Jeg er ikke den store fan af korssting, da de godt kan blive lidt “ordinære”. Og broderet på f. eks. aida eller andet tælbart stof, kan jeg have lidt svært ved at finde en god anvendelse.
Men nu skal man jo ikke tage en beslutning med mindre man også er parat til at lave den om. Eller “Man har et standpunkt til man tager et nyt”.
Og som så ofte før er det mine elever i skolen, der inspirerer mig. To piger på valgholdet havde lidt tid i overskud og ville gerne brodere korssting. Den ene skulle lære den anden det. Helt fint. De fandt på nettet det sødeste lille tællemønster på en bi og gik i gang.
Jeg havde på et tidspunkt købt noget vandopløseligt canvas. Dette hæftes fast på alm. ikke-tælbart stof og så kan der broderes korssting.
For at få stingene til at ligge pænt, kunne jeg ikke føre nålen ned og op i samme arbejdsgang. Så det tog selvfølgelig lidt længere tid.
Bierne skulle broderes på en tehætte i fire baner.
Her er lige målene på stykkerne.
Og sådan bliver de når de har fået vasket det vandopløselige canvas ud.
Jeg havde bare lagt stykkerne i en balje vand. Det er nødvendigt at skylle ret grundigt, for at få det vandopløselige plast helt væk. Og så er det også en god ide at klippe det ret tæt ind til broderiet inden der skylles. Der er ingen grund til at have alt det andet plast i vandet også.
Så var det bare at sy banerne sammen til en tehætte. Indvendigt er der sat færdigquiltet stof som foer.
Den kan selvfølgelig også bruges til kaffe.
Stoffet er noget indisk bomuld, som egentlig er en dug. Det smitter af som bare pokker, viste det sig.
