• 22apr
    Categories: at sy, broderimaskine Kommentarer lukket til Nederdel

    Denne nederdel er syet af råsilke og indisk bomuld. Omsyninger. Egentlig var der nok af det ene materiale til at nederdelen kunne blive i et stof. Synes dog det var sjovere at lege med de to nuancer af sort.

    For at binde felterne sammen, er der et broderi i hvert felt forneden. Disse broderier er alle forskellige. Dog justeret, så de er nogenlunde lige store. Broderet på broderimaskinen.

    En kollega havde ryddet op hjemme. Det resulterede i en pose med diverse blonder i alskens farver og bredder. Den lille sorte var perfekt til lige mit projekt.

    Nederdelen har et foer i tyndt bomuld syet indeni.

    Inspirationen til nederdelen stammer fra en osetur i Sønderborg sidste forår. “Forlægget” var blå og med hulbroderi i samlingen af felterne. Husker ikke lige hvor mange felter der var.

    Modellen er den samme som denne.

    Tags:
  • 15apr
    Categories: at filte, Elevarbejder Kommentarer lukket til Filtede bolde

     Filtede bolde er et godt begynderemne til at få en fornemmelse af hvad filtning er.

    Facinationen af hvad der sker i processen fra de tørre uldfibre over vådfiltningen og til det færdige arbejde.

    Efterfølgende blev boldene dekoreret med nålefiltning.

    I forbindelse med at 4. kl. filtede disse bolde, havde jeg lavet et oplæg til faglig læsning. Denne vejledning er skrevet i børnehøjde.

    Boldene er fotograferet da de var udstillede på skolebiblioteket. Montren har spejl i bagvæggen.

    Tags:
  • 07apr
    Categories: at sy Kommentarer lukket til Halsedisse

    Sønnen bestilte en “halsvarmertingest”, som kunne holde halsen varm, når han var på havet.

    Den er syet i fleece.

    Jeg har lavet et mønster, som kan udskrives her: Halsedisse i fleece.

    Fremgangsmåde:

    1. Læg fleece dobbelt. Bemærk strækretningen.
    2. Klip to stk. med 1 cm. sømmerum.
    3. Læg ret mod ret og sy de to sidesømme sammen.
    4. Fold dobbelt med vrang mod vrang.
    5. Zig-zag underkanten sammen hele vejen rundt.

  • 04apr
    Categories: at genbruge/redesigne Kommentarer lukket til Fyrfadsstager

    Eller et hurtigt genbrug:

    Måske skal man lige tage højde for hvad der er op og ned når dåsen åbnes?