• 28feb
    Categories: at strikke Comments: 2

    Dette sjal var i Hendes Verden nr. 53- 2015. Der hed det “Sjal med vendepinde”. Nu er det jo ikke fordi jeg ikke har noget sjal. Modellen så bare spændende ud.

    Sjal med kiler - udbredt

    Og sjov at strikke var det også. Der skete jævnligt noget andet. Tage ind, vendepinde m. v. Det grønne garn var sådan noget, der skiftede farve af sig selv. Sjalet er strikket i uldgarn/kamgarn.

    Det har vist sig, at det er perfekt til at sno om halsen. Formen på sjalet gør, at det lægger sig fint og bliver liggende.

    Sjal med kiler - viklet for

    Sjal med kiler - viklet bag

    Det kan også bruges som bindesjal. Der er god arbejdsbevægelighed i det.

    Sjal med kiler - bindesjal for

    Sjal med kiler - bindesjal bag

    Modellen er også at finde hos filcolana.

  • 21feb
    Categories: at flette kurve Kommentarer lukket til Flettet låg

    Flettet låg (7)

    Et låg til en fastelavnstønde. Eller rettere. En fastelavnstønde bliver anvendet til at opbevare træpiller til pilleovnen. Toppen af tønden er fjernet. Dertil er der flettet et låg af peddigrør og sjener.

    De enkelte trin i processen herunder:

    Bunden er lagt op med 13 mm. sjener. Selvom det er et låg jeg fletter, kalder jeg det, rent teknisk, for bunden. Der er klippet 16 stager, 55 cm lange. Krydsflet med 2 mm. peddigrør. Der arbejdes med bagsiden op.

    Flettet låg start krydsflet (1)

    Efter et passende antal omgange, er de næste sjener lagt i mellemrummet mellem de oprindelige. Stadig krydsflet. Forsiden vender op her.
    Flettet låg - ekstra stager (2)

    Tredje sæt sjener lagt på plads og flettet med. Her er det bagsiden, der er op.
    Flettet låg - sidste stager (3)

    Da bunden var 32 cm i diameter, blev stagerne rejst op. To omgange sideflet med 13 mm. sjener og derefter 4 omgange krydsflet.
    Flettet låg - sideflet og krydsflet (4)

    Alle stager blev, efter de har været lagt i blød igen, bøjet ned under de tre nederste rækker krydsflet og en række sideflet. Følg sylen på billedet.
    Flettet låg - kant ordnes (5)

    Låget blev afsluttet med en hank. En 13 mm. stage er stukket ned bag sideflettet og krydsflettet og enderne er bøjet rundt på samme måde som afslutningen på de øvrige stager.
    OLYMPUS DIGITAL CAMERA

    Til sidst blev hanken beviklet med en smal flad-oval sjene. Resultatet ses på det øverste billede i dette indlæg.

    Til slut er låget efterbehandlet med sæbevand.

  • 08feb
    Categories: at brodere, at sy, broderimaskine, patchwork Kommentarer lukket til Legetæppe

    Alle bondegårdens dyr. Måske. Et legetæppe til barnebarnet.

    Louises tæppe

    Kyllingerne er meget små, så derfor kunne de løbe rundt på kanten af tæppet. Hønen løber allerede for at kalde dem sammen.

    Motiverne i de enkelte felter er hentet fra bogen “A Quilters Ark”. Mønstrene er forstørret til dobbelt størrelse. De enkelte lapper er 20 x 20 cm.

    Hele tæppet måler 125 x 125 cm.

    Jeg havde ikke på forhånd taget stilling til hvor mange figurer, der skulle vende henholdsvis til venstre og til højre. Og undervejs i processen var der heller ikke det store overblik over farvekombinationer. En vurdering af hvordan de enkelte figurer skulle placeres på tæppet.

    vurdering af lapper og kant

    Mange af stofstykkerne har relation til min datter eller mig. Andre er fra en restekasse, jeg har fået på et tidspunkt. De mørkeblå felter har til opgave at binde det hele sammen.

    Quiltningen er foregået både i hånd og på maskine. De mørkeblå felter er quiltet på broderimaskinen, hvor jeg på pc-en har lavet forskellige cirkelornamenter. Det ses ikke så tydeligt på billedet af tæppet.

    Tæppet skulle foldes godt sammen til broderarbejdet i maskinen.

    Quiltning på broderimaskine

    For at få mere stabilitet i tæppet, valgte jeg også at quilte rundt om de enkelte figurer. Jeg troede, jeg kunne gøre det på symaskine med brug af overtransportør. Det blev ikke pænt. I stedet er der håndquiltet rundt om hver enkelt figur i sømmen om figuren. Det gav en god virkning, hvor de enkelte figurer blev strammet op. Quiltet på den måde, at højre hånd styrede nålen under tæppet, mens venstre hånd styrede nålen over tæppet. Imens var det pågældende felt spændt op i en quilteramme.

    Langs den ene kant står barnets navn. Også broderet på broderimaskinen med tredobbelt stikkesting. Jeg valgte en form, hvor bogstaverne blev syet i yderkonturen.

    Mellemfoer er pladevat og bagsiden er bomuldsstof.

    Det har været dejligt at lave tæppet.