Denne gang er der flettet i tynd nylontråd. Samme teknik som her:
Fletningen består af fem sorte og to røde tråde. Der er flettet så langt, at snoren kan nå fire gange rundt om håndleddet. Så er der sat to metalperler på således at snoren går gennem perlen to gange inden den fortsætter gennem næste perle to gange. Se billedet.
Når armbåndet tages på og af, trækkes i snoren i hver ende. Dette er grunden til, at der med fire omviklinger kun kan være to perler. Der skal være noget ekstra at give af til af- og påtagningen. Armbåndet er monteret med klemdupper, øskner og lille magnetlås.
Og sådan ser det ud på armen: