• 11okt
    Categories: at hækle Kommentarer lukket til Hæklet kjole

    Eller endnu et forsøg på at hækle. Det lykkes ikke for mig at få hæklefastheden til at passe. Det bliver for bredt i forhold til højden.

    haeklet-kjole-eller-vest-baby

    Derfor forsøgte jeg at kompensere ved at hækle underdelen lidt længere. Det viste sig, at det nok snarere er en vest end en kjole, da den er meget kort.

    Modellen er fra bladet “Sally’s” nr. 4, 2015. Der er hæklet i alm. bomuldsgarn nr. 8. Hæklet efter str. 1 år.

    Ikke mere hækling foreløbig. Nu vil jeg strikke.

  • 12jan
    Categories: at hækle Comments: 1

    Jeg er ikke den store hækler. Alligevel har jeg vovet mig ud i denne hæklede jakke, som endda er et bestillingsarbejde. Det er nu ikke noget jeg gør det så meget i.

    Modellen er ikke svær. Den var relativt hurtigt lavet.

    hæklet jakke

    Den er hæklet på tværs. Den største udfordring var nok at holde hæklefastheden. Det skyldes den manglende øvelse. Mønstret er et krydsstangmaskemønster.

    Modellen er fra Familiejournalen nr. 52/2012.

    Inden ærmerne blev syet i røg arbejdet på ginen. Den vil kunne fungere som vest. Så skulle der nok lige hæklet en eller flere rækker fastmasker i ærmegabene, så de matcher forkanterne.

    fungerer også som vest

    Nu er det så spændende, om bestilleren er tilfreds med resultatet.

  • 10apr
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Arbejdsvest

    Det er tredje gang jeg syr denne vestemodel til min datter. De to andre har hun slidt op på arbejde. Denne gang er der lavet ændringer. Originalmodellen er med hætte samt reflekspippings i de lodrette sømme. Den er ligeledes i et tyndt yderstof og med fleece som foer.

    Denne gang har jeg valgt quiltet stof yderst og foeret er noget tactel, der blev til overs fra et tidligere syprojekt.

    arbejdsvest for  arbejdsvest ryggen

    I foeret er der i nakken broderet et logo. Havde hun haft en yndlingsblomst, så skulle det have været den. Det siger hun, at hun ikke har. nakkemærket

  • 21sep
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Vest med snoning.

    Endnu engang strik lige efter “bogen” = opskrift. Det er ikke videre kreativt at gøre det på den måde. Dog er strikningens meditative effekt stadig til stede.

    Jeg har ikke fulgt opskriften slavisk. I følge den skulle alle snoninger ligge til samme side. Jeg synes det så pænere ud at lægge dem symmetrisk. Ligeså på ryggen.

    Opskriften er fra “Mere feminin strik” af Lene Holme Samsøe. Opskriften er lidt sjov, idet den kun er i en størrelse. Så varieres garntykkelse og pindenr. for at få andre størrelser. Mit garn er rimelig kraftig tweedgarn.

    Efter vesten var blevet vasket, blev den spændt op på en flamingoplade, der var beklædt med et viskestykke. Dette for at snoningsmønstret ikke skulle trække sig for meget sammen, mens den tørrede.

    Farven på dette billede er mere nøjagtig.

  • 28jun
    Categories: at sy, beklædning, broderimaskine Kommentarer lukket til Vest

    En god beklædningsgenstand når en trøje eller jakke er for meget.

    Og samtidig en afprøvning af den endeløse ramme til broderimaskinen.