Jeg har deltaget i et online nederdele kursus fra Skaberlyst. Et kursus, der “i al sin enkelthed” starter med måltagning af sig selv, tegning af grundform ud fra målene, opsyning af prøvemodel og dernæst tilretning af denne grundform, så den passer til kroppen.
Da dette var på plads, og det tog en rum tid og krævede et par opsyninger af tilretningsprøver, var næste trin at sy en rigtig nederdel. Kurset indeholder også nogle nederdelstyper, hvor det forklares hvordan grundmønstret videreudvikles til et design.
Mit første valg faldt på en nederdel i A-facon. Den blev syet i bomuldsstof i en mellemkvalitet. Resultatet blev denne nederdel. Der er ikke foer i.
Næste modeludvikling var med udgangspunkt i beskrivelsen af et pencilskirt. Som det sig hør og bør, blev der syet prøvemodeller til begge nederdelsdesign, for at imødekomme finjusteringer. Prøvemodellen af pencilskørtet synes jeg ikke virkede særlig godt. Jeg var ikke tilfreds med nederdelens form og udseende. For at komme fra den lige nederdel, som grundmønstret i princippet er, til et pencilskørt, tegnes der 1 cm ind ved underkanten på hver mønsterdel. Så efter at have prøvet den opsyede prøvemodel, trak jeg sidesømmene ud på den oprindelige lodrette placering, og så fungerede det. Så det blev altså ikke et egentligt pencilskirt, men i stedet en lige nederdel. Jeg har sænket taljen 1½ cm og syet en lige linning i, som er 3 cm bred.
For at give mig selv flere sytekniske udfordringer, valgte jeg at helfore nederdelen. Jeg valgte også en linningsafslutning, hvor linningen indvendigt afsluttes med et skråbånd. Syvejledningen til den detalje fandt jeg her.
Foret er stafferet til i underkanten, så der ingen synlig oplægning er på retsiden af nederdelen.
Til sidst et par ord om stoffet til nederdelen. Den er syet i en blandingskvalitet, hvor 20% er uld. Det er en anelse løst i vævningen. Også derfor var det oplagt at lave helforing med sømmerummene skjulte. Og så er det et genbrugsprojekt. Stoffet var oprindeligt en storskjorte købt på genbrug for lang tid siden.
Lommen blev pillet af. Der blev klippet op langs sidesømmen. Ærmer blev klippet af og det samme gjaldt bærestykke og krave. Så blev skjortens ryg til nederdelens forstykke, da jeg derved kunne undgå en midtersøm på nederdelen. De to skjorteforstykker blev til bagstykker på nederdelen. For at der kunne klippes slidsbelægning i et med bagstykket nederst på nederdelen, måtte knapperne på skjorten klippes af og ombukket, hvor knapperne sad ned foran, måtte også sprættes op. Det ene ærme blev til linningen. Denne er syet sammen to steder. Skjortens ærmer var jo ikke så lange som linningen skulle være. De to sammensyninger ligger over nederdelens sidesømme.
Jeg synes stoffet var mere spændende på bagsiden end på forsiden, så den gamle vrangside er den nye retside. Det var især bindingsmønstret, som er tydeligt i de vandrette striber, jeg synes var fine. Det ligner små stjerner.
Opsprætningen tog temmelig lang tid. P g. a. stoffets beskaffenhed, måtte de gamle tråde fjernes en ad gangen. Og ikke noget med efterfølgende at klippe forkert. Der var jo kun det stof, der var. Og ej heller sy forkert. Det var for besværligt at rette.
Resultatet af alle anstrengelserne blev til denne nederdel. Farvegengivelsen på nærbilledet af stoffet ovenover er mere præcist end på billedet herunder.
