• 03dec
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy, beklædning Kommentarer lukket til Fra en til to

    Titlen dækker over, at jeg fik fingre i en genbrugssag. En nederdel med bort nederst og foer. Det hele i 100 % bomuld.

    Nederdelen passede ikke. Den var for stor. Elastikken øverst var syet på i en påsyet løbegang/linning. Denne pillede jeg af, så de to skørter kunne adskilles. Der blev taget lidt af siden, så omkredsen blev lidt mindre. På stykket uden bort for neden, blev der lavet et ombuk øverst og en 2 cm. bred elastik blev syet ind i løbegangen.

    På det stykke med broderi for neden, blev den oprindeligt påsyede løbegang syet på igen. Elastikken, den oprindelige, blev afkortet til passende længde og blev syet ind i løbegangen igen.

    På denne måde blev en for stor nederdel til to.

    Tænker de kan bruges som underskørt alt efter længden på den nederdel den enkelte del skal bruges sammen med.

  • 26nov
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Kjole

    Det fysiske resultat af en uges forkælelse på Rødding Højskole. Der var tale om et ugekursus, hvor temaet var beklædningssyning. Instruktør på kurset var Liselotte Hornstrup. Der blev arbejdet med forskellige tilgange til et mønster. En løsere pasform, der tegnes helt fra grunden samt tilretning af et grundmønster. Mit første arbejde blev med udgangspunkt i et grundmønster, som blev tilrettet. Slutproduktet skulle være en kjole med lange ærmer. Jeg havde medbragt forskellige stoffer til kurset, da jeg ikke i forvejen havde lagt mig helt fast på, hvad jeg kunne tænke mig at sy. Da kjolen var designet, prøvemodel syet op og tilrettet i endnu en prøveopsyning, faldt det endeligt valg på det røde stof med broderi, da jeg havde medbragt en rød lynlås, der kunne passe til. Den anden stofmulighed var en mørk lilla. Den kan så ligge på lager til et andet projekt.

    Det røde stof er overbroderet. Da modellen er ganske enkel, var stoffet et godt valg. Så sker der lidt mere på kjolen.

    Ærmerne har fået tillagt vidde i form af, at grundmønstrets ærmeindsnit ikke sys, men indgår som vidde, suppleret med yderligere vidde. Designet var et tilrynket ærme ved håndleddet, så det krævede mere stof i vidden. Desuden er der lagt 3 cm. mere vidde i ærmet ved opklip fra skulderpunktet og ned til håndleddet. Denne ekstravidde er lagt som et lille læg i skuldersømmen øverst.

    Ved håndleddet er vidden rynket til en lille manchet. Denne er klippet trådlige af stoffet i 5 cm. bredde og foldet med en skråbåndsfolder. Broderiet på stoffet gik ikke helt ud til kanten, så der var det muligt at klippe strimlen til manchetter. En lille slids i ærmesømmen på 7 cm. sikrer hånden kan komme igennem.

    Jeg påbegyndte endnu et syprojekt med udgangspunkt i noget uldent stof. Nåede kun at prøvesy modellen og foretage en tilretning af skulderlinjen. Mere herom når den bliver færdig.

    Et ugekursus på højskole er ren forkælelse. Udover kvalificeret undervisning er det hygge, fællesskab ved morgensamlinger m. m., maden bliver serveret samt ikke mindst fællesskabet med andre med samme interesse. Det kan varmt anbefales.

  • 14jul
    Categories: at sy, beklædning, broderimaskine Kommentarer lukket til Pigenederdel syet af jeansrester

    Den syvårige havde nogle jeans, som skulle afkortes til shorts. Når en sådan opgave gives til mig, så inviterer det til at lege med de afklippede bukseben. Valget faldt på en nederdel. Jeg havde i forvejen hendes taljemål og en anslået nederdelslængde.

    Første del bestod i af klippe stykkerne til i rektangler. Eller mere præcist, at skære dem med rulleskæreren for mest mulig præcision. Ikke alle lige brede.

    Derefter at samle de forskellige stykke, der havde samme bredde, i nogle baner.

    Så var det tid at samle banerne bedst muligt.

    Nederdelen er syet til en pige, der godt kan lide bling og pynt, så derfor måtte der broderes nogle hjerter lidt spredt over stykket. Dette foregik på broderimaskinen. Hjerterne er ikke alle ens, men udgangspunktet er det samme hjertemotiv.

    Den hvide festonkant skal være flæse nederst. Den er rynket på overlockeren med maksimal differentialtransport. Lettere er det vist ikke at rynke et stykke stof. Så er det bare at sy den på den tilrettede underkant.

    I taljen en bred elastik. Jeg havde et stykke liggende med glimmer i, så det måtte nødvendigvis bruges her.

    Først fik hun overdraget sine “nye” shorts. Dem var hun godt tilfreds med. Derefter sagde jeg til hende, at her var hendes afklippede bukseben. Så fik hun nederdelen. Selvfølgelig var jeg noget spændt på, om hun overhovedet kunne lide den. Dagen efter, da hun skulle have tøj på, kom den på.

  • 07maj
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Rundskåret nederdel

    Jeg havde noget sommerligt blomstret stof liggende, som ville passe godt til en nederdel med en del vidde. Det opnåede jeg bedst ved at lave den rundskåret. Der kunne blive til en rundskåret 3/4 sol. Dvs. 3/4 af en cirkel eller et cirkeludsnit på 270o. Det havde dog den omkostning, at trådretningen måtte lægges lodret i hver mønsterdel.

    Det optimale til en rundskåret nederdel er at lægge trådretningen 45o. Så vil nederdelen falde blødt og jævnt ned fra taljen. Med den lodrette trådretning ser det nu mere ”søjleagtigt” ud. Måske bliver helhedsindtrykket mere lodret og illuderer mere længde, end der egentlig er? Nederdelens længde er 66 cm og vidden i underkanten er ca. 360 cm.

    Oplægningen er foretaget med et smalt skråbånd af samme stof som nederdelen.

    En blomstret nederdel kan kun have en blomsterknap.

  • 18mar
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Nederdel med bånd

    Denne nederdel er opstået på baggrund af to rester. Den ene er købt som en rest i Selfmade, tidligere Stof og Stil. Den anden rest er også derfra og er rest fra et andet syprojekt. Begge rester var samme kvalitet og farve. Ingen af resterne var store nok til den nederdel, som jeg havde i tankerne. Da de var anskaffet på to forskellige tidspunkter, var der ingen garanti for, at de var fra samme rulle og dermed samme indfarvning. Der er altså en potentiel risiko for, at de i brug vil skifte farve lidt forskelligt. Dette har jeg prøvet at tage højde for ved at lade alle sømme være dækket af et bånd. Så bliver evt. farveforskel med tiden måske knap så tydeligt. Samtidig måtte udtrykket gerne være anderledes.

    Udgangspunktet blev denne nederdel i A-facon. Mønsteret blev kopieret og forlænget til den nye ønskede længde, som er midt læggen. Og der blev tegnet ideskitser.

    Dernæst blev mønsterdelene kopieret og tapet sammen til et helt mønster. På billedet herunder ligger forstykkerne i midten.

    Ved samlingen af forstykke og bagstykke, fremkom et lille indsnit øverst i hver side hvor hoftebuerne er. Næste trin i processen var at indtegne overskæringslinjer i det sammentapede mønster. De endte med at ligge lidt anderledes end på billedet herunder. Jeg var ikke interesseret i sømme, der fulgte de traditionelle midt for, midt, bag samt sidesømme. Dog bortset fra lidt af midt bag, for at sætte lynlås i. De to fremkomne indsnit, som følge af hoftebuerne blev flyttet, så de lå i forlængelse af en overskæringslinje. De blå linjer på billedet herunder viser de oprindelige sidesømslinjer. De nye “hoftebueindsnit” er åbningerne i papiret øverst.

