Inspiration hentes mange steder. Sommeren 2020 bød på en tur til Maribo med besøg på Frilandsmuseet De Gamle Huse. Masser af olmerdugsvævninger i sengetøjet. Herunder et lille udpluk.
Denne tur inspirerede til viskestykker, hvor farverne var delvis hentet i museumsoplevelsen.
Der blev planlagt med 6 viskestykker og jeg vidste godt fra starten, at ingen af de seks ville blive fuldstændig ens. Udgangspunktet var seks skafter søllet lige over.
De første viskestykker: Bindingen en ombrudt kipper, i vævebøger benævnt batavia.
Bindemønstret træder tydeligere frem med sort islæt. Det valgte towgarn, gav et temmelig kraftigt stykke stof, så måske dette i stedet egner sig mere som håndklæde frem for viskestykke. Det må tiden vise.
Så skulle der ske noget andet og væven blev bundet om.
Det blev kun til det ene viskestykke i denne binding. Det tegnede mønster egner sig vist bedre til strik eller korssting end til vævning.
Så en ny opbinding. En småmønstret krepbinding.
Disse to sidste viskestykkers binding gav et viskestykke, som var mere “vaflet” i struktur. En god kvalitet, som godt kan fortjene en gentagelse.
