• 24maj
    Categories: at sy, tasker Comments: 0

    Jeg havde fået et facadereklamebanner fra et supermarked. Ugen tilbud på grillspyd, eller noget i den retning.

    Dette banner skal omsættes til tasker eller lignende.

    Jeg lavede et forløb til valgholdseleverne med udgangspunkt i brug af et materiale, der ellers ville blive kasseret. Og samtidig vinklet således, at vi sætter spot på brugen af indkøbsplasticposer. Af fagligt område i håndværk og designforløbet satte jeg fokus på at lave modeller i rigtig størrelse først, inden den endelige taske bliver klippet og syet.

    Reklamebanneret er i kraftig plastic, så det er hårdt at sy i. Husk længere sting på symaskinen og skifte til en kraftigere nål. Og brug klemmer i stedet for knappenple, da en nål i dette materiale efterlader et blivende hul.

    Nogle billeder af processen:

    Idéskitser:

    Afprøvninger af modeller i fuld størrelse. Lavet i avispapir.

    Jeg valgte at sy modellen til højre med oval bund.

    De enkelte dele klippes ud i banneret.  Sidestykket er syet sammen:

    Syning af ombuk øverst på tasken. Ombukket er syet for at hankepåsætningen bliver mere stabilt:

    Herefter blev den ovale bund syet på. Inden billeder af det. Det var meget besværligt, fordi klemmerne, der holdt bund og sidestykke sammen, skulle fjernes inden jeg kunne sy forbi. Så er det lettere med knappenåle, som bliver siddende når man syr forbi det aktuelle sted.

    For at forstærke sømmerunnet i bunden af tasken, blev der syet en stikning i sømmerummet. Også vældig besværligt med en masse stiv plastmateriale, der ikke lige bøjer sig, så man kan komme til. Det lykkedes nogenlunde.

    Til sidst blev de to hanke syet på. Forinden var de lagt dobbelt, vrang mod vrang og stukket på langsiden.

    Den færdige taske:

  • 20maj
    Categories: Diverse Kommentarer lukket til Emalje

    Så har jeg prøvet at lege med emalje. Det skete i forbindelse med et kursus i den lokale forening af “Den faglige forening Håndværk&Design”.

    Vi arbejdede med glasemalje, som skal have en temperatur på ca. 800 grader for at smelte. Det foregik i en lille emaljeovn. Underlaget er kobberplade. Denne klippes til og kanter og hjørner rettes af så de ikke er skarpe mere.  Så er der lige noget med at det tilvirkede element skal ligge et stykke tid i eddikeopløsning og derefter raspes/matteres overfalden, så den bliver ru. Endelig lægges det ønskede emaljepulver på og så en tur i den lille emaljeovn. Tiden i ovnen er ikke lang. Derefter afkøling og resultatet vurderes.

    Det første stykke er blevet til et lille vedhæng. Det kunne godt have fået lidt mere tid i ovnen, så glaselementet i midten var smeltet mere ned. Den er mere “tredimentionel” end billedet giver indtryk af.

    Den erfaring rigere, så fik det næste længere tid i ovnen og nedsmeltningen lykkedes fint.

    De tre elementer er ikke nøjagtigt ens. De er samlet med små ringe. Egentlig var idéen, at de skulle samles med en større ring mellem hver emaljeplade, men nu blev det lige sådan her. Derefter monteret i en kæde.

    Perfekt nedsmeltning af de små glaselementer i midten. Den længste diameter på hver plade er ca. 2 cm.

    Led lavet på denne måde kunne også omsættes til et armbånd.

    Til sidst kunne jeg lige nå at lave en lille knap. Den er ikke tiltænkt noget konkret endnu, så farven blev rester fra første stykke tilført en grøn stribe.

    Knappen er ca. 2,5 cm på den længste led. Den bærer præg af at være hurtigt lavet til sidst, men sådan blev det.

    Alle delene har fået klar neglelak på bagsiden, således at kobberbagsiden på smykkedelene ikke kommer i direkte kontakt med huden.

    Emalje er bestemt en sjov teknik, som har rødder langt tilbage i historien. Dette korte kursus var kun en lille smagsprøve. Netop det at snuse til en ukendt håndværk højner respekten for det pågældende håndværk.

  • 14maj
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Matematiklærerens T-shirt

    I en stofbutik i Flensborg fandt jeg et stykke tynd jersey med print – formler fra matematikkens og fysikkens verden. Formler langt over folkeskoles y=a*x+b niveau.
    Et stykke måtte med hjem og omsættes til en langærmet T-shirt.

    Mønstret er fra Onion og efterhånden brugt en del gange.

     

  • 01maj
    Categories: at filte Comments: 1

    Så har jeg atter været på kursus i Den faglige forening Håndværk&Design på deres årlige konference her i foråret. Jeg arbejdede med filtning, hvor instruktøren var Mette Østman. Vi arbejdede ud fra hendes bog “Filt dig klog”.

    En af opgaverne lød på at filte en hul form. En lille skål. Alle deltagerne fik hvid uld, så vi ikke samtidig med vi lærte teknikken skulle forholde os til farve- og dekorationsvalg. Det kunne komme senere. Den hule form er filtet over en malle.

    Som de andre år på konferencen, var der også denne gang en Designarena. Temaet for designopgaven var “Uro/bevægelse”. Efter et oplæg bestående af mange inspirerende billeder, valgte min filtegruppe, at det skulle være noget med gobler. Og de hvide skåle vi havde lært teknikken på, kunne sagtens forvandles til gobler. De skulle bare vendes på hovedet og have en snor til ophæng. Så blev der frit slag for farver og dekorationer samt andre størrelser på skålene.

    Mit tredje skålforsøg, som blev forvandlet til en gople, er denne her.

    Skålen består mest af sort uld med ganske lidt orange lagt ovenpå. De gule “stritter” er små filtede snore, som er trukket ind og ud af skålen tilfældige steder.

    Mine tre skåle, som det blev til ialt.

    Og endelig et lille indtryk af hele filtegruppens goblere.

    Der sneg sig en fisk ind i flokken af goplere. Både fordi en af deltagerne havde lyst til at filte en fisk efter samme princip som de filtede skåle, og fordi en enlig fisk i en flok goplere måske kunne vække til undring. Hvad laver den fisk her i dette rolige goplerselskab? Det på beskueren afgøre.