Broderi har vel altid været et udtryk for overskud, noget ekstra. Et behov for dekoration. Strengt taget kan et bogmærke jo bare være en lap papir, når nu ikke der skal laves æselører i bogen.
Dette bogmærke har været længe undervejs. Startet for flere år siden og har holdt en laaaang pause.
Den hvide bund er kvadrathulsøm. Rosen er tegnet i et korsstingsprogram til pc og violerne kan jeg ikke huske hvor kommer fra.
Det var meget mediativt at brodere det selvom der også skulle tænkes og tælles for at få det hele til at gå op i en højere enhed.
Der er broderet på hørlærred med amagergarn til broderiet. En enkelt tråd til kvadrathulsømmen og to tråde til korsstingsmotiverne.
Og billedet viser den rigtige størrelse.