At trække perler på snor er der jo ikke noget nyt i. Men som i så mange andre tilfælde er løsningsmulighederne uendelige.
Nedenfor to eksempler på “at lege med perler”. I begge tilfælde er perlerne trukket på wiretråd og enderne er låst med wireklemmer med knudeskjuler. En O-ring og en karabinlås er isat til lukning.
Perlerne er glasperler købt i Kvickly. Indimellem er isat metalperler.
Perlerne i dette armbånd er bjergkrystal.
De skulle efter sigende besidde flg. egenskaber: “Den stærkeste healer. Lagre, forløser, regulerer energi. Dyb sjælerenser. Fjerner statisk elektricitet. Forstærker psykiske evner. Stimulerer immunsystemet.”
Egentlig er det en reparation, idet perlerne blev købt som et elastikarmbånd. Elastikken sprang desværre og så blev det til denne løsning i stedet. Der blev få perler i overskud, som ligger på lager til en anden gang.