Taskens primære funktion er at være medicintaske. Det er en bestillingsopgave til en diabetiker, da hun synes det hun kunne købe sig til mest var kedeligt sort. Og det er da trist nok at være ramt af sygdommen. Hvorfor skal det nødvendige udstyr så være kedeligt at se på?
Et kig i tasken afslører rum til diverse præparater. Det er lommerne i højre side. Derudover er der også rum, så der samtidig er plads til diverse kort samt penge.
Udvendigt på bagsiden er der et rum til en notesbog. Dette rum er lukket med velcro.
Til tasken er også syet en lang bærestrop. Så kan der skiftes alt efter hvad behovet er.
Begge stropper er syet som en nøglesnor med en karabinhage i.
Nøglesnor: Klip stykket dobbelt incl. sømmerum. Stryg vliseline på. Stryg sømmerummet ind på de to langsider. Læg karabinhagen ind og sy sammen til en ring (se billedet herunder). Fold de langsgående sømmerum ind og stik i kanten. Til slut sys en stikning på tværs ovenover karabinhagen (se billedet herover).
Comments are closed.