    Da overskæringslinjerne var tilfredsstillende, blev mønsteret klippet fra hinanden. Jeg foretog en løselig vurdering af forløbet af disse linjer, ved at svøbe mønstret rundt om kroppen og se i spejlet. For at holde styr på det hele, blev der sat samlemærker ved alle overskæringer samt skrevet bogstaver, så jeg senere ville kunne se, hvad der hørte sammen med hvad. Ved klipningen af de enkelte dele, blev der klippet små hak ved samlemærkerne. På papirmønsteret blev ligeledes markeret luvretningen på alle dele. På billedet herunder er alle dele klippet i fløjl.

    Trådretningen på de to yderste og nederste stykker blev ændret. Disse stykker bestod af dele fra både for- og bagstykket. Inden fraklipningen blev de to trådretninger parallelforslkudt ind på hver af de to dele for sig. Derefter blev der tegnet en ny trådretning i midten af de to oprindelige. Denne trådretningsændring ville understrege det sammenstykkede udtryk.

    Så var det i gang med at sy. Egentlig var det jo bare et puslespil med seks brikker, men tungen skulle holdes lige i munden. Ingen mønsterdele blev pillet af, før de skulle bruges. Samlemærkerne havde fået bogstaver inden mønsteret blev klippet fra hinanden. Disse bogstaver blev overført til stoffets bagside lige inden mønsterdelen blev taget af. Her er samlemærke A brugt. Senere skal samlemærke C bruges, så det er skrevet i samme omgang. Der er skrevet med stofkridt.

    For hele tiden at sikre jeg var på rette vej, blev mønsterdelene lagt på de sammensyede stykker. Herunder mangler kun det sidste stykke at blive syet på.

    Til slut skulle den sidste søm samles og der kom en nederdel ud af det. Spændende om det så ud som forventet. Det gjorde det.

    Nederdelen forfra
    Nederdelen bagfra

    Jeg var især spændt på hvordan de flyttede hoftebueindsnit ville virke. Det er blevet tilfredsstillende. De er kommet til at se ud, som om de snor sig om kroppen.

    Udtrykket i nederdelen er blevet folkloreagtigt, hvilket jeg godt kan lide. Dette udtryk har jeg valgt at understrege ved at sætte en tinknap i linningen midt bag.

    På de følgende billeder kan forløbet af de påsyede bånd bedre ses.

    Nederdel for
    Nederdel bag

    Jeg er meget tilfreds med eksperimentet og legen med mønsteropklipningen.

  • 28apr
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Skjorte

    Det er længe siden jeg sidst har syet en skjorte. Helt traditionel er den dog ikke blevet, da jeg satte kinakrave på i stedet for en flip med kravespidser.

    Mønstret er tegnet ud fra min personlige grundform. Der er lagt lidt mervidde ind. ½ cm på skuldrene og 1 cm i sidesømmen på for- og bag mønsterdele. Bunden af ærmegabet er ligeledes sænket 1 cm. Det medførte, at ærmekuplen skulle tegnes lavere og rettes til. Vejledningen til disse ændringer fandt jeg hos Skaberlyst. Ærmerne er udvidet ved håndleddet med 3 cm i hver side og der er tegnet en lille runding på ærmets bagerste del ved underkanten. Ærmelængden er ikke ændret. Der er blot sat en manchet på. Og endelig er underkanten kurvet 4 cm op ved sidesømmen.

  • 02nov

    Eller på “nydansk”: Hoodie

    Til vores valgholdselever på 7. årgang har jeg planlagt et forløb med at sy en hættetrøje.

    Målet med forløbet er at lære syteknikker i strækstof. Samtidig erfarer de, at når man selv syr sit tøj, er det muligt med individuelle tilpasninger som f. eks. længde på trøje og ærmer. Hvorvidt der skal afsluttes med ribkanter, eller de i stedet skal bukkes om mod vrangsiden. Det er et todelt forløb, idet de først har syet en skihue.

    Jeg syede en “model”, så de kan se hvad det drejer sig om.

    Imens eleverne skal have de enkelte trin i processen gennemgået, vil jeg sy endnu en hættetrøje så de kan se de enkelte trin i processen. Desuden får de adgang til en arbejdsseddel – en noget udvidet syvejledning, som ligger herunder.

    Jeg har valgt at dekorere min hættetrøje med snorebroderi syet på symaskine. Det har jeg gjort både for at vise hvordan der kan tilføres personligt præg til tøjet og fordi jeg havde lyst. Det er en specialtrykfod til påsyning af snor/garn, der er brugt. Trykfoden sørger for snoren ligger rigtigt, så det er bare at sy derudaf. Det er ragsokkegarn, der er brugt og der er rivevlies under stoffet.

    Der skulle selvfølgelig en snor i hætten. Denne flettede jeg i bomuldsgarn med teknikken kumihimo. Så kunne snoren bestå af de farver, som der er i den påsyede snor.

  • 25sep
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy, beklædning Kommentarer lukket til Fra dug til flæsenederdel

    For mange år siden havde jeg en etagenederdel i flæser. Den er for længst klippet op og endt i et vævet kludetæppe.

    I dugeskuffen lå denne dug og blev ikke brugt. Måske fordi der var kommet nogle fastgroede pletter på, som ikke lod sig fjerne i vask.

    Jeg tog udgangspunkt i mit nederdelsgrundmønster. Klippede det igennem lodret nogle steder, lagde mere vidde ind. Rettede sidesømmen til så den blev lineær og rundede underkanten lidt i sidesømmen. Fandt en passende længde. Dette blev mønstret på den øverste del af nederdelen.

    Flæsen er syet af borten yderst på dugen. Ret praktisk, da der så allerede var lagt op for neden. Omkredsen af flæsen er ca. en halv gang mere end omkredsen af underkanten på øverste stykke. Øverst en smal linning. Så var nederdelen sådan set syet

    Tilbage stod så de fastgroede pletter. Disse er camoufleret med broderi af varierende størrelse.

    Flæsenederdel for

    Der er broderet flere steder end der var pletter. Dette for at få mere spredning på broderistederne. Og så var det ret hyggeligt at sidde og brodere.

    Flæsenederdel bag

    Broderierne er i udgangspunkt cirkelformede. De består primært af Y-sting, tungesting og masser af franske knuder. Garnfarverne til broderiet er med udgangspunkt i farverne i den øverste del af nederdelen.

    Eksempler på broderierne
  • 29jul
    Categories: at genbruge/redesigne, at sy, beklædning Kommentarer lukket til Nederdel i “crazyteknik”

    Overskriften dækker over hvordan stoffet til nederdelen er fremkommet. Nederdelen er syet af rester af gamle jeans. Det er rester fra tidligere projekter, så det var meget forskelligt hvad der var.

    Inspirationen til nederdelen er kommet to steder fra. Det ene var en nederdel jeg så engang, hvor stoffet var bygget op af rektangler af jeansstof i nogle vandrette baner. Den anden inspiration er denne jakke i fløjl, som er syet for mange år siden. Da havde jeg lige fået en masse nye pyntesømme til symaskinen, som skulle afprøves.

    Jakke syet af fløjl – crazypatchwork

    I lighed med jakken, er nederdelens enkelte stykker bygget op som crazy-patchwork. De enkelte stofstykker er overlockede inden sammensyning, sømmerum er presset til hver side og derefter pyntesøm ovenpå med jeanstråd (en kraftig sytråd). Der er på ingen måde taget hensyn til stoffernes trådretning, da der er arbejdet med brugte jeans, som har været vasket indtil flere gange. Praksis må vise om det bliver et problem. Det har det ikke været med jakken, hvor samme princip var i anvendelse.

    Mønsteret lægges på for at vurdere om stykkerne er blevet store nok. Denne fremgangsmåde betyder, at hver mønsterdel er tegnet to gange. Altså både en højre og en venstre mønsterdel til henholdsvis for- og bagstykke.

    Jeg ønskede nederdelens indsnit integreret i syningen. Derfor er det syede stykke herunder mindre end mønsterpapiret. Den tegnede linje markerer det mønsterpapir, der skal klippes af for at integrere indsnittet. På resten af stykket er sømmerum tegnet op.

    Derefter er indsnittet på mønsteret lukket.

    Og et stykke til at klippe den pågældende mønsterdel er klar. De grønne mærker er sømmerum.

    Så kan det syes på det nederste af stykket og et af bagstykkerne er nu klar til videre sammensyning af nederdelen.

    På tilsvarende vis er det andet bagstykke samt forstykkerne bygget op.

    Da linningen skulle klippes, var der selvfølgelig ikke et stykke stof, der var langt nok. Derfor er der øget midt bag. Ovenpå skal der syes en bæltestrop, og så ses det ikke.

    Jeg valgte at sy linningen af stof et par jeans i stedet for at klippe den af et stykke crazy, som resten af nederdelen. Det er valgt for at linningen skal virke samlende på nederdelen.

    Som nævnt er der bæltestropper. De er pillet af et af jeansparrene. Lommer blev også pillet af og måske kommer der en eller flere lommer på.

    Og så til resultatet.

    Crazy-nederdel for
    Crazy-nederdel bag

    Man kunne godt indtegne de enkelte stofstykker på mønsterpapiret fra starten og klippe det fra hinanden, hvorefter delene samles ud fra planen. Det synes jeg var en for kedelig og planlagt fremgangsmåde. Jeg ville hellere se hvordan det udviklede sig. Det har så også medført, at der nogle steder er elementer fra samme par jeans, der støder op til hinanden. Men sådan må det så være.

    Mønsteret til nederdelen er det samme som den ternede nederdel i dette indlæg og T-shirten er syet med udgangspunkt i denne kjole.

  • 08maj

    Jeg har deltaget i et online nederdele kursus fra Skaberlyst. Et kursus, der “i al sin enkelthed” starter med måltagning af sig selv, tegning af grundform ud fra målene, opsyning af prøvemodel og dernæst tilretning af denne grundform, så den passer til kroppen.

    Da dette var på plads, og det tog en rum tid og krævede et par opsyninger af tilretningsprøver, var næste trin at sy en rigtig nederdel. Kurset indeholder også nogle nederdelstyper, hvor det forklares hvordan grundmønstret videreudvikles til et design.

    Mit første valg faldt på en nederdel i A-facon. Den blev syet i bomuldsstof i en mellemkvalitet. Resultatet blev denne nederdel. Der er ikke foer i.

    Næste modeludvikling var med udgangspunkt i beskrivelsen af et pencilskirt. Som det sig hør og bør, blev der syet prøvemodeller til begge nederdelsdesign, for at imødekomme finjusteringer. Prøvemodellen af pencilskørtet synes jeg ikke virkede særlig godt. Jeg var ikke tilfreds med nederdelens form og udseende. For at komme fra den lige nederdel, som grundmønstret i princippet er, til et pencilskørt, tegnes der 1 cm ind ved underkanten på hver mønsterdel. Så efter at have prøvet den opsyede prøvemodel, trak jeg sidesømmene ud på den oprindelige lodrette placering, og så fungerede det. Så det blev altså ikke et egentligt pencilskirt, men i stedet en lige nederdel. Jeg har sænket taljen 1½ cm og syet en lige linning i, som er 3 cm bred.

    For at give mig selv flere sytekniske udfordringer, valgte jeg at helfore nederdelen. Jeg valgte også en linningsafslutning, hvor linningen indvendigt afsluttes med et skråbånd. Syvejledningen til den detalje fandt jeg her.

