• 27nov
    Categories: at sy Kommentarer lukket til Suttesnore

    Suttesnore

    En flok suttesnore til barnebarnet.

    Fremgangsmåden har været flg.:

    Klip stoffet 18 cm (max) x 4,5 cm.

    Buk 3/4 cm om til vrang på alle fire sider. Placer elastik eller anoraksnor dobbelt, i begge ender, og stik det fast.

    Suttesnor-isyning af strop

    Fold sammen og stik rundt om.

    Ideen med elatik eller anoraksnor i begge ender er, at spænde, sut og selve båndet kan rengøres hver for sig.

    Når sutten skal sættes fast på suttesnoren trækkes dette gennem suttens håndtag, derefter trækkes den anden ende af suttesnoren gennem øjet af elastik/anoraksnor. Herunder er det vist med en ring, da jeg ikke lige havde en sut indenfor rækkevidde.

    Suttesnor-montering af sut1

    Suttesnor-montering af sut2

    Suttesnor-montering af sut3

    I følge Sikkerhedstyrelsen må en suttekæde højst være 22 cm. lang.

    Tags:
  • 19nov
    Categories: at sy Kommentarer lukket til Kasket med trykknap

    Min mand ville gerne have en ny hat. Valget faldt på en kasket med trykknap. Stoffet er marineblå uldstof med bomuldslærred som foer.

    Mønstret er fundet i bogen “Hatte 2” af Annelise Zander. For at få størrelsen til at passe, blev originalmønstret fra bogen kopieret i 107%. Så passede det præcis. I kanten af kasketten er isyet et repsbånd. Dette er udmålt 1 cm længere end hovedvidden. Når det syes i, skal det holdes til kaskettens kant.

    Kasket med trykknap-1

    Kasket med trykknap-2

    Farven er i virkeligheden mørkere end her på billederne.

    Det var en sjov opgave at lave.

    Tags:
  • 14nov
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Til en lille ny.

    Jeg er blevet bedstemor til en dejlig pige.

    Og selvfølgelig har ventetiden været brugt til at lave lidt til den lille nye.

    Bodystockings

    En flok bodystockings syet efter et mindst 20 år gammelt nr. af Alt om håndarbejde, eller hvad det nu hed dengang. To forskellige størrelser. Syet i single jersey.

    Ikke navngivet 4

    Et par djævlehuer. Strikket rundt, så der ikke er nogen generende søm. Opskriften er fundet her.

    Bindejakke i uld samt futter

    En bindejakke og et par futter syet i kogt uld.

    Tags:
  • 06nov
    Categories: at strikke Kommentarer lukket til Refleksfigurer

    Strikkede figurer i refleksgarn.

    En flok refleksfigurer.

    De kan måske ikke helt erstatte den traditionelle refleksbrik. De kan være et supplement.

    Modellerne er udviklet, mens jeg strikkede.

    Skulle du selv få lyst til at lave nogle, så værsågod: Strikkede refleksfigurer – strikkeopskrift

  • 02nov
    Categories: at strikke Comments: 2

    Et tørklæde strikket i magisk garn. Overspundne garner, der er glatte når det købes, og der strikkes af det. Efter en tur i vand, begynder fibrene at finde  rette plads og materialet arbejder. Dog strikkes arbejdet først.

    Til dette tørklæde skulle tungen holdes lige i munden. Ikke fordi mønstret var svært. Mere fordi garnet bestod af tråde, som gerne alle skulle med i masken. Så som der stod i vejledningen: Godt arbejdslys en forudsætning.

    Færdigt strik klar til en tur i vand:

    Tørklæde - magisk garn - strik færdig

    Så har det været en tur i vand. “Dutterne” er blevet meget tydeligere:

    strik med magisk garn - klar til udspænding

    I vejledningen skulle det våde tørklæde spændes op med knappenåle. Jeg valgte denne løsning i stedet:

    Opspændt

    Så er det tørt og klar til brug:Tørklæde med små og store toppe - magisk garn

    Tørklædet er ca. 120 cm langt. Der gik ca. 80 g garn til det.

    Modellen er fra en strikkebog omhandlende magiske garner.