• 28apr
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Skjorte

    Det er længe siden jeg sidst har syet en skjorte. Helt traditionel er den dog ikke blevet, da jeg satte kinakrave på i stedet for en flip med kravespidser.

    Mønstret er tegnet ud fra min personlige grundform. Der er lagt lidt mervidde ind. ½ cm på skuldrene og 1 cm i sidesømmen på for- og bag mønsterdele. Bunden af ærmegabet er ligeledes sænket 1 cm. Det medførte, at ærmekuplen skulle tegnes lavere og rettes til. Vejledningen til disse ændringer fandt jeg hos Skaberlyst. Ærmerne er udvidet ved håndleddet med 3 cm i hver side og der er tegnet en lille runding på ærmets bagerste del ved underkanten. Ærmelængden er ikke ændret. Der er blot sat en manchet på. Og endelig er underkanten kurvet 4 cm op ved sidesømmen.

  • 02nov

    Eller på “nydansk”: Hoodie

    Til vores valgholdselever på 7. årgang har jeg planlagt et forløb med at sy en hættetrøje.

    Målet med forløbet er at lære syteknikker i strækstof. Samtidig erfarer de, at når man selv syr sit tøj, er det muligt med individuelle tilpasninger som f. eks. længde på trøje og ærmer. Hvorvidt der skal afsluttes med ribkanter, eller de i stedet skal bukkes om mod vrangsiden. Det er et todelt forløb, idet de først har syet en skihue.

    Jeg syede en “model”, så de kan se hvad det drejer sig om.

    Imens eleverne skal have de enkelte trin i processen gennemgået, vil jeg sy endnu en hættetrøje så de kan se de enkelte trin i processen. Desuden får de adgang til en arbejdsseddel – en noget udvidet syvejledning, som ligger herunder.

    Jeg har valgt at dekorere min hættetrøje med snorebroderi syet på symaskine. Det har jeg gjort både for at vise hvordan der kan tilføres personligt præg til tøjet og fordi jeg havde lyst. Det er en specialtrykfod til påsyning af snor/garn, der er brugt. Trykfoden sørger for snoren ligger rigtigt, så det er bare at sy derudaf. Det er ragsokkegarn, der er brugt og der er rivevlies under stoffet.

    Der skulle selvfølgelig en snor i hætten. Denne flettede jeg i bomuldsgarn med teknikken kumihimo. Så kunne snoren bestå af de farver, som der er i den påsyede snor.

  • 25sep
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy, beklædning Kommentarer lukket til Fra dug til flæsenederdel

    For mange år siden havde jeg en etagenederdel i flæser. Den er for længst klippet op og endt i et vævet kludetæppe.

    I dugeskuffen lå denne dug og blev ikke brugt. Måske fordi der var kommet nogle fastgroede pletter på, som ikke lod sig fjerne i vask.

    Jeg tog udgangspunkt i mit nederdelsgrundmønster. Klippede det igennem lodret nogle steder, lagde mere vidde ind. Rettede sidesømmen til så den blev lineær og rundede underkanten lidt i sidesømmen. Fandt en passende længde. Dette blev mønstret på den øverste del af nederdelen.

    Flæsen er syet af borten yderst på dugen. Ret praktisk, da der så allerede var lagt op for neden. Omkredsen af flæsen er ca. en halv gang mere end omkredsen af underkanten på øverste stykke. Øverst en smal linning. Så var nederdelen sådan set syet

    Tilbage stod så de fastgroede pletter. Disse er camoufleret med broderi af varierende størrelse.

    Flæsenederdel for

    Der er broderet flere steder end der var pletter. Dette for at få mere spredning på broderistederne. Og så var det ret hyggeligt at sidde og brodere.

    Flæsenederdel bag

    Broderierne er i udgangspunkt cirkelformede. De består primært af Y-sting, tungesting og masser af franske knuder. Garnfarverne til broderiet er med udgangspunkt i farverne i den øverste del af nederdelen.

    Eksempler på broderierne
  • 29jul
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy, beklædning Kommentarer lukket til Nederdel i “crazyteknik”

    Overskriften dækker over hvordan stoffet til nederdelen er fremkommet. Nederdelen er syet af rester af gamle jeans. Det er rester fra tidligere projekter, så det var meget forskelligt hvad der var.

