• 27dec
    Categories: at strikke, at sy, broderimaskine Kommentarer lukket til Julegaveværkstedet 2011

    Til et par raske nevøer, som er vilde med traktorer, og som også gerne giver en hånd med i køkkenet.

    Den ene af nevøerne i gang med at hjælpe mor med aftensmaden

    Ønskerne gik på en John Deere-farvet traktor.

    Efter sigende var begge drenge klar til at gå i køkkenet straks gaverne var pakket ud.

    Forklæderne er i str. 3-4 år. Knappen på nakkestroppen kan flyttes når drengene vokser.

    Til en niece et par benvarmere:

    Strikket i Ragg-strømpegarn på p. nr. 5½.

    I samme garn et Möviusbånd til søsteren.

    Pind nr. 6 og en 100 cm rundpind. Omkring 140 m slået op. Der er strikket ret indtil passende bredde. Dernæst en afslutningskant: 4r, 4vr. Det gav automatisk det skrå mønster. Bemærk, at det hælder til hver sin side øverst og nederst på mövius’en:

    Se evt. mere om Mövius her.

    Til en lille en, der stadig gerne vil puttes i et tæppe:

    Et færdigkøbt fleecetæppe, med lidt broderi i midten og i hvert hjørne.

    Til min søn en lille tillægsgave.

    Et viskestykke med nogle rødbeder broderet på. Udgangspunktet er udsnit af en tegning han tegnede som 11-12-årig. Den skulle bruges til en ediket til syltede rødbeder. Hele tegningen forestiller et bord hvorved der sidder en person med kniv og gaffel. Hen ad bordet løber rødbederne. Jo længere væk de kommer fra personen, jo større er smilet og de første er allerede rutchet ned af bordbenet.

    Den originale tegning er scannet ind i et tegneprogram. Med musen er tegningerne trukket op. Dernæst automatisk omsat til et broderi i programmet 5D Embroidery System.

  • 12maj
    Categories: at sy, broderimaskine Kommentarer lukket til Forklæde med navn

    Niecen holdt fødselsdag. Hendes gaveønske fra mig var et forklæde; og gerne med navn på.

    Her er valgt den lette løsning med broderimaskinen.

    Tags:
  • 04apr
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy Kommentarer lukket til Forklæde

    Et rigtigt stykke genbrug. Dugen havde ligget i skabet i rigtig mange år uden at blive brugt.

    Nu er den forvandlet til to forklæder.

    Her følger en tegning med klippemål – 1 cm sømmerum.

    Tags: ,