• 26jun
    Categories: at lave smykker, Elevarbejder Kommentarer lukket til Flet og støb

    Et af emnerne i 5. kl. har været at arbejde med flet og støb.

    I sløjdlokalet skulle eleverne først lære støbeteknikken. Materialet var bronce. Først lavede eleverne en støbemodel i træ, som var grundlaget for broncestøbningen. Denne del af arbejdet kan jeg ikke tage æren for. Det klarede min sløjdkollega. Øveopgaven var at støbe en ring.

    øveringen ring1

    En enkelt monterede en sten på ringen:

    ring

    Derefter begyndte de på designet til det endelige smykke.

    I tekstillokalet (håndarbejdslokalet) skulle eleverne arbejde med flere forskellige fletteteknikker: Kumihimo, slendring, kvadratplatting, knytning. Disse prøver blev lavet i forskellige garnkvaliteter; bomuldsgarn, kamgarn eller fiskegarn (knyttegarn).

    Når disse prøver var lavet og når støbningen ligeledes var lavet, blev prøverne brugt til at udvælge den teknik, som det endelige smykke skulle udføres i. Som på dette billede.

    Vurdering og valg af fletteteknik

    Kort inde i forløbet indlagde vi en designøvelse. Princippet var, at eleverne skulle arbejde videre med hinandens ideer. Af nogle kaldes denne metode for “Kill Your Darling”. Vi bad eleverne tegne en stor blomst uden særlige detaljer. Derefter skulle de lægge mønsterpapir over og på dette tegne videre på den første blomst. Dette gentog sig flere gange. For hver gang skulle tegningen, med alle tilhørende papirer, sendes videre til sidekammeraten. Ideen med arbejdet var, at få eleverne til at iagttage og tegne videre på noget deres kammerater havde lavet. Ens egen tegning er man tilbøjelig til hurtigt at synes er god nok og er færdig. Tit kan andre se noget man ikke selv lige fik øje på. En opgavebeskrivelse samt elevernes og lærernes erfaringer kan læses her, PDF-format: “KillYour Darling” – Opgavebeskrivelse

    De tegninger, der kom ud af øvelsen kan ses her: designøvelse KillYourDarling-slutskitser.

    XX-02A87DCF-688953-800-100 (2)XX-FF772A95-409994-800-100 (2)XX-02B69550-703328-800-100 (2)XX-02C4ACD1-592115-800-100 (2)

    Undervejs i flette- og støbeprocessen blev alle prøver og selvfølgelig også de færdige smykker udstillet på skolebiblioteket. Her følger nogle eksempler:

    flet og støb2

    flet og støb3

    flet og støb5

    flet og støb6

    flet og støb4

    flet og støb 1

    For interesserede kan her læses planlægnings- og erfaringsovervejelser: flet og støb – et undervisningsforløb i 5. kl.

  • 22jun
    Categories: at strikke, Diverse Kommentarer lukket til Reparation

    Reparation eller vedligehold.

    Jeg synes det kan være svært at tage sig sammen til at reparere. Det er sjovere at skabe noget nyt. Nogle gange er det dog en god ide lige at bruge lidt energi på at reparere. Denne trøje er strikket for 30 år siden og har i mange år været min havearbejdstrøje. Garnet har jeg selv farvet efter plantefarvningsprincippet. Det er farvet i tørstetræ og vist nok crombejset. (Det lyder ærlig talt noget giftigt i dag).

    førSom det vist tydeligt fremgår, burde der have været repareret for længst.

    Ærmerne er i sin tid strikket nedefra og op. Derfor kan det ikke lade sig gøre at trævle op nedefra. Når der er strikket nedefra og op, kan der kun trævles op oppefra og ned. Løsningen blev derfor at pille det slidte af og strikke en ny kant fra de fremkomne masker og ned mod håndleddet.masker samles opGarnenden er trukket ud af hver eneste maske og de fremkomne løkker/nye masker er efterhånden sat på pindene. Først en omgang ret og derefter rib. For at få ribben til at slutte tættere til håndleddet, er der på retomgangen taget fire masker ind. Desuden er der jævnt over ribstykket taget to masker ind to gange.rib indtagningenTil slut lukket af på en retomgang.

    Endelig er der hæklet en omgang fastmasker forneden på trøjen, for at forstærke underkanten. Så nu kan den vist klare nogle sæsoner igen.

    Klar igen

  • 18jun
    Categories: at brodere, Elevarbejder Kommentarer lukket til Broderede poser

    Jeg har nogle elever fra specialklassen til historie.

    I forbindelse med et emne om stavnsbåndsperioden, har eleverne prøvet at sy og brodere som piger skulle kunne dengang. I hånden.

    Vi valgte at lave små poser med forbogstav på. Poserne er ca. 11×15 cm. Syet af hørstof.

    broderede poser

    broderet pose 1