    Inspirationen til nederdelen er kommet to steder fra. Det ene var en nederdel jeg så engang, hvor stoffet var bygget op af rektangler af jeansstof i nogle vandrette baner. Den anden inspiration er denne jakke i fløjl, som er syet for mange år siden. Da havde jeg lige fået en masse nye pyntesømme til symaskinen, som skulle afprøves.

    Jakke syet af fløjl – crazypatchwork

    I lighed med jakken, er nederdelens enkelte stykker bygget op som crazy-patchwork. De enkelte stofstykker er overlockede inden sammensyning, sømmerum er presset til hver side og derefter pyntesøm ovenpå med jeanstråd (en kraftig sytråd). Der er på ingen måde taget hensyn til stoffernes trådretning, da der er arbejdet med brugte jeans, som har været vasket indtil flere gange. Praksis må vise om det bliver et problem. Det har det ikke været med jakken, hvor samme princip var i anvendelse.

    Mønsteret lægges på for at vurdere om stykkerne er blevet store nok. Denne fremgangsmåde betyder, at hver mønsterdel er tegnet to gange. Altså både en højre og en venstre mønsterdel til henholdsvis for- og bagstykke.

    Jeg ønskede nederdelens indsnit integreret i syningen. Derfor er det syede stykke herunder mindre end mønsterpapiret. Den tegnede linje markerer det mønsterpapir, der skal klippes af for at integrere indsnittet. På resten af stykket er sømmerum tegnet op.

    Derefter er indsnittet på mønsteret lukket.

    Og et stykke til at klippe den pågældende mønsterdel er klar. De grønne mærker er sømmerum.

    Så kan det syes på det nederste af stykket og et af bagstykkerne er nu klar til videre sammensyning af nederdelen.

    På tilsvarende vis er det andet bagstykke samt forstykkerne bygget op.

    Da linningen skulle klippes, var der selvfølgelig ikke et stykke stof, der var langt nok. Derfor er der øget midt bag. Ovenpå skal der syes en bæltestrop, og så ses det ikke.

    Jeg valgte at sy linningen af stof et par jeans i stedet for at klippe den af et stykke crazy, som resten af nederdelen. Det er valgt for at linningen skal virke samlende på nederdelen.

    Som nævnt er der bæltestropper. De er pillet af et af jeansparrene. Lommer blev også pillet af og måske kommer der en eller flere lommer på.

    Og så til resultatet.

    Crazy-nederdel for
    Crazy-nederdel bag

    Man kunne godt indtegne de enkelte stofstykker på mønsterpapiret fra starten og klippe det fra hinanden, hvorefter delene samles ud fra planen. Det synes jeg var en for kedelig og planlagt fremgangsmåde. Jeg ville hellere se hvordan det udviklede sig. Det har så også medført, at der nogle steder er elementer fra samme par jeans, der støder op til hinanden. Men sådan må det så være.

    Mønsteret til nederdelen er det samme som den ternede nederdel i dette indlæg og T-shirten er syet med udgangspunkt i denne kjole.

  • 08maj

    Jeg har deltaget i et online nederdele kursus fra Skaberlyst. Et kursus, der “i al sin enkelthed” starter med måltagning af sig selv, tegning af grundform ud fra målene, opsyning af prøvemodel og dernæst tilretning af denne grundform, så den passer til kroppen.

    Da dette var på plads, og det tog en rum tid og krævede et par opsyninger af tilretningsprøver, var næste trin at sy en rigtig nederdel. Kurset indeholder også nogle nederdelstyper, hvor det forklares hvordan grundmønstret videreudvikles til et design.

    Mit første valg faldt på en nederdel i A-facon. Den blev syet i bomuldsstof i en mellemkvalitet. Resultatet blev denne nederdel. Der er ikke foer i.

    Næste modeludvikling var med udgangspunkt i beskrivelsen af et pencilskirt. Som det sig hør og bør, blev der syet prøvemodeller til begge nederdelsdesign, for at imødekomme finjusteringer. Prøvemodellen af pencilskørtet synes jeg ikke virkede særlig godt. Jeg var ikke tilfreds med nederdelens form og udseende. For at komme fra den lige nederdel, som grundmønstret i princippet er, til et pencilskørt, tegnes der 1 cm ind ved underkanten på hver mønsterdel. Så efter at have prøvet den opsyede prøvemodel, trak jeg sidesømmene ud på den oprindelige lodrette placering, og så fungerede det. Så det blev altså ikke et egentligt pencilskirt, men i stedet en lige nederdel. Jeg har sænket taljen 1½ cm og syet en lige linning i, som er 3 cm bred.

