En seksårig i gang med at brodere, kan kun varme en bedstemor om hjertet.
Pigen er i gang med et bogmærke. I den ene ende er der rækker med forsting. Den del er foldet ned på billedet. Jeg skulle lige hjælpe hende i gang med en ny række, og knap havde jeg startet, før hun hev det ud af hænderne på mig, for “nu kan jeg godt selv.” Og det kunne hun.
Efter nogle rækker, skulle der broderes navn på ligesom hun havde set en af pigerne i skolefritidsordningen gøre. Og de skulle være med krydser, altså korssting. Vi fik tegnet hendes navn på ternet papir og tegnet krydserne over på stoffet. Efter lidt forklaring og visning gik hun i gang med at brodere korssting. I små bidder og så talte vi om det næste. Nogle gange var det halve krydser i række og andre gange var et helt kryds ad gangen. Det hændte undervejs hun fik vendt stingene til at hælde den anden vej, men der kom et navn på bogmærket. Selv det svære S klarede hun uden ret meget hjælp. Det var også heldigt, jeg havde noget garn, der skiftede farve, og som bestod af hendes yndlingsfarver.
