• 31dec
    Categories: at strikke Comments: 0

    Dette strikkearbejde har været flere år undervejs. Det er et stort mønsterstrikket sjal. Et af den type, hvor der startes med tre masker i spidsen og så tages ud på hver omgang. I starten strikkes frem og tilbage og når der er masker nok til, at der kan strikkes rundt, slås der nogle klippemasker op ved omgangsstart. Derefter rundstrikning og der begyndte jeg også at strikke efter diagrammet. Når sjalet er strikket, klippes op inden der strikkes kant. Mit udgangspunkt til sjalet var et korsstingsdiagram til et vægtæppe. På mønsterdiagrammet tegnede jeg skrå linjer, der angav udtagningerne.

    Påbegyndte så motivet, hvor jeg synes det blev pænest og sluttede ligeledes et sted, hvor motivet blev harmonisk. Det ville ikke blive så pænt, at hakke hovedet af en fugl, eller lign. Derfor er det også blevet rigeligt stort. 260 cm i bredden for oven og 120cm i dybden.

    I sommeren 2019 var jeg på besøg i Husum i det vestlige Slesvig. Husum er hovedby i Kreis Nordfriesland i delstaten Slesvig-Holsten. Jeg besøgte museet og der var en alkove med et sengeforhæng.

    Motivet var det jeg strikkede på sjalet. Jeg havde så meget lyst til at løsne båndet, så jeg kunne se omhænget i fuld bredde, se bagsiden samt røre ved det, men på et museum må man desværre kun se med øjnene og ikke med fingrene. Inde i alkoven er der halmflet, som har til formål at skærme den sovende fra kulde fra væggen. Altså isolering.

    Alkoveforhænget var vævet. Sikkert i teknikken Beiderwand. En dobbeltvævningsteknik, hvor motivet på bagsiden er omvendt i farverne. I følge en vævebog, skulle teknikken have været udbredt i Slesvig-Holsten i 1600- og 1700- tallet. De blev vævet i forskellige farver alt efter deres brug. Den grønne er således til sommerstuen, mens røde blev anvendt til bryllup.

    Jeg har indtil videre kun set grønne. Begge med samme motiv. Det næste sted jeg så vævningen, var på museet på Hallig Hooge, som er en af de frisiske øer i Vadehavet. Her var det en dug på et bord.

    Det er disse motiver, der er omsat til korssting.

    Det strikkede sjal skulle have en bort og her blev jeg inspireret af gamle korsstingsmønsterbøger. Bladranken er inspireret fra en af disse. Til belægningen på borten har jeg taget udgangspunkt i et element fra sjalets motiv. De små cirkler, der indgår i nogle af blomsterne, blev til en mønsterrapport med cirkler. Det er det eneste af sjalets motiv, som kunne strikkes, mens jeg snakkede med andre. Resten har hele tiden skullet tælles. I belægningen er der også indstrikket initialer og årstal for færdiggørelsen. Det er i dag 31/12 – 2024, så jeg nåede lige at blive færdig i år.

    På billedet ses lidt af bagsiden af sjalet. Som det ses, er de medløbende tråde jævnligt bundet under strikningen, for at undgå lange følgetråde på bagsiden. Der var steder, hvor en mønstertråd skulle hen over 40 masker, inden den igen skulle strikkes.

    Sjalet er strikket i Kaunigarn 8/2 i uld med sort bundfarve og en selvskiftende mønsterfarve til motivet.

  • 26dec
    Categories: at strikke Comments: 0

    Disse fingerhandsker med hjertemønster på håndryggen var fra starten tiltænkt til barnebarnet på 9 år. Jeg startede på arbejdet på en togtur og havde ikke specifikke mål på pigens hånd. Da jeg havde strikket et stykke, kunne jeg se, at de ville blive for store til hende. I stedet blev de strikket færdige, mens der blev gjort strikkenotater. Så kunne de blive julegave til hendes mor. Derefter strikkede jeg et par mere i tyndere garn og med tyndere pinde efter præcis samme fremgangsmåde. Disse blev julegave til barnet.

    Størrelsesforskel på de to fingervanter. Samme masketal og fremgangsmåde.

    På håndryggen er der hjerter. I håndfladen er der et lille rudemønster.

    Mønster på håndfladen. Her barnestr.

    Tommelfingeren fik sit eget mønster.

    Mønster på tommelfingeren

    Fingervanter med hjerter (strikkeopskrift)

    Voksenstr. Løbelængde: 50 g = 150 m. Pind nr 3,5. Garnet var tvundet løst, så det var fyldigt. Det hvide garn og det røde er to forskellige slags.

    Børnestr. Løbelængde: 50g = 150 m. Strømpegarn fra brugsen.  Pind nr. 3.

    Slå 44m op på fire pinde. Strik rib 2r, 2vr, 28 omg.

    På næste omgang skiftes til glatstrik og der tages ud til 48 m. 1. omg. på diagrammet er med 48 m.

    Næste omgang begynd mønsterstrik.

    På 2. omg. begynder udtagningskile til tommelfinger. Strik samtidig efter diagram. Den takkede del af diagrammet længere nede.

    Efter der er sat masker af til lillefingeren, slås to m op over lillefingerhullet og der strikkes tre omgange i bundfarven. 