    For at give mig selv flere sytekniske udfordringer, valgte jeg at helfore nederdelen. Jeg valgte også en linningsafslutning, hvor linningen indvendigt afsluttes med et skråbånd. Syvejledningen til den detalje fandt jeg her.

    Foret er stafferet til i underkanten, så der ingen synlig oplægning er på retsiden af nederdelen.

    Til sidst et par ord om stoffet til nederdelen. Den er syet i en blandingskvalitet, hvor 20% er uld. Det er en anelse løst i vævningen. Også derfor var det oplagt at lave helforing med sømmerummene skjulte. Og så er det et genbrugsprojekt. Stoffet var oprindeligt en storskjorte købt på genbrug for lang tid siden.

    Lommen blev pillet af. Der blev klippet op langs sidesømmen. Ærmer blev klippet af og det samme gjaldt bærestykke og krave. Så blev skjortens ryg til nederdelens forstykke, da jeg derved kunne undgå en midtersøm på nederdelen. De to skjorteforstykker blev til bagstykker på nederdelen. For at der kunne klippes slidsbelægning i et med bagstykket nederst på nederdelen, måtte knapperne på skjorten klippes af og ombukket, hvor knapperne sad ned foran, måtte også sprættes op. Det ene ærme blev til linningen. Denne er syet sammen to steder. Skjortens ærmer var jo ikke så lange som linningen skulle være. De to sammensyninger ligger over nederdelens sidesømme.

    Jeg synes stoffet var mere spændende på bagsiden end på forsiden, så den gamle vrangside er den nye retside. Det var især bindingsmønstret, som er tydeligt i de vandrette striber, jeg synes var fine. Det ligner små stjerner.

    Opsprætningen tog temmelig lang tid. P g. a. stoffets beskaffenhed, måtte de gamle tråde fjernes en ad gangen. Og ikke noget med efterfølgende at klippe forkert. Der var jo kun det stof, der var. Og ej heller sy forkert. Det var for besværligt at rette.

    Resultatet af alle anstrengelserne blev til denne nederdel. Farvegengivelsen på nærbilledet af stoffet ovenover er mere præcist end på billedet herunder.

  • 27dec
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Vinterkjoler

    Nu er det ikke første gang jeg præsenterer jerseykjoler her på bloggen. De to, det drejer sig om denne gang har det til fælles, at overdelen på begge kjoler stort set er indentisk. Ændringer på underdelen samt på halskantens afslutning.

    Halskanten er ordnet med en strimmel klippet i samme stof som kjolen og påsyet med samme teknik som en ribkant. Halskanten er klippet med sømmerum.
    Underdelen er i seks baner med trådretning midt i hver bane.
    Her er halskanten ordnet med en strimmel af ribstof, som er syet ret mod ret til halskanten og derefter vendt ind på vrangsiden og stukket fra retsiden. Halsudskæringen er klippet uden sømmerum og udringet 1 cm ud på skulderen.
    Mønstret til underdelen er tegnet som en rektangel med bredde som den tilsvarende mønsterdel og derefter klippet op og spredt ud for at give mervidde til underkanten. Trådretning midt for/midtbag.

    Voila: To næsten ens og alligevel forskellige kjoler. De er til vinterbrug, da stoffet er ret kraftigt. Det blå er bomuld med lidt stræk. Det grønne er lidt bomuld og mest kunststof. Begge stoffer har begrænset strækevne.

  • 09aug
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Kjole

    Det er stadig sommer, så en kjole i let poplin kan vel godt være et bud på sommerdress.

    Kjolen er syet efter mit grundmønster. Indsnit foran samlet ved taljen, bådformet halsudskæring og nakkelinjen sænket lidt. Ærmer afkortet til et meget kort ærme. Lukning med lynlås i siden. Underdelen er et rektangel lagt i wienerlæg. Denne løsning blev valgt, fordi der lige var stof nok til det kunne lade sig gøre. Stoffet er en rest købt hos Stof&Stil engang i vinters.

    Så må vi bede om nogle solskinsdage?

