• 17okt
    Categories: at væve Kommentarer lukket til Så er vævningen i gang.

    Så er væven færdigopsat, prøvevævningen foretaget og det første kludetæppe i gang.

    En kant af alm. bomuldsgarn i lærredsbinding efterfulgt af en vandret spidskipper.

    Ideen med at udbygge væven til de otte skafter er jo, at der kan bindes om på skafterne til andre bindinger. Tiden til at væve kludetæpper i andet end alm. lærredsbinding er kommet – for mit vedkommende.

    kludetæppe - spidskipper vandret - vævebredde

    Detalje af bindingen.

    kludetæppe - spidskipper vandret

    Hvor bred denne røde del skal være, inden der sker mere, er ikke afgjort endnu. Det må komme.

    Indslagene er dobbelte klude fra et gammelt dynebetræk. Effekten med den tofarvede trend bliver vist også god.

  • 06okt
    Categories: at væve Kommentarer lukket til Så blev der bommet

    Så fik jeg bommet trend. Den bliver sat op på otte skafter. Søllet lige over.

    Otte skafter

    I forbindelse med denne opsætning, bliver min gamle væv udbygget til otte skafter. Om det har betydning, at alle otte skafter ikke er lige lange, vil vise sig. Det er de korte skafter, der er bagerst. Måske nogle har erfaringer?

    Tags: