Dette strikkearbejde har været flere år undervejs. Det er et stort mønsterstrikket sjal. Et af den type, hvor der startes med tre masker i spidsen og så tages ud på hver omgang. I starten strikkes frem og tilbage og når der er masker nok til, at der kan strikkes rundt, slås der nogle klippemasker op ved omgangsstart. Derefter rundstrikning og der begyndte jeg også at strikke efter diagrammet. Når sjalet er strikket, klippes op inden der strikkes kant. Mit udgangspunkt til sjalet var et korsstingsdiagram til et vægtæppe. På mønsterdiagrammet tegnede jeg skrå linjer, der angav udtagningerne.
Påbegyndte så motivet, hvor jeg synes det blev pænest og sluttede ligeledes et sted, hvor motivet blev harmonisk. Det ville ikke blive så pænt, at hakke hovedet af en fugl, eller lign. Derfor er det også blevet rigeligt stort. 260 cm i bredden for oven og 120cm i dybden.
I sommeren 2019 var jeg på besøg i Husum i det vestlige Slesvig. Husum er hovedby i Kreis Nordfriesland i delstaten Slesvig-Holsten. Jeg besøgte museet og der var en alkove med et sengeforhæng.
Motivet var det jeg strikkede på sjalet. Jeg havde så meget lyst til at løsne båndet, så jeg kunne se omhænget i fuld bredde, se bagsiden samt røre ved det, men på et museum må man desværre kun se med øjnene og ikke med fingrene. Inde i alkoven er der halmflet, som har til formål at skærme den sovende fra kulde fra væggen. Altså isolering.
Alkoveforhænget var vævet. Sikkert i teknikken Beiderwand. En dobbeltvævningsteknik, hvor motivet på bagsiden er omvendt i farverne. I følge en vævebog, skulle teknikken have været udbredt i Slesvig-Holsten i 1600- og 1700- tallet. De blev vævet i forskellige farver alt efter deres brug. Den grønne er således til sommerstuen, mens røde blev anvendt til bryllup.
Jeg har indtil videre kun set grønne. Begge med samme motiv. Det næste sted jeg så vævningen, var på museet på Hallig Hooge, som er en af de frisiske øer i Vadehavet. Her var det en dug på et bord.
Det er disse motiver, der er omsat til korssting.
Det strikkede sjal skulle have en bort og her blev jeg inspireret af gamle korsstingsmønsterbøger. Bladranken er inspireret fra en af disse. Til belægningen på borten har jeg taget udgangspunkt i et element fra sjalets motiv. De små cirkler, der indgår i nogle af blomsterne, blev til en mønsterrapport med cirkler. Det er det eneste af sjalets motiv, som kunne strikkes, mens jeg snakkede med andre. Resten har hele tiden skullet tælles. I belægningen er der også indstrikket initialer og årstal for færdiggørelsen. Det er i dag 31/12 – 2024, så jeg nåede lige at blive færdig i år.
På billedet ses lidt af bagsiden af sjalet. Som det ses, er de medløbende tråde jævnligt bundet under strikningen, for at undgå lange følgetråde på bagsiden. Der var steder, hvor en mønstertråd skulle hen over 40 masker, inden den igen skulle strikkes.
Sjalet er strikket i Kaunigarn 8/2 i uld med sort bundfarve og en selvskiftende mønsterfarve til motivet.
