemme. Mere om det en anden gang.

  Tags: Farvebad, Vegetabilske fibre

• Hækling for venstrehåndede

  02aug
  Categories: at hækle Kommentarer lukket til Hækling for venstrehåndede

  Jeg har en kollega, som gerne vil lære at hækle og har forsøgt via Youtube. Hendes udfordring er, at hun er venstrehåndet, og de fleste instruktionsvideoer var lavet af højrehåndede. Jeg er højrehåndet, men har forsøgt at lave små videoer med hækling af luftmasker og fastmasker, hvor hæklenålen er i venstre hånd og garnet om højre pegefinger. Ganske spejlvendt af hvad jeg plejer at gøre.

  Luftmasker venstrehåndshækling.

  Når der er styr på luftmaskerne, kan næste trin passende være at hækle fastmasker. De vises i denne video, også hæklet med venstre hånd.

  Da jeg var ved at øve mig på hækling med venstre hånd, tænkte jeg, at jeg ville undersøge, hvordan overfladen bliver, hvis der skiftevis hækles en række med venstre hånd og en række med højre hånd. Rent praktisk betyder det også, at arbejdet ikke skal vendes. Hæklenålen flyttes bare over i den anden hånd og der hækles den anden vej.

  

  Lad os se på hvad der er sket. Først fastmaskerne.

  

  Det ses, at hver anden række har hældning mod højre og hver anden række ser mere “lodret” ud. Der er forskel på de to rækker, dog ikke voldsomt tydeligt.

  Hvad så med stangmasker?

  

  Her ses tydeligt en forskel i hældningen af maskerne i de enkelte rækker. En hældning mod venstre og en hældning mod højre. Den øverste række er hæklet med højre hånd.

  Hvordan mon det vil komme til at se ud, hvis der hækles med venstre hånd i garn, der er Z-tvundet? Langt det meste garn i handlen, er S-tvundet. Det har den fordel, at det får lidt mere drej/snoning, når der strikkes med det. I modsat fald vil garnets snoning åbne sig lidt ved strikningen. Men hvad med hækling? Jeg har ikke undersøgt dette, så jeg kan ikke besvare spørgsmålet.

  En nærmere forklaring på S-spinderetning og Z-spinderetning kan læses her. Siden er svensk.

  Tags: Venstre hånd, Venstrehåndshækling

• Fire cirkelbilleder

  01aug
  Categories: at brodere Kommentarer lukket til Fire cirkelbilleder

  Denne serie af fire små cirkelbilleder har afsæt i en udstilling i forbindelse med, at Dronningen Margrethe udstillede egne broderier på Koldinghus i sommeren 2021. En af dagene var der en workshop ved Bettina Andersen. Udgangspunktet var farverne i Dronningens broderier og oplægget til os kursister var frie korssting sat i en cirkel. Jeg havde valgt at købe et materialesæt på stedet. Det indeholdt stof, stift hørlærred og garn, amagergarn og uldbroderegarn, samt et lille billede af en af Dronningens puder, hvor materialernes farver indgik. Billedet var inspirationen, selvom jeg nu nok mest valgte materialesæt efter farverne i sættet.

  Jeg startede med at tegne en cirkel i den ene ende af stoffet, ri den op, og så ellers brodere frie korssting spredt over fladen. Man når ikke så meget på en tretimers workshop, men så er der til mange broderitimer hjemme.

  

  Det var vel hvad jeg nåede på workshoppen.

  

  Så er der kommet flere sting til. På dette tidspunkt havde jeg ikke taget stilling til hvad resten af stoffet skulle bruges til. Der var to rektangulære stykker i materialesættet.

  Da første cirkel var broderet, blev jeg inspireret til at arbejde videre med cirklen og dens muligheder. Det anden billede kom til at bestå af fire felter, halvcirkelslag, og hvor de to farvegrupper skulle være adskilte.

  

  Da alle fire billeder var broderet, var det tid at tænke i montering. Billederne havde ikke et mål, der passede med standardrammer. Eller sagt på en anden måde, så var den mængde stof, der var udenom hver broderet cirkel for lille til, at en standardramme passede.

  I stedet blev løsningen, at skære plader af MDF i tilpasset mål. 12½ cm på hver led. Så blev broderiet spændt ud over denne plade. Der blev lige lagt et stykke sort lærred bag broderiet, da træpladen ellers ville lyse igennem stoffet.

  

  Broderiet blev spændt ud og klammet fast.

  

  Som det tydeligt fremgår af billedet ovenover, så kunne stoffet ikke nå hele vejen om på pladens bagside. Det var ellers tanken, at billederne skulle hænges op uden yderligere ramme.

  I gemmerne var en lang kantliste. Denne blev savet op i smig og limet sammen.

  

  Rammen strammes op ved hjælp af en gjort. I hvert hjørne ligger en plasticdims, der stabiliserer formen og vinklen på hjørnet. Disse dimser var fulgt med et spejl, hvor de havde beskyttet spejlets hjørner under forsendelsen.

  Så manglede kun den sidste montering. Pladerne med broderiet blev lagt ned i rammerne. Og de passede.

  

  På bagsiden er pladerne holdt fast i rammerne med små stifter. Der er også isat ophængningsbeslag. Tilbage stod at hænge billederne op.

  

  De hænger på et lille murstykke, der adskiller spiseplads og stue.

  Tags: Billedserie, cirkler, frit broderi, korssting