• 28maj
    Categories: Diverse Kommentarer lukket til Tilpasning af kjole

    Datteren kom hjem med en kjole hun skulle bruge til en fest. Den havde ærmer, der var for lange. Den var for vid i halsudskæringe foran og så lidt for løs/stor i taljen.

    Løsningen blev at lægge to små læg i halsudskæringen:

    At afkorte ærmerne. Rullesøm på overlockeren:

    Samt at sy et stykke blonde på i siderne, så det går hen under barmen og derefter bindes i en sløjfe på ryggen:

    Den løsning spiller godt sammen med kjolens blondestof. Så nu er hun forhåbentlig festklar.

  • 28maj
    Categories: Diverse, Elevarbejder Kommentarer lukket til Zombie Dukke

     Denne dukke var også et bidrag til SchoolYard Rock and Art på min skole d. 23. maj. Den er lavet af det ene delehold i 5.a.

    Til udstillingen skrev et par elever om arbejdet med dukken:

    Vores tema var musik, vi skulle nemlig lave noget til school yard rock. Da vi skulle finde på hvad vi skulle lave fandt IA, vores lærer, på at vi skulle skrive på nogle gule sedler, hvad vi havde som ideer. Også hang vi dem op på et skab, og så skulle vi stemme om den bedste ide. Den ide der fik flest stemmer var en dukke, vi skulle finde ud af om det skulle være en dreng eller pige. Vi kunne ikke blive enige om det, skulle være en dreng eller pige. Men så fandt vi på en zombie dreng. Og så blev vi enige. Han er lavet ud af grøn stof, som selve kroppen. Den har et skelet inde i sig, der er lavet ud af træ. Vores første skelet blev væk og så lavet vi et nyt. Vi har lavet en bluse med noder og en skrift på, den er grøn og har hvide cirkler.

    Arbejdet med dukken har været en rigtig god designproces. Først en brainstorming, som dannede grundlag for en nærmere definition og afgrænsning af opgaven. Dernæst den demokratiske proces undervejs, hvor eleverne skulle blive enige om hvordan produktet skulle blive. Samt hvem, der skulle lave hvad. Den fælles ansvarlighed for et produkt samt overholdelse af en deadline, blev også afprøvet. Alt i alt en proces, som jeg som underviser, er meget tilfreds med.

    Se også Procesbilleder – zombiedukken.

    Billeder fra Schoolyard Rock- arrangementet kan ses på Bakkevejens skoles hjemmeside. Vælg: Galleri. Vælg: kategori: 2011/2012. Vælg: billedsamling: Schooyard Rock and Art.

  • 21maj
    Categories: at brodere, Elevarbejder Kommentarer lukket til Op på tangenterne

    På skolen skal vi på onsdag d. 23/5 have et arrangement, der hedder “School Yard Rock And Art.”

    Det er skolebandene (valgholdene i musik i 7- 10 kl.), som har inviteret andre skolebands i kommunen til en musikfestival. Desuden er der mulighed for at udstille fra de praktisk-musiske fag. Dette gælder både elever fra de inviterede skoler samt vores egen skole.

    Min 4. kl. har derfor i håndarbejde broderet et klaver.

    Faget musik har bidraget i processen.

    Sådan har en af eleverne beskrevet processen:

     Først hørte vi noget musik. Det var nogle meget forskellige stykker musik.

    Så skulle vi skrive, (imens vi hørte musikken) det, vi synes om musikken.

    Bagefter snakkede vi om hvordan vi ville placere ordene, og hvad vi skulle have ordene på.

    Ordene kom på et stykke stof, som klaver, og ordene skulle være på, som på et rigtigt klaver.

    Efter det fik vi alle ordene at se. Så valgte vi et ord hver, og syede det med bagsting på et stykke stof.

    Hvert bogstav fik sin egen farve. Men nogle af tangenterne har slet ikke noget ord for der var ikke nok.

    Så strøg vi ordene på bagsiden og satte et stykke vlisofix på. Vlisofix er et slags klisterpapir. Det blev også strøget på. Så blev det bagerste af vlisofixet taget af. Det blev lagt på “klaveret” og målt så det sad præcist. Så blev det også strøget på.

    Det blev syet i midten og rundt i kanten. Og af det har vi så fået lavet et stofklaver.

    Lidt supplerende kan tilføjes, at associationsordene blev samlet i en fælles ordbank. Der blev lavet en tegning af tangenterne, som skulle bruges når elevern skrev det valgte ord. For at holde sig indenfor samme størrelse. Nogle elever har nået at brodere en tangent mens andre har nået flere. Ordene på de sorte tangenter er de ord, hvor begyndelsesbogstavet ikke passer med en hvid tangents navn. Undervejs i processen har vi måttet diskutere og endda stemme mellem forskellige løsningsforslag. Det har været en god proces.

    Ordene er broderet med tre tråde amagergarn i nålen. Det hvide stof er en hørblandingskvalitet. Det sorte noget kraftigere strukturvævet bomuldsstof. De enkelte tangenter er syet på et stykke denimstof.

    Klaviaturet måler ca. 130 cm i bredden og 25 cm i højden. Det er tanken, at det skal draperes ved udstillingen.

  • 17maj
    Categories: Diverse Kommentarer lukket til Jeg fik blomster

    Min mand kom hjem med en hel spandfuld fresier. Så nu er der buketter overalt. Mixede i forskellige farvekombinationer står de nu og inspirerer.

    Tags:
  • 07maj
    Categories: at brodere Kommentarer lukket til Bogmærke

    Broderi har vel altid været et udtryk for overskud, noget ekstra. Et behov for dekoration. Strengt taget kan et bogmærke jo bare være en lap papir, når nu ikke der skal laves æselører i bogen.

    Dette bogmærke har været længe undervejs. Startet for flere år siden og har holdt en laaaang pause.

    Den hvide bund er kvadrathulsøm. Rosen er tegnet i et korsstingsprogram til pc og violerne kan jeg ikke huske hvor kommer fra.

    Det var meget mediativt at brodere det selvom der også skulle tænkes og tælles for at få det hele til at gå op i en højere enhed.

    Der er broderet på hørlærred med amagergarn til broderiet. En enkelt tråd til kvadrathulsømmen og to tråde til korsstingsmotiverne.

    Og billedet viser den rigtige størrelse.

  • 05maj
    Categories: broderimaskine Kommentarer lukket til Konfirmationshilsen

    Telegrammet til niecen på konfirmationsdagen.Broderet på maskinen og monteret i en karton passepartout som et dobbeltkort.

    Hendes interesser fremgår vist.

    Derudover fik hun en bog til at samle minder fra dagen.

    En lille hilsen fra gæsterne, billeder fra dagen, hvad menuen var eller hvad hun nu synes.

    Bogen er en såkaldt Kinabog i A-5 format.

    Forsiden

    Bagsiden