• 22jan
    Categories: at brodere Comments: 0

    Første forsøg i såkaldt “Mixed media”: Mere end en teknik eller materiale indgår i det færdige resultat. En kunstner vil nok sige i det færdige værk.

    Dette, mit første forsøg, er lavet i Ideforum. Det lokale samlingspunkt for kreative sysler. Vi havde en inspirator på besøg. Vores udgangspunkt var et billede printet på alm. kopipapir og, strøget på et stykke bomuldslærred med vlisofix. Og så var det ellers at gå i gang med broderigarn og -sting, samt tilføje alt muligt andet man havde lyst til. Opfordringen lød på at komme udenfor fotoets afgrænsning.

    Jeg broderede videre på elementer fra billedet. Mens jeg var i gang med det, fik jeg en kop te, så derfor kom bladet fra teposen med i billedet. Til slut en lille sommerfuglefigur i metal med grøn plastovertræk. Det var hvad jeg mixede sammen.

    Montering i en svæveramme 20×20 cm. Selve stofstykket var for lille til at det passede. Derfor blev det klippet til i en passende størrelse. Kanten bukket om og syet på noget fiberagtigt noget, som tidligere havde funktion som pose til firmajulegave. I forbindelse med monteringen, lagde jeg et tyndt stykke skumgummi under billedet. Herved fremtræder det mere blødt og tekstilt. Og endnu et materiale blev mixed med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.