• 20aug
    Categories: at strikke Comments: 0

    Denne top har jeg tidligere strikket. Det er en LiVi Strik-model. Den første version var strikket i en blanding af bomuld og uld. Denne gang har jeg valgt at strikke udelukkende i bomuld 8/4. Hvid som basis, eller bund, og diverse blålige og lilla nuancer som striber.

    Toppen er strikket oppefra og ned. Opslagningen er lavet med hæklet opslagning. Denne opslagning giver en lænkekant ligesom aflukningen til sidst i arbejdet. Når der strikkes oppefra og ned ligger opslagningen øverst. Der ser den hæklede opslagning mere raffineret ud.

    Jeg eksperimenterede lidt med stribernes bredde og kom frem til, at det mest harmoniske var to rækker med samme farve. For at holde det hele sammen og give et roligere indtryk, er der brugt samme farve i alle kanter.