• 28feb

    Det mindste barnebarn på et års tid udviser ikke den store interesse for bolde. Nu skal vi alle jo ikke være de store boldentusiaster, men der er megen hyggelig leg med bolde. Jeg tænkte, at det måske skyldes, at bolde kan være svære at få fat i med det glatte ydre, så derfor har hun fået en gribebold. Den kan trille, så hun kan kravle efter den og den kan fanges og kastes med en hånd. En blød bold laver ej heller så megen ravage indendørs. Bolden er syet efter samme fremgangsmåde som denne gribebold.

    Jeg havde en ide om at inddele bolden i fire felter bestående af hver sin stoffarve. Midten af bolden skulle være ensfarvet hele vejen gennem bolden. Så først blev de enkelte dele syet. Alt er bomuldsstof.

    Dernæst blev de enkelte rækker samlet til “hjul”.

    Det store puslespil bestod nu i at få skabt de sammenhængende flader. “Hjulene” ovenfor er kun syet sammen i den midterste spids, så de kunne drejes og vrides på plads. For at holde styr på det hele ved sammensyningen, blev det hæftet sammen med sikkerhedsnåle.

    Den endelige sammensyning er foretaget med håndsyning.

    Klar til at spille bold.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.