    Foret er stafferet til i underkanten, så der ingen synlig oplægning er på retsiden af nederdelen.

    Til sidst et par ord om stoffet til nederdelen. Den er syet i en blandingskvalitet, hvor 20% er uld. Det er en anelse løst i vævningen. Også derfor var det oplagt at lave helforing med sømmerummene skjulte. Og så er det et genbrugsprojekt. Stoffet var oprindeligt en storskjorte købt på genbrug for lang tid siden.

    Lommen blev pillet af. Der blev klippet op langs sidesømmen. Ærmer blev klippet af og det samme gjaldt bærestykke og krave. Så blev skjortens ryg til nederdelens forstykke, da jeg derved kunne undgå en midtersøm på nederdelen. De to skjorteforstykker blev til bagstykker på nederdelen. For at der kunne klippes slidsbelægning i et med bagstykket nederst på nederdelen, måtte knapperne på skjorten klippes af og ombukket, hvor knapperne sad ned foran, måtte også sprættes op. Det ene ærme blev til linningen. Denne er syet sammen to steder. Skjortens ærmer var jo ikke så lange som linningen skulle være. De to sammensyninger ligger over nederdelens sidesømme.

    Jeg synes stoffet var mere spændende på bagsiden end på forsiden, så den gamle vrangside er den nye retside. Det var især bindingsmønstret, som er tydeligt i de vandrette striber, jeg synes var fine. Det ligner små stjerner.

    Opsprætningen tog temmelig lang tid. P g. a. stoffets beskaffenhed, måtte de gamle tråde fjernes en ad gangen. Og ikke noget med efterfølgende at klippe forkert. Der var jo kun det stof, der var. Og ej heller sy forkert. Det var for besværligt at rette.

    Resultatet af alle anstrengelserne blev til denne nederdel. Farvegengivelsen på nærbilledet af stoffet ovenover er mere præcist end på billedet herunder.

  • 27dec
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Vinterkjoler

    Nu er det ikke første gang jeg præsenterer jerseykjoler her på bloggen. De to, det drejer sig om denne gang har det til fælles, at overdelen på begge kjoler stort set er indentisk. Ændringer på underdelen samt på halskantens afslutning.

    Halskanten er ordnet med en strimmel klippet i samme stof som kjolen og påsyet med samme teknik som en ribkant. Halskanten er klippet med sømmerum.
    Underdelen er i seks baner med trådretning midt i hver bane.
    Her er halskanten ordnet med en strimmel af ribstof, som er syet ret mod ret til halskanten og derefter vendt ind på vrangsiden og stukket fra retsiden. Halsudskæringen er klippet uden sømmerum og udringet 1 cm ud på skulderen.
    Mønstret til underdelen er tegnet som en rektangel med bredde som den tilsvarende mønsterdel og derefter klippet op og spredt ud for at give mervidde til underkanten. Trådretning midt for/midtbag.

    Voila: To næsten ens og alligevel forskellige kjoler. De er til vinterbrug, da stoffet er ret kraftigt. Det blå er bomuld med lidt stræk. Det grønne er lidt bomuld og mest kunststof. Begge stoffer har begrænset strækevne.

  • 09aug
    Categories: at sy, beklædning Kommentarer lukket til Kjole

    Det er stadig sommer, så en kjole i let poplin kan vel godt være et bud på sommerdress.

    Kjolen er syet efter mit grundmønster. Indsnit foran samlet ved taljen, bådformet halsudskæring og nakkelinjen sænket lidt. Ærmer afkortet til et meget kort ærme. Lukning med lynlås i siden. Underdelen er et rektangel lagt i wienerlæg. Denne løsning blev valgt, fordi der lige var stof nok til det kunne lade sig gøre. Stoffet er en rest købt hos Stof&Stil engang i vinters.

    Så må vi bede om nogle solskinsdage?

Recent Posts