Jeg har fået fældet et grantræ i haven. Med masser af grannåle, som var potentilt farvestof til en gang plantefarvning. I følge min ‘plantefarvebibel’, som er “Plantefarverens abc” af Ingeborg Mule Henningsen, så giver kviste fra rødgraner en grågrøn farve.
Altså igang med beskærersaksen for at klippe de mindste kviste i småstykker. I følge farvebogen, så skal hårdt materiale som grankviste lægges i blød dagen før. Så det blev de.
Spanden blev fyldt og så måtte det slå til. Normalt ville jeg veje både garn og plantemateriale. Det gjorde jeg ikke denne gang.
Dagen efter blev det hele hældt op i farvegryden og sat på komfuret. Jeg arbejder helst med plantefarvning på den måde, at jeg koger plantematerialet af og sier plantedelene fra bagefter. Det sikrer en jævnere påtrækning af farvestoffet på garnet og jeg er fri for bagefter at skulle pille alle planteresterne ud af garnet.
Garnet, som jeg ville farve på, var noget jeg selv har spundet. Det yderste bundt til venstre består af hundehår og fåreuld. En tråd af hver. De øvrige er fåreuld, totrådede.
Jeg husker ikke hvilken race hundehårene er, da jeg har fået det ad omveje. Det er en del år siden det er spundet. Jeg havde lukket mig inde i et værelse stødende op til stuen. Det leverede hundehår stammede fra en tæve. Vore egne hunde, hanhunde, var på den anden side af døren. På et tidspunkt bredte duftene sig åbenbart ind i det andet rum. De begyndte i hvert fald at blive temmelig aktive.
Jeg havde inden farvningen bejset garnet med 20% alun. 20 % af garnets vægt i tør tilstand.
Garnet blev farvet to gange. Dvs. efter afkøling og henstand til dagen efter, blev farvesuppen varmet op igen med garnet i.
Resultatet blev dette. Det lille hvide bundt er fra samme uldspinning som de andre. Derved kan farven sammenlignes.
Måske er det ikke den mest interessante farve. Der er jo mulighed for at arbejde videre med efterbehandling som f. eks. indigooverfarvning eller andet.
Desværre fik jeg ikke taget billeder af farvesuppen og indfarvningen, men det ser nu heller ikke særligt lækkert ud for udenforstående.
Da garnerne var farvede, var de temmelig klæbrige. Rødgran indeholder harpiks og det følger naturligvis med over i farvesuppen. Efter en gang vask af det farvede garn, er der stort set ikke mere tilbage.
Comments are closed.