• 15feb
    Categories: at strikke Comments: 1

    En fin strikket bluse med hulmønster på ærmerne fangede min opmærksomhed, en dag jeg gik i en garnbutik. Dvs, det var opskriften, der fangede. En samling opskrifter fra Sandnes Garn, strikket i garnet Line., som er 53% bomuld, 33% viskose og 14% hør. Denne model.

    Det var en fin strikkeopgave. Som så ofte før, strikkede jeg ærmer først. Jeg foretog dog visse personlige tilpasninger i bullen. I følge opskriften var den strikket lige op. Det synes jeg gav for løs en model i sammenligning med ærmer, som sidder helt til. Samtidig ville vidden ved underkanten i følge opskriftens masketal blive lige stram nok. Jeg slog derfor lidt flere masker op. Tog ind i begge sider samt to steder på både for- og bagstykket. Efter at have strikket godt forbi taljen, begyndte jeg at tage jævnt ud i begge sider indtil jeg fik det masketal, som opskriften byggede på.

    Resten fulgte opskriften. Dog kunne jeg se på billedet i opskriften, at modellen var meget åben i halsen. For og bag var ens, og så vil nakken blive ret dyb. Det var jeg ikke interesseret i. Derfor strikkede jeg vendepinde hen over ryggen og begge ærmer. Dvs afkortede pindene hen over skuldrene.

    Detalje af skulderen, hvor de afkortede pinde, der giver højere bastykke end forstykke, er strikket.

    Og sådan blev det færdige resultat.

    Blusen er mere til forårs- og sommerbrug, end den nuværende blæsende vinter, så nu venter jeg på det.

  • 04feb
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Snoninger med broderi

    Sidste weekend i januar deltog jeg i strikke- hæklefest i Vester Vedsted. På en af de mange spændende workshops var der mulighed for at stifte bekendskab med snoningsstrik, som der efterfølgende blev broderet på. Det blev til denne lille prøve.

    Prøven er strikket i uldgarn. De forskellige broderier er udført med forskellige garner. Den mørke grønne yderst til venstre er bagsting broderet med alm. bomuldsgarn nr 8/4.

    Den hvide kædestingsrække er ligeledes alm. bomuldsgarn 8/4.

    Den gule kædestingsrække er uldbroderegarn, som også kan bruges i forbindelse med maskinbroderi.

    Samme garn, i hvid, er brugt til konturstingene i ruden til højre

    Rækken på skrå yderst til højre, er en kraftig broderigarn, som er blank. Nederst er der broderet alm. bagsting med en tråd om hver maske og øverst er det bagsting i hver anden maske, men med dobbelt tråd.

    Figurerne i nogle af ruderne er udført med forskelige uldgarner, strikkegarner.

    Som det ses, er der nogle steder broderet inden i en maskerække, andre steder er det en form, fremkommet som følge af snoningsmøsntret, som broderiet fremhæver.

    Det er helt klart nogle teknikker, der kan tilføre snoningsstrik et nyt udtryk. Nærmest som 1 + 1 = 3. De to teknikker sat sammen bliver til mere end blot to teknikker.