En trøje til den netop fyldte et-årige.

Trøjen er strikket efter en opskrift i bogen DET FINESTE Babystrik 0 – 18 mdr. af Susie Haumann. Originalmodellen er strikket i ren uld. Jeg valgte en blanding 50% uld og 50% bomuld (all seasons fra Hjertegarn). Mit garnvalg får tværstriberne til at træde tydeligere frem. De består af to pinde perlestrik. Derefter fire pinde glatstrik. Rullekanten er nogle pinde glatstrik efterfulgt af nogle pinde omvendt glatstrik.
Trøjen er strikket oppefra og ned.