  • 27jul
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Sommerkjole

    En sommerkjole i viskosejersey. Udgangspunktet er disse kjoler. Ingen ærmer. Halsudringningen er gjort større og det samme med ærmegabet. Der er søm midt foran og midt bag, idet der er lagt lidt vidde ind i mønstret på midten. Ligeledes lavet et enkelt opklip for at lægge mere vidde ind. Denne skitse giver en idé om mønsterændringerne. Opklippet på tværs er foretaget et par cm over taljelinjen og ca. 2/3 afstand ind fra midt for/bag. Se bort fra indsnittene på skitsen. Der er ikke indsnit i mønstret.

    Halskant og ærmegab er kantet med en smal rib. Klippet 4 cm bred og færdig bredde bliver så 1 cm. Her er så resultatet.

    Stoffet er en viskosejersey med 4% elastan fra Stof&Stil.

  • 14maj
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Matematiklærerens T-shirt

    I en stofbutik i Flensborg fandt jeg et stykke tynd jersey med print – formler fra matematikkens og fysikkens verden. Formler langt over folkeskoles y=a*x+b niveau.
    Et stykke måtte med hjem og omsættes til en langærmet T-shirt.

    Mønstret er fra Onion og efterhånden brugt en del gange.

     

  • 29dec
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Nattøj til “stor og lille”

    Det vil sige nattøj til Louise på tre år og hendes elskede dukke.

    Det var en del af julegaven til lillepigen. Dukken fik sit nattøj på med det samme. Lillepigen ville have det på da hun skulle i seng og gik i det en del af den flg. dag.

  • 01okt
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Kjole med roser

    Endnu en jerseykjole som denne model.

    Denne gang er der leget lidt med kontrastkanter. Det virker ret godt, synes jeg.

  • 13aug
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Kjole

    Denne kjole er designet ud fra mit tilrettede personlige grundmønster. Stoffet, som er en tynd bomuld med nogle brede korsstingsbroderede baner i hver side og spredte småmotiver i midten, var delvis styrende for designet. Da de brede borter løb på langs gennem metervaren, har jeg vendt stoffets trådretning 90 grader. Det, der var på langs i stoffet er blevet på tværs i modellen for at udnytte stoffets udseende.

    I denne kjole ville jeg arbejde med en overskæring i livet. Jeg har valgt at lægge overskæringen præcis i taljelinjen. Da stoffet som nævnt havde en broderet bort, som skulle udnyttes i skørtet, var det givet, at underdelen skulle være et rektangel. Havde først forestillet mig det skulle lægges, men det var der ikke stof nok til. Sådan går det når der købes rester. Så er det den til rådighed værende mængde materiale, der er styrende. I stedet blev det et tilrynket skørt. I overdelen har jeg bevaret begge brystindsnit. Næste gang tror jeg, at jeg vil samle det hele i indsnittet fra taljen. På ryggen er både skulder- og taljeindsnit bevaret.

    Jeg havde en ide om en bådhals. Den må godt blive endnu mere bådudskæring til næste forsøg.

    Jeg ville gerne have vingeærmer. Altså nogle ærmer, med meget vidde, der skulle drapere sig; falde i bløde buer. På trods af to forsøg, lykkedes det ikke. Det skyldes muligvis, at stoffet er for stift i det. Det er lærredsvævet og selvom jeg valgte den del at stoffet, hvor der var mindst broderi, kan det måske stadig være for stift til at ville drapere sig. Og endelig er der den mulighed, at der simpelt hen ikke er tillagt vidde nok i opklippene.

    Ærmeforslag 1

    Kjolen med ærme 1

    Ærmelængden er også for lang i dette første ærmeforslag. Altså blev ærmerne pillet af og et nyt ærmemønster blev lavet.

    Ærmeforslag 2

    Det viste sig, at dette ærme lige præcis kunne klippes indenfor det først klippede ærme. Der var nemlig ikke mere stof tilbage med de små dekorationer på. Og klippe ærmet i den del af stoffet, der var tæt broderet ville helt sikkert ikke give den ønskede effekt.

    Ærmelængden blev bedre ved forsøg 2, men draperingen lykkedes som sagt ikke, hvilket fremgår af billedet af den færdige kjole herunder.

    Sådan blev kjolen:

    Og lige endnu en detalje omkring ærmerne. For at der ikke skulle blive en tung ombukningssøm, har jeg klippet med 3/4 cm sømmerum og syet oplægningen med en rullesømstrykfod.