Brikvævning er en gammel kulturteknik kendt tilbage i oldtiden. Materialet til brikker kunne være meget forskellige så som træ, ben, horn, læder. I Osebergfundet fra Norge er fundet en brikvævningsopsætning, hvor brikkerne er meget små. 3 cm på hver led.
Nu er det ikke fordi jeg mangler vævebrikker. Jeg har en del i karton. De er store; 8 cm på kantlængde. Det kan godt være noget uhåndterligt. Især hvis det vævede bånd er bredt, hvilket betyder, der vil være mange brikker, der skal drejes samtidig. Derfor gav jeg min søn en udfordring. Kunne han 3D-printe nogle små vævebrikker og vil de fungere?
I første omgang har han lavet 10. Den ene, har jeg besluttet, skal slet ikke i brug, da den skal bruges til at sammenligne slitage hos de øvrige.
Brikkerne skulle afprøves, så jeg lavede en lille trend til et prøvebånd. Garnet er bomuldsgarn 10/2 og opsætningen er et simpelt lille mønster. Der er brugt otte brikker til det lille prøvebånd, hvilket giver 32 trendtråde.
Tidligere når jeg har brikvævet, har den ene trendende været spændt fast på en skruetvinge på et bord, og den anden ende sat fast i et bælte om livet. Denne gang ville jeg afprøve en form for væv eller stativ. Løsningen blev en liste med huller og to skelpinde til et trendbord. Så er det muligt at sidde i sofaen og have det støttet på sofabordet. Læg lige papir eller en avis imellem for at skåne bordkanten.
Idéen med at spænde trenden ud mellem to faste punkter, fungerer gangske fint.
Da brikkerne til sidst ikke kunne drejes mere, sluttede prøvevævningen.
Der er drejet frem fire gange og tilbage fire gange gennem hele båndet.