• 27apr
    Categories: at trykke Kommentarer lukket til Puder med tryk
    Transfertryk
    Transfertryk

    Transfertryk

    Transfertrykket er et foto fra haven sidste år, som er udskrevet på transferpapir.

    Dette er så strøget på et stykke hvidt bomuldslærred.

    Derefter er nogle af linjerne i billedet trukket op v. h. a. maskinbroderi. Der er ganske enkelt syet stikkesting nogle gange i den samme linje. Se billedet nedenunder.

    Til slut er det færdige tryk med broderi monteret som en pude.

    Der er forskellige fremgangsmåder på transferpapir så læs vejledningen på pakken.

    Udsnit af trykket med broderi.

    Udsnit af trykket med broderi.

     

    Servietdecoupage

    Servietdecoupage og broderi

    Servietdecoupage og broderi

    En serviet består oftest af tre lag. De to hvide lag er fjernet og der er strøget vlisofix på bagsiden af den mønstrede del af servietten.

    Derefter er det strøget på et stykke hvidt bomuldslærred.

    For at gøre decoupagen stærkere, er der efterfølgende “malet” med rammelim to gange fra forsiden og en gang fra bagsiden af trykket. Det skal tørre mellem hver gang. Efter denne behandling tåler trykket at blive håndvasket. Denne pude har således været vasket og blev efterfølgende strøget  fra vrangsiden).

    Dernæst er puden monteret og der er med kontursting broderet to små sommerfugle i matchende farver.

  • 24apr
    Categories: at sy Kommentarer lukket til Kurv syet i lamineret plast
    Kurv syet i lamineret plast

    Kurv syet i lamineret plast

     

    Kurven er syet som en “sangskjuler” til et bryllup.

    De enkelte billeder og småcitater er lagt i A-4 lamineringslommer og lamineret. Derefter skåret til i den ønskede str. incl. 1. cm sømmerum.

    For flere detaljer klik på det flg. link:

    kurv-syet-i-lamineret-plast-trinvis-vejledning

  • 22apr
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Blåt sjal
    Blåt sjal

    Blåt sjal

    Dette sjal er inspireret af en af de utallige strikkebøger jeg gennem tiderne har lånt på biblioteket.

    Sjalet er retstrikket, bortset fra de ikke-blå felter. Disse er glatstrikkede.

    De lodrette rækker fremkommer ved at strikke ret på retsiden – og på vrangsiden skal maskerne løftes af med garnet på vrangsiden af arbejdet. Yderlige forklaringer på sjalet kan ses her: Blå sjal-strikkehjælp

    Garnet til de glatstrikkede felter er diverse rester fra lageret. Alle uldgarn.

    Detalje

    Detalje

    Tags:
  • 22apr
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Århus-trøje
    Århustrøjen
    Århustrøjen

    Denne trøje, som efterhånden har en del år på bagen, er medtaget for at vise, at inspiration findes overalt.

    Jeg var med en 6. kl. på lejrskole i Århus med 4 overnatninger. Vores logi lå tæt på havnen med den gamle toldbygning lige overfor mit vindue. Det er en bygning fra dengang, hvor murværk blev dekoreret med små murstensmønstre. Nogle mere kunstfærdige end andre.
    Af en eller anden grund, var jeg kommet afsted uden skrivegrej, så afsted og investere i en blok ternet papir og farveblyanter. Om aftenen, når der var nogenlunde ro fra eleverne, sad jeg og tegnede interessante mønstre fra bygningen. Rigtig mange.
    Vel hjemme igen blev nogle af mønstrene så omsat til denne trøje.
    Den er strikket i strømpegarn fra Brugsen og i mit foretrukne snit:
    En lige bul, der er rundstrikket. Ærmer, hvis omkreds øverst svarer til bullens bredde. Ligeledes rundstrikket.
    Når alt er strikket, incl. at strikke skulderaflukningen på for- og bagstykket sammen, sys på maskine ned hvor ærmerne skal sys i og tilsvarende rundt om halsudskæringen. Dermæst klippes op og ærmer sys i samt isyning af halskant. Halskanten er dobbelt, så opklippet således kan skjules imellem de to lag strik.
    Detaljebilleder af mønster og halskant herunder.
    Mønsterdetaljer

    Mønsterdetaljer

    Detalje - halskanten.

    Detalje - halskanten.