Jeg har været på en meget inspirerende kursus i teknikken “Sunprint”. En teknik, der i korthed går ud på at påføre flydende farve, afdække med genstande og dernæst belyse det hele, hvorved det færdige trykte stof fremkommer. Resultaterne fra kurset og mere om teknikken i et senere indlæg.
På kurset brugte vi halogenlamper, som afgiver meget varme, i forbindelse med processen. Det er varmen, som er vigtig. Jeg tænkte, at måske varmen i drivhuset på en god solskinsdag kunne klare det samme. Som tænkt så gjort. Det forberedte stof blev lagt ud i drivhuset, i solskinsvejr, omkring kl. 15 og hentet ind igen næste eftermiddag. Og det var vel at mærke en solskinsdag midt i september, der var tale om. Målte ikke lige temperaturen i drivhuset. (Det blanke på billederne er afdækningsplastic, der skinner igennem)
![](https://at-skabe-er-at-leve.dk/wp-content/Sunprint-med-afdækningsmateriale-græsstrå.jpg)
Det så lovende ud, så det var spændende at få græsstråene fjernet.
![](https://at-skabe-er-at-leve.dk/wp-content/Sunprint-efter-græsset-er-fjernet.jpg)
Resultatet er blevet så fint og helt som jeg havde håbet. Så det kan sagtens lade sig gøre at lave sunprint, miljøvenligt, uden at bruge strøm til lamper.