På en håndarbejdsmesse i foråret købte jeg en opskrift på et lille asymmetrisk tørklæde. Opskriften er fra Hos Larsen – Knitdesign.
I lageret havde jeg noget ”Soft Alpakka” (60% alpakka og 40% akryl) liggende. Løbelængden var lidt kortere end hvad opskriften foreskrev.
Mønsteret består af vævestrik.
Asymmetrien opstår ved, at der i den ene side tages to masker ind på hver anden pind. På hver pind tages en maske ud i den modsatte side. Min erfaring med dette er, at i udtagningssiden kan det let blive for stramt, Især ved farveskiftene. Selv efter tørklædet er vasket og spændt lidt ud, har det stadig en buet form langs udtagningssiden.
Der er startet i den hvide spids.
Comments are closed.