    Derefter strikkes pegefinger: 6m fra håndfladen og 7m fra håndryggen. Slå 3m op. Ialt 16m i pegefingeren. Strik 22 omg

    Langfingeren: 6 m. fra både håndfladen, saml. 2 m. op langs pegefingeren, 6 m fra håndryggen og slå 2 m. op. Ialt 16m i langfingeren. Strik 25 omg.

    Ringfinger: 7 m fra håndfladen, saml 3m op langs langfinger og 6m fra håndryggen. Ialt 16 m. Strik 22 omg.

    Lillefinger: Sæt de 12 hvilende m på pinden og saml 2 m op. Ialt 14 m. Strik 18 omg.

    Tommelfinger: Sæt de 17 hvilende m på pinden og saml 3 m op. Ialt 20 m. Strik 17 omg.

    Alle fingre afsluttes med at strikke 2r sammen hele vejen rundt. Klip tråden og træk den gennem alle masker. Hæft ende.

    Tip: Når der skal samles masker op langs en strikket finger, kan det være en god ide at samle flere masker op og på næste omgang tage ind til det angivne masketal. Herved kan der undgås huller, hvor der samles masker op.

    Når venstre hånd strikkes, læses diagrammet fra højre mod venstre.

    Når højre hånd strikkes, læses diagrammet omvendt. Altså fra venstre mod højre.

  • 17dec
    Categories: at sy, Diverse Comments: 0

    En hynde til en tripp trapp stol gør den mere behagelig for barnet at sidde på. Gerne mere end en hynde til stolen, da der let kan komme behov for vask, når barnet selv begynder at øve sig på at spise.

    Jeg har syet nogle stykker til mit barnebarns stol. De er syet som hynder med fyld bestående af 1 cm tyk skumgummi. For at holde hynden på plads, er der syet to strimler stof på, som trækkes om pladen, som sædet består af. Stofstrimlerne er kantede med elastik. På billedet herunder er anvendt foldeelastik.

    Undersiden af sædepladen
    Hynden trykket på sædepladen

    Processen var, at først tegnede jeg pladen af for at få form og størrelse. Der blev klippet to stykker, da en hynde skal have både en over- og en underside. Ligeledes blev der klippet de to stykker stof, der skal trækkes over sædepladen, så hynden sidder fast uden at barnet kan ‘køre’ rundt med den.

    Først blev der syet elastik på den frie side af de to stofstrimler. Derefter blev det stykke, der havde buet kant, lagt ret mod vrangsiden af hyndeoverstykket.

    Tilsvarende blev det lige stykke lagt vrang mod ret på hyndeunderstykket.

    Så blev der syet sammen på tre af siderne. Siden med rundingen, som er sædets bagkant, blev ikke syet. Den åbning brugtes til at vende betrækket samt lægge skumgummistykket ind.

    Næste trin var sammensyning af åbningen med fyldet indeni.

    Til sidst en overlock og vendt om. Så er hynden klar til at komme på stolen.

  • 03dec
    Categories: at strikke Comments: 0

    Min svigerdatter beskrev en trøje, hun havde set, som hun kunne tænke sig til den lille, snart 1½-årige. Trøjen var ribstrikket og havde små vinger over ærmekuplen.

    Alm. ribstrik, 1 r, 1 vr, er ikke min stærke side, så i stedet er trøjens mønster strikket således:

    • Retside: strik ret
    • Vrangside: Strik 1 r, 1 vr og gentag hele pinden.

    Grundmodellen, der passede til min strikkefasthed, fandt jeg i et gammelt tillæg til Hendes Verden fra 2020. Det var en helt glatstrikket trøje med tilsatte ærmer.

    Trøjen blev strikket og monteret. Derefter strikkede jeg vinger ved at samle masker op langs den alleryderste række på trøjens for- og bagstykke, helt tæt op til ærmets isyning. Start det sted på for-/bagstykke, hvor ærmegabsaflukningen slutter og der er strikket lige op.

    Masker samles op til at strikke vinger

    Vingerne er strikket således:

    1.  alle masker strikkes
    2. pind: alle masker strikkes
    3. pind: luk første maske af og strik resten
    4. pind: som 3. pind
    5. pind: som 3. pind
    6. pind: som 3. pind
    7. pind: som 3. pind
    8. pind: som 3. pind
    9. pind: luk 2 første masker af og strik resten
    10. pind: luk 2 første masker af og strik resten
    11. pind: luk 3 første masker af og strik resten
    12. pind: luk 3 første masker af og strik resten
    13. pind: Luk alle maske af.

    Det letteste er, at 1. pind strikkes fra retsiden. Aflukningerne i starten af pindene gøres så glidende som muligt ved at tage sidste maske løst vr. af. Vende arbejdet og tage den løs af igen samt den næste maske tages løst af og første maske trækkes over. Herved undgås en “trappeagtig” aflukning. Der strikkes fortsat i samme mønster som trøjen.

    Strikket trøje med vinger

    Hvis vingerne skal stå mere op fra trøjen, kan der tages nogle masker ud på første pind, så vingen kommer til at bestå af flere masker. Det har jeg ikke gjort i denne model.