• 03maj
    Categories: Elevarbejder Kommentarer lukket til Knuder & Knaster

    Danmarks Håndarbejdslærerforening står bag en række udstilllinger landet over i samarbejde med Danmarks Sløjdlærerforening samt Foreningen for Materiel Design på læreruddannelsen. På udstillingerne vises elevarbejder, som alle er lavet under titlen “Håndværk i nye dimensioner” med undertitlen “Knuder&Knaster”.

    Titlen har kunnet fortolkes bredt, idet knuder kan være ender, der skal nå sammen; knaster kan være forhindringer, der skal overvindes. Eller der kan helt konkret indgå knuder i produktet. Endelig kan “nye dimensioner” opfattes som nye størrelser på kendte ting, nye materialer og meget mere.

    På min skole har vi valgt at deltage med elever fra 4-10 kl. Dvs. både obligatorisk og valgfagsundervisning i håndarbejde og sløjd. Vore specialklasser er også med.

    Vi valgte et underemne med titlen:

    Nøglen til det hele barn.

    Med denne titel hentydes også til hvad de praktiske fag betyder for børnenes udvikling og deres glæde ved håndens arbejde. Samtidig har rammerne været relativt frie. Eleverne har kunnet vælge det materiale, som tiltalte dem til netop denne opgave.

    Vi har arbejdet med nøgleemnet således, at der i sløjd er blevet fremstillet en nøgle. Nogle i træ, andre støbt i tin eller bronze. Nogle ganske små, andre ret store.

    I håndarbejde er der til nogle af nøglerne lavet en nøglesnor eller et vedhæng, som måske har relation til nøglens form. Der er filtede figurer, syede knudedukker. Små figurer – store nøgler og omvendt.

    I et par af klasserne deltog faget dansk i projektet. En 4. kl. skrev eventyr, hvori deres nøgle skulle indgå. En 5. kl. lavede digte om deres nøgler. Disse danskarbejder er også at læse på udstillingen.

    De følgende billeder giver et lille indtryk af eleverens arbejder samt hvor forskelligt de har løst opgaven. Det skal for en god ordens skyld lige nævnes, at det ikke alle er mine elever. 

    Vores hjørne på udstillingen.

     

     

     

     

     

    Udstillingen kan ses på Esbjerg Museum frem til d.  22. maj.

    (Og det ser flottere ud i virkeligheden end på billederne.)

Comments are closed.