• 01nov

    hornarbejdeNetop hjemvendt fra et kursus i Ben og Horn. For mit vedkommende blev det udelukkende til hornarbejder.

    Udgangspunktet for alle arbejder er horn fra forskellige kvæg. 

    Startede med at få føling med materialet ved at lave skeen. Et passende stykke horn blev savet ud. Så blev det varmet op og presset i skeformen. Det overskydende materiale saves væk og dernæst slibes og pudses indtil sidste punkt er poleringen. Skeen er savet ud i hornets længderetning.

    Armbåndet er lavet ved at tage et horn og save af på tværs. Dernæst slibe, pudse og polere.

    Det lille kædevedhæng er frasavningen fra armbåndet.

    Brochepladen (skal lige have købt en brochenål, der paser) er fra samme stykke som skeen. Sad oprindeligt parallelt med skaftet.

    Nåede at begynde på flere projekter. De skal færdiggøres (slibes og monteres) inden de kommer her.

    Kurset var arrangeret af sløjdlærerforeningen.

    Tags: , ,

2 Comments to Hornarbejder

  • Hvor spændende! Og flotte arbejder! Jeg har (købt) en sweater-nål i ben, men bruger den desværre ikke nok, da nåle-spidsen er lidt farlig at gå rundt med, både for mig selv og for baby. -har du goe ideer til hvad jeg ka gøre for at gemme denne spids, når nålen er i brug…? Lægger lige et billede afcden på min blog.

    • Måske kan du slibe spidsen mere rund på et stykke sandpapir. Fortsæt med finere sandpapir til den er lige så glat som resten af nålen. Slut af med at polere den. Brasso, Silvo eller wienerkalk på en blød klud. Poler efter med en tør klud. Når du sliber, så hold ret tæt på spidsen.