I november var jeg på kursus i skindsyning syet på maskine. Endnu et kursus arrangeret af Den faglige forening Håndværk og Design. Mit mål med at deltage på kurset var at få mere kendskab til skindsyning på symaskine, herunder fif og fiduser.
Emnet var en lille taske. Instruktøren medbragte materialer, som bestod af skindstykker i varierende størrelser. Der var mange rester imellem. Desuden fik hver deltager udleveret et stykke fiskeskind, som vi kunne vælge at lade indgå i tasken.
Vi enedes på holdet om, at det nok var en torsk. Dette er dog ikke helt verificeret.
Som nævnt bestod skindet af rester i varierende størrelse. Det skind, jeg synes passede bedst til fiskeskindet, var i små rester. Det gør jo ikke noget, bare der er nok af dem.
Efter at have tegnet en størrelse og form på tasken, blev tegningen opdelt i skrå strimler. Så kunne de enkelte dele klippes ud i skind og der blev strøget vliseline på bagsiden. En mellemkvalitet. Dette for at afstive skindet. Fisken var stiv nok og skulle ikke have noget. Den var nærmest lidt papagtig.
Så skulle delene til taskens forside sys sammen. For at holde på sømmerum, valgte jeg at kantstikke disse. Det giver også et andet finish, synes jeg.
Derefter kom turen til bagsiden af tasken. Her ville det letteste have været, at klippe den i et stykke. Men; det var jo rester af den lille størrelse. Så her byggede jeg bagstykket op som en slags crazy-patchwork. Også med kanststikning, for at få overensstemmelse med forsiden.
Hanken skulle være så lang, at tasken kan bæres over skrå fra den ene skulder og til modsat side. Så her skulle i hvert fald sys stykker sammen for at få den ønskede længde.
Jeg ville gerne arbejde videre med det skrå udtryk fra forsiden, hvor der veksledes mellem skind og fisk. Samtidig ville opbygningen af skrå stykker gøre sammensyningen af hanken på langs lettere, da sammensyningsstederne ville ligge forskudte og ikke lige overfor hinanden.
Vi skulle medbringe klemmer til kurset og her blev der brug for dem alle og mere til, for at styre den lange hank ved sammensyningen. Inde i hanken ligger et stykke skoningsbånd. Dette forhindrer hanken i at vokse sig længere.
Egentlig er skoningsbånd et bånd, der sys indvendigt i oplægningen på bukser, hvor længden går ud over skoen, næsten til gulvet. Båndet tager sliddet fra skoene når man går, så oplægningen holder længere. Samme trick blev også tidligere brugt i de uldne skørter landbokvinderne brugte i almuetiden. Her var der tale om en bred stofstrimmel, der blev syet i bunden af skørtet indvendigt. Det var meget lettere og billigere at udskifte dette bånd, end at skulle forarbejde et helt nyt uldskørt.
Et indtryk af sammenstykningerne til den lange hank
I siderne er der sat D-ringe på stropper og der er karabinhager i enden af den lange skulderrem.
I tasken blev små stykker skoningsbånd også brugt andre steder, hvor der var brug for forstærkning p.g.a. belastning ved brug. F. eks. isyningen af stropperne til D-ringe.
Tasken måler 15 cm i bredden og 18 cm i højden.
Tasken er foret med bomuldsstof. Vi prøvede også at sy lommer med lynlås i foret. Den ene lomme med usynlig lynlås. Den anden lomme paspoleret.
Mit mål med kursusdeltagelsen blev opfyldt, og min Janome symaskine “Easy Jeans” klarede opgaven fint.
Comments are closed.